Med fotomanipulation har kunstneren Kristian Hornsleth lavet et billede, hvor Politikens kulturjournalist Camilla Stockmann bliver taget bagfra af en unavngiven mand, mens to andre mænd og ikke mindst deres lem stritter i baggrunden. Kunstneren selv siger, at han på den måde vil udstille, at Camilla Stockmann aldrig selv mener noget i sine artikler, men kun skriver, hvad andre siger. »Jeg forestiller mig, at hun bliver en del af det, hun skriver om, så hun kan se sig selv«, siger han.

Kritiker: Plat montage
Kunstkritiker på Weekendavisen og lektor i moderne kultur på Københavns Universitet, Mette Sandbye, synes, at det er en plat fotomontage, der ligger i forlængelse af, hvad Kristian Hornsleth ellers har lavet – dekorativt, provokerende og enormt kalkulerende.

»Der er sådan noget fuck alle kulturjournalister og kunstkritikere over det. Det er lummert, uinteressant og ureflekteret. Det har ikke stor kunstnerisk værdi. Det er ikke engang sjovt. Og han gentager som altid gamle virkemidler. Der er ikke noget nyt i hans kunst, men det sælger enormt godt«, siger hun.

Selv om billedet er nedværdigende og stødende, så er det som al anden satire, der bliver lavet over mennesker i det offentlige rum, noget, man må stå model til, mener Mette Sandbye.

Hun undrer sig bare over, at Hornsleth vælger en almindelig journalist som mål for satiren. Da dadaisterne lavede fotomontager, var det for at hænge magthavere som Hitler og Heinrich Himmler ud.

»Det her er lidt at skyde spurve med kanoner. Og det virker lidt plat at gå efter personen og ikke efter sagen. Som altid sætter det Hornsleth selv i centrum frem for en debat om kunst og kapital eller som her om kunsten, kunstkritikken og kulturjournalistikkens vilkår«, siger hun.

Journalisten er ikke overrasket Camilla Stockmann selv er ikke overrasket over billedet. For et par måneder siden skrev hun en stor artikel om Hornsleths management, der systematisk betjente sig af løgn.