Selv om økonomien kørte af sporet, kunstnere og kreditorer ikke fik deres penge, og selve festivalen U-Turn gik konkurs, ønsker Statens Kunstråd at fortsætte og skabe en tilbagevendende festival for samtidskunst. For kunstnerisk var U-Turn en succes, mener rådet.

LÆS ARTIKELKunstfestivalen U-Turn går konkurs

Derfor skal der afholdes en ny, international kunstfestival i København i 2012, der skal kunne hamle op med Istanbul Biennalen og Kunstmessen i Basel.

»Danmark skal markere sig stærkere internationalt. Vi har det kunstneriske talent og dygtige institutioner. Det, vi mangler, er en samlende hovedbegivenhed herhjemme, der kan skabe international opmærksomhed, stimulere den danske samtidskunst og øge interessen for samtidskunsten hos et stort publikum«, siger rådets formand Mads Øvlisen.

Men i modsætning til U-Turn, hvor tre kuratorer fik både det kunstneriske og økonomiske ansvar for festival, ønsker Statens Kunstråd, at den næste gang bliver forankret hos mere økonomisk erfarne aktører som kunstmuseer, kunsthaller, udstillingssteder og gallerier.

Videre efter skibbrud
»Det er et stort skridt, der kræver, at arrangørerne både insisterer og tør. Derfor er det vigtigt, at vi ikke lader os holde tilbage af U-Turns økonomiske skibbrud, men bruger, hvad vi lærte af det, til at komme styrket videre«, siger Mads Øvlisen.

U-Turn endte med et underskud på 2,6 millioner kroner. Statens Kunstråd vil derfor i forbindelse med den næste festival kræve større økonomiske og administrative kompetencer af det vindende projekt og samtidig stille skrappere krav til afrapportering og tilsyn med hele projektet, så det ikke kuldsejler igen.

Rådet måtte i oktober 2008 kort før åbningen af U-Turn træde til med en underskudsgaranti på 2 millioner kroner for at sikre, at U-Turn overhovedet blev gennemført. I februar 2009, da festivalen var gennemført, gik U-Turn konkurs.

Realitetssans
Et af kritikpunkterne fra blandt andre Billedkunstnernes Forbund og fra U-Turns tre kuratorer efter konkursen var, at Statens Kunstråd med sin bevilling på 5,9 millioner kroner fuldstændig undervurderede det økonomiske behov til en festival med så store ambitioner.

»Jeg mener, at Kunstrådet mangler realitetssans i forhold til, hvad man kan få for seks millioner kroner«, sagde en af de tre kuratorer, Judith Scwartzbart, efter konkursen.

Hun beskyldte i lighed med en række ubetalte kunstnere og kreditorer Statens Kunstråd for at løbe fra sit ansvar, da det ikke ville være med til at betale de ubetalte regninger, og ikke mindst de ubetalte honorarer til de mange kunstnere, der leverede kunstværker til festivalen.

LÆS ARTIKELKunstnere snydt for statspenge

Alligevel skal festivalen i 2012 ikke forvente flere offentlige støttekroner. Det vindende projekt vil få 6,7 millioner kroner i støtte – stort set samme beløb som U-Turn.

Mads Øvlisen, hvorfor mener I, at en ny festival kan klare sig for så lidt?

»Det gør vi heller ikke. Seks-syv millioner forslår slet ikke. Det er en slags startkapital. Det, vi meget gerne så, var, at man fandt en ny måde at samarbejde om væsentlig kunst på. Vi håber, at det vil lykkes at få en lang række aktører til at samarbejde om det her. Hvorfor ikke forestille sig, at når Statens Museum for Kunst viser noget samtidskunst, så viser de professionelle gallerier deres bud på samtidskunsten, så det bliver et edderkoppenet af kunst, der er lagt ud over byen. Vi kommer med en startkapital, så de kan samarbejde og bruge kræfterne sammen og en ny måde at samarbejde på«.

Hvad gør I, hvis den også næste gang går konkurs – er der nogen garanti til de medvirkende kunstnere?

»Der er kun den garanti, at der er afsat 6,7 millioner kroner. Men den store forskel i forhold til U-Turn er, at vi gør det til en opgave mellem de kommercielle aktører og de mere almene kunstmuseer. Det burde give en helt anden økonomi og synlighed. Men vi kræver, at der er en administrativt ansvarlig, der sidder for bordenden. Man kunne forestille sig, at et museum eller galleri sagde: Vi leverer arm- og benkræfter til det her«.

Tror du, at en ny festival – tiderne taget i betragtning– kan tiltrække næsten 10 millioner kroner i tilsagn fra sponsorer og fonde, som det lykkedes for U-Turn?

»Jeg tror, at man kan få en væsentlig kunstmanifestation på et helt andet budget. Vi burde kunne nå et større publikum end U-Turn og arbejde med en større økonomi, fordi de forskellige aktører kan lægge en del af deres eget budget ind for at blive del af noget stort. For at give deres bud på, hvad samtidskunst er«, siger Mads Øvlisen.

LÆS OGSÅAlt for mange kom gratis til københavnsk kunstfest

Der er ansøgningsfrist 1. maj til prækvalifikationsrunden, hvor maksimalt tre projekter kan gå videre.