Hvilke tanker strømmede gennem hovederne på den daværende direktør for Ellekilde Auktionshus og hans samlever i sommeren og efteråret 2004?

Var der tale om simpelt bondefangeri eller blot held, da parret kom i besiddelse af et mesterværk af verdenskunstneren André Derain?

Det er det store spørgsmål, når Østre Landsret i denne og næste uge lægger hus til danmarkshistoriens største sag om kunstbedrageri.

LÆS OGSÅBedrog auktionsdirektør 92-årig enke for millioner?

Allerede under Københavns Byrets behandling i forsommeren 2009 betegnede Ellekilde-direktørens forsvarer, Jan Erik Kornerup Jensen, sagen som »usædvanlig i sådan en grad, at den næppe har sin lige i nyere dansk retshistorie«.

Her forud for ankesagen uddyber forsvareren:

»Jeg har aldrig hørt om, at nogen køber noget for 200.000 kroner, som bliver solgt for 5 millioner. Men på kunstmarkedet bliver ting, som man tidligere anså for uægte senere erklærede ægte og omvendt. Det sker faktisk relativt ofte på kunstmarkedet, men det er bare sjældent, at det ender i en retssag«.

Risikerer år bag tremmer
I forsommeren førte sagen i Københavns Byret imidlertid til, at Jan Erik Kornerup Jensens klient, Ellekilde-direktøren, blev idømt otte måneders fængsel for bedrageri, mens samleveren blev frikendt.

Begge er de to igen at finde på anklagebænken de kommende to uger, hvor de i værste fald risikerer to et halvt års fængsel for groft bedrageri.

For statsadvokaten valgte efterfølgende at anke frifindelsen af den 43-årige kvinde, mens den 62-årige Ellekilde-direktør ligeledes ankede sin fængselsdom.

Anklager: Klassisk bedrageri
Det er nu op til tre landsdommere og tre domsmænd at afgøre skyldsspørgsmålet på ny.

Spørger man anklagemyndigheden er sagen simpel nok.

Anklager og statsadvokatassessor Anne Birgitte Stürup vil forsøge at overbevise retten om, at der er tale om klassisk bedrageri.

Hun vil forsøge at fremlægge beviser for, at Ellekilde-direktøren vidste bedre, da han en sommerdag i 2004 overbeviste den ældre dame, Grethe Meyer, om, at hendes landskabsmaleri af André Derain var uægte, og at de 200.000 kroner, som hun fik at vide, at en amerikansk kunstsamler ville betale for det, derfor var en endog god pris.

Under politiefterforskningen af sagen er det kommet frem, at køberen af maleriet i virkeligheden var Ellekilde-direktørens egen samlever, og anklageren vil ligeledes forsøge at fremlægge bevis for, at samleveren deltog i bedraget.

Den internationale politiefterforskning afslørede blandt andet, at parret sammen kørte til Paris med maleriet kun en måned efter, at fru Meyer solgte det, og at de videresolgte maleriet for fem millioner kroner til en stor fransk kunsthandler, hvorefter de delte pengene.

LÆS OGSÅEkspert: Omstridt Derain-maleri var ægte

På købsaftalen var maleriet nu beskrevet som en ægte Derain, og derefter viste der sig at være rift om landskabsmaleriet på det internationale kunstmarked.

I 2006 blev det igen solgt på Sotheby’s i New York til en anonym køber, og da var markedsprisen 35 millioner kroner.

Fremstilling  af begivenhederne under Byrettens behandling af sagen. Tegning: Mette DreyerKritik af byrettens dom
Forsvarerne derimod vil forsøge at vise, at der er tale om en langt mere kompliceret sag, og de kræver pure frifindelse af Ellekilde-direktøren og hans samlever.

Forløbet i byretten var kritisabelt, mener forsvarer Jan Erik Kornerup Jensen:

»Jeg har klart et ønske og en tro på, at der sker en frifindelse. Dommen i byretten var forkert. Den er ikke i overensstemmelse med den bevisførelse, der fandt sted«.

I løbet af forsommerens mange retsmøder forsøgte Jan Erik Kornerup Jensen og kollegaen, forsvarer Jakob Lund Poulsen, med stor ildhu at dokumentere over for retten, at der var tvivl knyttet til maleriets ægthed flere år før, de tiltalte fik det i hænderne, ligesom de også forsøgte at gøre denne tvivl gældende i dag.

LÆS OGSÅForsvar: Milliongevinst i kunstsag var tilfældig

Forsvaret ville dermed bevise, at deres klienter blot var heldige at være i besiddelse af maleriet, da den franske kunsthandler udså sig det og gav et tilbud på fem millioner.

Forsvarerne har dermed forsøgt at så tvivl om arvingernes forklaring om, at familien altid havde anset maleriet for ægte, indtil den dag Ellekilde-direktøren kom ind i billedet.

Familiens forventning
Men den nu afdøde Grethe Meyers tre voksne børn, der alle skal vidne i næste uge, fastholder deres version.

De har samstemmende fortalt, at deres mor havde tillid til Ellekilde-direktøren, som imidlertid vildledte hende til at tro, at maleriet var uægte.

Den ene datter siger nu:

»Jeg vil i hvert fald forvente, at dommen fra byretten bliver stadfæstet, men også at kvinden ligeledes bliver dømt. Efter vores mening er der beviser på, at hun har kendt til hele forløbet. Vi kendte bare ikke til hendes eksistens, fordi vi fik at vide, at maleriet blev solgt til en anonym amerikaner«.

I løbet af de kommende seks retsmøder er både tidligere og nye vidner indkaldt.

Blandt andet bekræfter Meyer-familien, at den datter, der bor i England, er indkaldt, ligesom også en af politiets efterforskere, der var med til at kortlægge maleriets internationale rejse fra Paris over Maastricht til New York, vil møde op.

Dermed er der lagt op til seks intense og tætpakkede dage, og når dommen falder, forventes det både fra forsvarets og anklagerens side, at et punktum er sat i den seks år lange strid mellem Ellekilde-parret og den danske familien Meyer.

LÆS OGSÅDen store kunstfupsag ruller videre

Dog risikerer Ellekilde-direktøren og samleveren foruden en fængselsstraf en efterfølgende erstatningssag, hvis de kendes skyldige.

LÆS OGSÅAnklager kræver fængsel i kunstsag