Annonce
Annonce
Medier

Politikens chefredaktør beskyldes for at være stærkt inspireret af The Economist

Bo Lidegaard afviser, at han i en analyse om Merkel har skrevet af efter det britiske magasin. Professor i journalistik mener, at Lidegaard burde have tilføjet en fodnote med de artikler, han var inspireret af.

Annonce

Historiker og forfatter Mikael Jalving beskylder i sin blog på Jyllands-Posten Politikens chefredaktør for at hente en konklusion og flere vurderinger fra magasinet The Economist.

En PS-analyse fra 8. november sidste år om den tyske kansler, Angela Merkel, »forekommer stærkt inspireret« af en leder i The Economist fra dagen før, skriver Jalving i blogindlægget.

De 5 elementer, Jalving opregner, er fælles tankegods om Merkel, og derfor opfatter jeg kritikken som drilleri

Bo Lidegaard, chefredaktør

Her konkluderer The Economist blandt andet, at Merkel er uundværlig for Europa. Det samme gør Lidegaard i sin klumme.

»Jeg tror ikke, at Lidegaard ville have formuleret sig, som han gjorde, hvis ikke han havde læste lederen i The Economist først, og derfor burde han selvfølgelig have henvist til den«, siger Mikael Jalving til Politiken.

Bo Lidegaard afviser kritikken.

»Jeg har formentlig læst 5-7 artikler, inden jeg skrev den analyse, heriblandt lederen i The Economist. Men den var ikke vigtigere end alt muligt andet. Og det er jo kalkunjagt at beskylde mig for, at jeg skulle have læst mig til konklusionen om, at Merkel er Europas vigtigste politiker«, siger han.

Sammenfald i fokus, tid og rum

Mikael Jalving mener desuden, at følgende 4 punkter i Bo Lidegaards analyse læner sig meget op ad pointer i Economist:

For det første at Merkel er den eneste europæiske politiker, Putin har respekt for. Dernæst at det er en myte, at Merkel har været med til at fremprovokere flygtningestrømmen. For det tredje at Merkel ikke bruger EU som syndebuk i den hjemlige debat, og endelig at Merkel ikke er fejlfri.

Mikael Jalving siger i dag, at han ikke mener, at synden er stor, men at det ville klæde Bo Lidegaard at stå ved, at han var inspireret af lederen, da han skrev sin analyse.

»Ellers er det jo lidt svært at fæste lid til, hvad han skriver fremover. Der er også sådan nogle sproglige og strukturelle ligheder, der flugter med lederen i The Economist, og derfor havde det været fair at kreditere magasinet«, siger han.

LÆS OGSÅKorrespondent droppet efter beskyldning om »plagiat«

Professor i journalistik på RUC Mark Blach-Ørsten synes også, at det ser ud, som om Bo Lidegaard har været inspireret af lederen i The Economist.

»Det er ikke sådan, at man tænker, at den ene ikke kunne være skrevet uden den anden. Men der er dog sammenfald i fokus og i tid og rum, og Bo Lidegaards analyse har nogle af de samme argumenter som lederen i The Economist og i nogenlunde samme rækkefølge. Men det er ikke kriminelt at lade sig inspirere«, siger han.

Politikens etiske retningslinjer

Beskyldningerne mod Bo Lidegaard kommer efter flere sager om plagiat den seneste måneds tid. Information, webavisen Altinget og fagbladet Journalisten har opsagt USA-korrespondent Annegrethe Rasmussen, som er blevet beskyldt for at skrive af fra blandt andet en leder i netop The Economist (i dag har fagbladet Journalisten dog oplyst at de genoptager samarbejdet med Annegrethe Rasmussen).

Og Weekendavisens redaktør på en af de kritiske artikler om Annegrethe Rasmussen, Søren K. Villemoes, er bagefter selv blevet afsløret i at have hentet stort set alle oplysninger i en artikel om fodboldholdet Washington Redskins fra en anden artikel, han ikke krediterede som kilde.

LÆS OGSÅPlagiatanklaget redaktør kritiseres igen

Mark Blach-Ørsten fremhæver, at der i Politikens etiske retningslinjer står, at man kan bruge fodnoter i længere baggrundsartikler og reportager for at øge artiklens troværdighed. Det synes han fremover også bør omfatte avisens klummer.

»Bo Lidegaard burde have lavet en fodnote med de 5-7 artikler, han havde læst som inspiration for sin analyse. Det ville øge troværdigheden og samtidig være en service over for læserne om, hvor de kunne læse mere«, siger han.

Mark Blach-Ørsten fremhæver, at forskningen viser, at mediebrugerne i dag er ekstremt skeptiske over for det, de læser. Derfor er det ekstremt vigtigt, at medierne er så omhyggelige som overhovedet muligt med at fortælle om kilder og inspiration, og hvor de har oplysninger fra.

Fælles tankegods

Bo Lidegaard føler sig ikke ramt af kritikken. De 5 punkter, hvor han beskyldes for at læne sig op ad The Economist, er helt grundlæggende ting, som man kan finde i stort set ethvert portræt af Merkel i forbindelse med hendes 10 års jubilæum som kansler, mener han.

»Og jeg tror ikke, at de alle sammen har skrevet af efter hinanden. Det er jo en absurd påstand. Hvis du sammenligner den nekrolog om David Bowie, som Politiken har skrevet, med Guardians tilsvarende, vil du garanteret også kunne finde 4 punkter, der går igen«, siger han.

Burde du have skrevet, hvad du var inspireret af?

»For mig er kildehenvisninger ekstremt vigtige. Bruger man en prægnant formulering eller billedsprog, skal man skrive, hvor man har det fra. Det skal man også, hvis man låner en særlig pointe eller tankegang. Men det er ikke tilfældet her. De 5 elementer, som Jalving opregner, er fælles tankegods om Merkel, og derfor opfatter jeg kritikken som drilleri«.

For abonnenter
Redaktionen anbefaler

Redaktører i kø ved håndvasken

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce