Annonce
Annonce
Annonce
Medier

The Sopranos: Serien, der ændrede tv

'The Sopranos' står som massivt bevis på, hvor gode tv-serier kan blive

Gem til liste

Ti små og store facts om ’The Sopranos’

Politiken synes

1. Seriens skaber, David Chase (oprindelig født som David DeCesare), er opvokset i New Jersey og har samme italiensk-amerikanske baggrund som seriens personer. Tonys forhold til sin mor er baseret på Chases egen familiebaggrund.

2. Programchefen på tv-stationen HBO, som sendte serien, er citeret for at sige: »Serien handler om en fyr, der fylder 40. Han har arvet sin fars forretning, som han skal bringe ind i den moderne tid med alt det ansvar, der medfølger.

Han har en mor, som han stadig kæmper med at løsrive sig fra. Han elsker sin kone, som han er utro. Han har to teenagebørn. Han er deprimeret og ser en psykiater for at finde meningen med livet.

Den eneste forskel på ham og alle, jeg kender, er, at han er mafiaboss i New Jersey«.

3. Tony Sopranos højre hånd, Silvio Dante, spilles af guitaristen i Bruce Springsteens E Street Band, ’Little Steven’ Van Zandt. Rollen som Silvio Dantes hustru spilles af Steven Van Zandts egen hustru.

4. Seks af seriens faste skuespillere optrådte i Martin Scorseses ’Goodfellas’ (1990): Lorraine Bracco (dr. Melfi), Michael Imperioli (Christopher Moltisanti), Tony Sirico (Paulie Gualtieri), Vincent Pastore (’Pussy’ Bompensiero), Frank Vincent (Phil Leotardo) og Joseph R. Gannascoli (Vito Spatafore).

5. Lorraine Bracco blev først tilbudt rollen som Carmela Soprano, men hun følte, at rollen lå for tæt på hendes rolle i ’Goodfellas’ og foretrak derfor rollen som psykiateren dr. Melfi.

6. Dominic Chianese, som spiller Tonys onkel,

Junior Soprano, spiller rollen som Johnny Ola i Francis Ford Coppolas ’Godfather: Part II’.

7. I januar 2000 udsendte koalitionen for de italiensk-amerikanske sammenslutninger en fælles udtalelse, hvori de fordømte serien for at fastholde de eksisterende negative italiensk-amerikanske stereotyper.

8. Serien har vundet 21 Emmy-priser – flere end nogen anden dramaserie.

9. Vanity Fair kaldte serien »det måske største popkulturelle mesterværk i nutiden«.

10. Den amerikanske forfatter Norman Mailer har flere gange kaldt ’The Sopranos’ »det tætteste, man kommer på Den Store Amerikanske Roman i vor tid«.

Med afslutningen på den seks sæsoner lange dramaserie ’The Sopranos’ om mafiabossen Anthony Sopranos familieliv og arbejde står tv-historien foran et vendepunkt. Et før og et efter ’The Sopranos’, som The New York Times kaldte »familien, som ændrede tv – mest til det bedre«.

En serie, der sænkede den nedre grænse for vold og sex på tv, men som samtidig højnede dramaseriers niveau i hidtil uset grad med sin fortællemæssige kompleksitet, sit vid og sine storslåede filmiske kvaliteter.

De bedste af seriens afsnit havde en næsten magisk blanding af meget jordnære voldsudgydelser og store filosofiske betragtninger – krydret med humor og menneskelig varme.

Med sin episke skildring af livet i New Yorks underverden af organiseret kriminalitet – mafiaen eller ’Cosa Nostra’ (’vores sag’) – tilbyder ’The Sopranos’ sig som en oplagt arvtager til Francis Ford Coppolas ’Godfather’-trilogi.

Men ’The Sopranos’ er med sine 86 afsnit på i alt godt 70 timer andet og mere end et forsøg på at genoplive ’Godfather’s melankoli.

Mafiaboss i midtvejskrise
Anthony ’Tony’ Soprano, imponerende inkarneret af James Gandolfini, er mafiaboss for DiMeo-familien i New Jersey – en af de fem familier, som Cosa Nostra er organiseret i. Hans far var boss ligesom han, men Tony føler ansvaret som en tung byrde, og da serien begynder, har Tony lige oplevet sit første panikanfald og sidder derfor i stolen hos psykiateren dr. Jennifer Melfi (Lorraine Bracco).

Tony er en mafiaboss i midtvejskrise, og krisen kradser ikke alene i hans arbejdsliv. Også samlivet med hustruen Carmela (Edie Falco) knaser, blandt andet fordi Tony insisterer på sin frihed til at have elskerinder, men også fordi Tonys persona som frygtindgydende forbryderboss ikke overføres til hans hjem, hvor Carmela er hans ligemand.

Blandingen af den hårdkogte forbryderverden og de småborgerlige skærmydsler i den opulente New Jersey-villa giver brændstof til mange morsomheder, men ’The Sopranos’ henfalder aldrig til simpel sit-com.

Svært at være Godmother
Således er Carmela på en gang seriens mest oprigtigt rørende og mest (ufrivilligt) morsomme karakter, særligt da hun i seriens fjerde sæson bliver forelsket i Tonys håndlanger Furio.

De to har et romantisk øjeblik, da hun besøger ham i hans nye hjem for at bese indretningsarbejdet.

»Du er en meget særlig kvinde«, hvisker han.

Hun fastholder hans blik, men bryder kort efter fortryllelsen med sin karakteristiske nasale New Jersey-dialekt:

»Har du tænkt på gulvbelægning endnu?«.

Når det kommer til stykket, kan Carmela ikke være Tony utro. Livet som mafiaens førstedame har for mange goder til at blive opgivet. Men der er selvfølgelig ulemper ved Tonys gesjæft, som Carmela lever i en uudtalt bevidsthed om, og da sjette sæson indledes med kraftige bank på døren, spørger Carmela: »Er det nu?« – underforstået det øjeblik, hun har brugt hele livet på at frygte: at FBI kommer og spærrer Tony inde.

Den elskelige morder
Alle kvinderne i Tonys liv påvirkes af hans dobbeltliv – ikke mange unge piger har eksempelvis oplevet deres far koldblodigt strangulere en tidligere kollega på den obligatoriske tur rundt for at finde det rette college.

Også Tonys terapeut, dr. Melfi, har blandede følelser omkring sin patient. For dækker psykiaterens pligt også forbrydere, der er stressede over deres voldelige arbejde? Hun er forfærdet over hans betroelser, men samtidig erkender hun en vis erotisk fascination (»Det er som at se et tog forulykke«, siger hun til sin egen terapeut).

Scenerne mellem Tony og dr. Melfi er øjet i seriens dramatiske orkan. Her er ro, fordybelse og et kig ind i den hårdkogte forbryders indre liv. Det er ikke mindst takket være de scener, at man som tilskuer formår at få sympati for massemorderen, hustyrannen og hustrubedrageren Tony.

Genrehybrid skaber bred appel
Seriens hybrid mellem gangsterdrama og sæbeopera er forklaringen på seriens brede appel – også til det kulturelitære publikum, der hidtil mente, at livet var for kort til tv.

Aldrig før havde en tv-serie haft de kriminelle i hovedrollerne (HBO lancerede serien i 1999, længe inden ’The Wire’), men hemmeligheden bag succesen ligger især i konteksten, hvor low life-gangsterne citerer højkultur.

’Godfather’ og Scorseses ’Goodfellas’ runger konstant i baggrunden af serien, hvor Scorsese omtales som ’Marty’ af Tonys nevø Christopher og Tonys consigliere flere gange citerer Al Pacino fra ’Godfather: Part III’. Og da Tonys mor dør, ender han selvfølgelig foran tv’et med gangsterfilmen ’Public Enemy’ med James Cagney.

Indhentet af fremtiden
»Hvad skete der med den stærke, tavse type?«, spørger Tony, da han sidder i stolen hos dr. Melfi. Og da datteren Meadow forsøger at tale om sex over morgenbordet, lukker Tony straks samtalen.

»Far, vi lever i 90’erne«, sukker datteren, hvortil Tony svarer:

»Udenfor er det muligvis 90’erne, men inde i vores hus er det 1954«.

Det er ønsketænkning i en verden af mikroovn-mad, skolepsykologer og lykkepiller, men ’The Sopranos’ er et billede på en amerikansk mytologi, der er ved at blive indhentet af fremtiden. Som da et par af Tonys håndlangere dukker op i en nyåbnet kaffebar for at indkassere beskyttelsespenge blot for at blive mødt af en Starbucks-medarbejder, der henviser dem til hovedkontoret i den anden ende af landet. Mafiaen vs. Starbucks? Fremtiden kommer, den er her, nu.

På linje med westerns
»Dette er New Yorks berømte Little Italy«, siger en guide på en bus, der kører gennem Manhattans Mulberry Street i seriens sidste afsnit.

»Området dækkede engang over 40 husblokke, men er nu reduceret til en gade af butikker og caféer«.

Hendes resumé synes også at dække mafiaen, der efter en solid nedslagtning er i undtagelsestilstand. Overhovedet i en af de andre familier har truet Tony på livet, og han lever i skjul, mens han venter på det næste træk. Hvordan skal det ende?

Skal volden eller familieidyllen vinde? I stedet for at konkludere serien vælger seriens skaber, David Chase, at lade den slutte åbent. Enhver slutning ville have været en skuffelse efter så mange timer i selskab med familien, der ændrede tv.

Tilbage står den vel nok eneste serie, der tåler sammenligning med det 19. århundredes store romaner og filmklassikere som ‘Godfather’. En serie, der om noget stadfæster, at den italiensk-amerikanske wiseguy-genre må annammes i den amerikanske mytologi på linje med westerns. Og mest af alt en serie, der viser, hvilke højder tv kan nå.

PolitikenPlus
  • Merry Christmas, Baby DR Big Bandet afslutter 2014 for fuld julemusik. Solisterne Sinne Eeg og Mads Mathias, som efter hånden er blevet kære gengangere med bandet, vil føre os til tops på julehumørbarometret?

    Pluspris 220 kr. Alm. pris 295 kr. Køb
  • Mefisto Mefisto er en dramatisk fortælling om magt og menneskelig stræben efter både succes og værdighed.

    Pluspris fra 120 kr. Alm. pris fra 220 kr. Køb
  • Lulu Lulu er en grådig femme fatale, der begæres af alle mænd ? men dem, der møder hende, går til grunde: En læge forelsker sig i Lulu, overrasker hende sammen med en kunstner og dør af et hjerteslag.

    Pluspris fra 460 kr. Alm. pris fra 575 kr. Køb
  • Rasmus Lyberth Den grønlandske sanger, sangskriver og skuespiller har siden 1970'erne været et af landets mest populære ansigter.

    Pluspris fra 160 kr. Alm. pris fra 200 kr. Køb
  • Marie Carmen Koppel julekoncert Danmarks gospel- og souldiva Marie Carmen Koppel har tilbragt to år som gospelsanger i en kirke i Brooklyn.

    Pluspris fra 195 kr. Alm. pris fra 235 kr. Køb