Musikfans, der gerne vil høre Coldplays nye plade, ’Mylo Xyloto’, eller Tom Waits’ ’Bad As Me’, må lede forgæves på de lovlige streamingtjenester som Spotify og Wimp. De verdenskendte musikere holder deres nyeste plader væk fra de tjenester, der ellers skulle redde indtjeningen i en skrantende musikbranche.

Herhjemme har den populære raptrio Malk De Koijn ligeledes valgt at fjerne deres længe ventede album ’Toback To The Fromtime’ fra streamingtjenesterne i resten af november, samtidig med at gruppen er på danmarksturné.

LÆS OGSÅSpotify kan koste kassen med det forkerte dataabonnement

Det bekræfter direktør Michael H. Andersen fra Target Distribution. Hvad baggrunden er, ønsker hverken han eller gruppen at kommentere.

Det er dog sikkert, at der blandt en række internationale artister er en vis tilbageholdenhed i forhold til streamingmarkedet. En række mindre udenlandske pladeselskaber har ligeledes trukket hele deres katalog bort fra tjenesten Spotify, og et af årets mest sælgende album, ’21’ med sangerinden Adele, er heller ikke at finde i der.

Teknologi skal løbes i gang
Playground Music, der distribuerer Adele i Danmark, forklarer, at sangerindens management har besluttet at se det nye marked an.

»I bund og grund er man nysgerrig efter, om streamingtjenesterne genererer penge«, siger digital chef hos Playground Søren Falk Madsen, der fortæller, at pengene i streaming indtil videre er relativt små herhjemme, da markedet stadig er nyt.

»Når du får folk til at opleve og forstå, hvor godt et produkt det er, kommer både artister og pladeselskaber til at tjene penge. Vi er tæt på, at forholdet mellem digitalt og fysisk salg er fifty-fifty, og derfra bevæger det digitale salg sig bare opad. Derfor skal vi sørge for, at det forbrug bliver udnyttet på en positiv måde og ikke bare ligger i det frie piratland«.

Betyder det, at man som aktuel kunstner skal være klar til at holde for økonomisk for at være med til at drive det i gang?

»Ja, det kan man til dels godt sige. Lige nu rammer de ned i en fase, hvor streamingmarkedet ikke er helt modent endnu. Vi skal have den modning for at komme videre. Hvis man frasiger sig streaming, betyder det, at folk enten henter deres musik ved fysisk køb eller på iTunes, men det kan i den grad også være via ulovlige sider som Grooveshark, hvor kunstnerne ikke får en øre«.

Hos streamingtjenesten Wimp mener talsmand Thor Martin Jensen, at musikerne tager grundlæggende fejl, hvis de tror, at streaming stjæler fra deres øvrige salg:

»De vil på denne måde få meget mindre eksponering og afskære sig fra en stor del af deres fanbase, som formentlig vil vælge anden musik i vores katalog. Jeg er sikker på, at både Coldplay- og Malk De Koijn-albummene snart vil kunne streames igen, men da er de formentlig ikke lige så relevante længere«, siger han.

LÆS OGSÅMusikstreaming står foran dansk gennembrud

Universal Music har lavet en undersøgelse i Sverige, hvor markedet er meget større. Her undersøgte man bands, der valgte at holde deres nye plade væk fra streamingtjenesterne de første tolv dage for at se, om de solgte flere plader og downloads end de bands, der gik direkte på streaming.

Det gjorde de ikke. Til gengæld omsatte de, der gik direkte på streaming, for lige så mange på penge på dén platform som på download.

Ingen tjener penge
Men streaming er en dårlig løsning for musikerne, mener Arne Würgler, musiker og tidligere formand for Koda.

»Man vænner brugerne til, at musik bliver billigere og billigere. Det gør man ud fra en skræk for, at de ellers henter det gratis«, siger han.

»Alle har lagt sig ned for streamingtjenesterne, men hovedproblemet er, at musikerne ikke tjener nogen penge ved det. Der er tale om mikrobetalinger. Jeg har ikke hørt om en eneste, der tjener penge på det«, siger han.

LÆS OGSÅDerfor fører iTunes - endnu

Det er ganske rigtigt ikke mange penge, der betales per afspilning.

Direktør for den digitale distribution hos Universal Music Danmark, Morten Remmer, forklarer, at et album med 12 sange skal afspilles op til 150 gange på en streamingtjeneste, før der er samme udbetaling, som hvis man solgte et album som download.

I alt altså mellem 1.500 og 2.000 streams skal der til, alt afhængig af hvilken tjeneste der er tale om.

Frygt for streaming er grundløs
Men, forklarer han, der er en grundlæggende forskel på de to former for salg, for når man køber en cd, ejer man musikken, men hvis man streamer den, lejer man den eller køber adgang til den – og skaber omsætning, hver gang man spiller den. Derfor kan der på længere sig faktisk tjenes flere penge på streaming, siger plademanden.

»Jeg synes ikke, det lyder urimeligt, at jeg skulle høre 1.500 eller 2.000 afspilninger fra en plade, jeg synes er god. Nogle af de plader, jeg har været glad for gennem mit liv, har jeg da hørt 10.000 afspilninger på«, siger Morten Remmer.

»Jeg ved, der er mange kunstnere, der er bange for streamingtjenesterne, men det, synes jeg, er grundløst. Det giver adgang til en langt større kundegruppe, fordi der ikke er risiko for fejlkøb, og så er det det bedste bud, vi har i dag, på at sikre indtjening i fremtiden«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken