Psych-rockere skuffer med lallet og kaotisk album

Foxygen. Bandet gæster Pumpehuset 6. november. PR-foto
Foxygen. Bandet gæster Pumpehuset 6. november. PR-foto
Lyt til artiklen

Lige så charmerende og fornøjelige som Foxygen var på deres debutalbum fra januar 2013, lige så ærgerligt rablende, ufokuserede og hysterisk fabulerende er de på opfølgeren, det grotesk omfangsrige dobbeltalbum ’...And Star Power’, der trods lyspunkter undervejs er lige så skuffende, som det er langt.

Uhyre ærgerligt, når man rent faktisk på sange som ’How Can You Really’ og den soul’ede ballade ’Coulda Been My Love’ kan høre, at bandets melodiøre ikke er klippet helt af endnu. Men det hænger i en tynd tråd.

Debutanter spiller banko med rockhistorien

’...And Star Power’ forbliver en nærmest demonstrativt uengageret kvalmefremkaldende karruseltur af prog-rock, psych-folk, orgelamokløb og feedbackstøj, der tilsammen minder mere om bandets kaotiske koncerter end om det band, der tog verden med blid storm for snart to år siden.

Pernille Jensen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her