En række fotografier af nøgne kvindekroppe har holdt fotografen Mathilde Grafström beskæftiget - for slet ikke at tale om politiet.
Det begyndte med, at Manet fik bortcensureret sit maleri ’Frokost i det grønne’ på Salon-udstillingen i Paris i 1863. Lige siden har den nøgne kvindekrop haft sine små sammenstød med den offentlige moral.
Hvor meget bart skal kunne ses, før en afklædt krop krænker blufærdigheden? Og hvis blufærdighed er det, der krænkes?
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
