Verdens største producent af økologisk svinekød er danske Friland, Danish Crowns økologidivision.

Så man skulle tro, at Friland ville syne af noget på den danske del af den største og væsentligste økologiske messe, Biofach i Nürnberg, Tyskland.

Men Frilands stand langs væggen i hal 1 består af et skilt, et bord og et par brochurer. Der er ikke nogen mennesker på standen, selv om det er åbningsdag. Et andet sted på messen har Friland godt nok et lille salgskontor til at holde møder.

Bange for at brænde inde
Men det er, hvad den store danske producent har valgt at have på en messe med tusinder af farvestrålende stande med smagsprøver og ivrige ekspedienter og sælgere.

»Vi er her mest for at holde møder med vores eksisterende kunder«, siger Marc Ridout, Frilands britiske eksportchef.

»Det er ikke et mål for os at udvide produktionen af økologiske grise. Hvis vi producerer for mange, risikerer vi at brænde inde med kødet, og så får landmændene en for lav afregning«.

Defensiv attitude
Frilands beskedne tilstedeværelse er et eksempel på en defensiv attitude fra de store danske virksomheder, der har undret de danske koordinatorer fra Økologisk Landsforening.

De to største danske producenter af økoæg, Danæg og Hedegaard, er ikke at finde på messen og har forklaret det med, at de i forvejen sælger alt, de kan producere, til det danske hjemmemarked.

Gigakoncernen Lantmännen, der blandt andet står bag økomelet Kornkammeret, er her ikke. Andre store økoproducenter som Aalbæk Specialiteter og Rynkeby Most er også blevet væk i år.

Markedet er klar nu
»Det er ærgerligt, for markedet er klar til dem nu«, siger eksportchef Klaus Bentzen fra Økologisk Landsforening, da vi møder ham ved et bord et par meter fra Frilands tomme og ubemandede stand.

Klaus Bentzen sidder og diskuterer situationen med dr. Klaus-Jürgen Holstein, en trind tysk konsulent for danske økologer, der ikke forstår, hvorfor danske virksomheder er så tilbageholdende.

»Der er en 30 procent mangel på økologiske æg på det tyske marked. Det er en kæmpe mulighed, og det er nu, man skal rykke. Ellers står hollænderne klar. Danske virksomheder skal forøge produktionen, samtidig med at de beholder kvaliteten. Så har de en stor chance«, siger han.

»Jeg har arbejdet med danske økologiske producenter i to år, og der er danske produkter, der kunne afsættes på det tyske marked, som de er, med det samme. Matilde økologisk chokolademælk, bare for at tage et eksempel. Jeg har sagt det til Arla mange gange«, siger han og peger mod Arlas stand, der bestemt heller ikke er prangende:

Nogle kølemontre med økoyoghurter og kærnemælk med hollandske etiketter, et par fade med ostestykker med pinde i. For som Arla siger: Vi er her mest for at vise flaget.

Ænderne er udsolgt
Det er de mindre danske virksomheder, der tegner den store danske og fællesnordiske stand på Biofach. Det er et velbesøgt hjørne af messen, bl.a. på grund af et stort køkkenområde, hvor kokkene Jesper Paustian og Martin Sohne serverer smagsprøver fra det nye nordiske køkken.

Langt de fleste af de danske udstillere er særdeles glade for, hvordan tingene arter sig.

Martin Daasbjerg, økologisk andeproducent ved Limfjorden, der i sit sorte jakkesæt med mørk skjorte og hvidt slips giver mindelser om en siciliansk mafiaboss, stråler af glæde over udlandets interesse.

»Vi har allerede et prøvesortiment hos den store tyske supermarkedskæde Tegut, og vi håber at lukke aftalen med dem hernede på Biofach. Vi ser også ud til at blive leverandører til DennRee, den store økogrossist«, siger han. Også Asda, en britiske kæde, er i spil.

Brug for flere avlere
Daasbjerg producerer omkring 100.000 økoænder og har en kapacitet på 140.000. Så der skal ikke meget mere interesse til fra udenlandske kæder, før hans produktion når loftet.

»To store kunder mere, og så skal vi have en avler mere i Danmark sat i gang, enten ved at en af de nuværende konventionelle avler bliver økologiske, eller at vi finder en ny«, siger Daasbjerg, der også leder sammenslutningen Dansk And.

»Og så snakker vi ’nu buldrer det, nu rykker det’, i stedet for at vi står med ryggen op ad muren«, siger han.

Den danske andebranche har været presset i flere år, og den samlede produktion af ænder, konventionelle såvel som økologiske, er halveret siden 2005.

Men der er tegn på, at det vender, og i år kunne de danske andeproducenter ikke følge med juleefterspørgslen.

Kyllingerne sælger sig selv
Flemming Højer Sørensen, hjemmemarkedschef hos fjerkræproducenten Rose Poultry, står på samme stand som Martin Daasbjerg og kan fortælle, at firmaets økologiske kyllinger allerede nu har ramt produktionsloftet.

»Vi har haft et fantastisk forår, og det betyder, at vi faktisk ikke kan skaffe kyllinger nok. Så vores nuværende producenter skal til at øge produktionen, og vi skal have startet nye producenter op. Det tager tid«, siger han. Planen er at øge produktionen til det dobbelte, måske inden for et år.

Men indtil da har Rose Poultry-chefen et problem. Hvis der skulle dukke for eksempel en stor tysk kunde op, der gerne vil aftage firmaets hele kyllinger, så må han sige nej.

»Det er da ærgerligt at stå i den situation, men jeg har været med fra starten, og jeg ved, at hvis vi er for kåde, så kan vi ende med at have for mange kyllinger på lagret, vi ikke kan sælge«, siger han.

Men er det ikke også jysk overforsigtighed, når I ikke satser mere?

»Jo, det har du ret i. Vi har det med at være ret konservative og kun sætte en produktion i gang, når vi har kunderne. Men det er også en grund til, at vi stadig er her«, siger han.

Umuligt at lave ost nok
Skråt over for fjerkræfolket serverer mejerist Jesper Simonsen og hans kone, godsejer Susanne Hovmand, milde fåreoste og gedeoste til forbipasserende. Knuthenlund er en af dansk økologis rene succeser, siden Susanne Hovmand bestemte sig for at omlægge godset til økologi, udelukkende holde får og geder og genåbne mejeriet.

Siden da har Knuthenlunds luksusprægede oste vundet pris efter pris, senest flere guldmedaljer ved verdens største ostekonkurrence, World Champion Cheese, i Birmingham sidste år.

Nu sælger godset alt, hvad de producerer, og er i færd med lukke flere aftaler med delikatessekæder i Tyskland og England. Knuthenlund siger til gengæld nej, når store udenlandske grossister spørger, om de ikke lige kan levere 10-20 ton.

»Sagen er, at vi ikke ønsker at blive meget større end nu«, siger Jesper Simonsen. Gården har 800 malkedyr og kapacitet til 1.000. Så loftet er snart nået.

Vækst hos Naturmælk
Sådanne begrænsninger sætter man ikke hos Naturmælk, der efter nogle år, hvor firmaet koncentrerede sig om sit hjemmemarked, nu er klar til at få fat i udenlandske markeder. Naturmælk, der ligger et par stenkast fra grænsen til Tyskland, producerer 34 millioner kilo mælk om året fra 31 gårde.

»Vi har ikke før nu været supergearet til at sælge til andre lande, men nu planlægger vi efter, at der skal være vækst«, siger marketingchef Nelly Frees Riggelsen. Nu satser hun og Naturmælk på at sælge oste fra gården Kristiansminde samt andre dyre luksusoste som f.eks. en ny og usædvanlig røget blåskimmelost. Ideen er, at tyske supermarkeder skal købe en hel palet af gourmetoste fra Naturmælk.

»Det er jo meget sjovere for os at producere oste, der koster 89 kroner kiloet, end nogle danbo-typer til 35 kroner kiloet. Det må være den vej, dansk landbrug skal gå«, siger hun. Hun mener, at det er et godt tidspunkt at rykke ud i den store verden for danske økologiproducenter.

»Interessen er rigtig stor for dansk økologi. Dansk gastronomi har virkelig været med til at løfte det. Rasmus Kofoed, der vandt titlen som verdens bedste kok. René Redzepi med Noma. Når vi er til konferencer, er det virkelig noget, folk taler om«, siger hun,

»Vi var til et tysk kokkesymposium, Chef-Sache, og her stillede Ralf Bos, guruen inden for gastronomiske trends i Tyskland, sig op og sagde, at den næste store trend var »autentisk økologi som i Danmark«. Det var ret vildt«, siger hun.