Selv om økologiske kyllinger er markant dyrere end deres konventionelle fætre, køber flere danskere nu økokyllinger.

Det seneste år er salget steget i supermarkederne, hjulpet på vej af bl.a. mindre portionspakninger. I stalden hos økokyllingeproducenten betyder det en mere strømlinet produktion.

Fra kyllingeproducent Morten Hansens vinduer kan man kigge langt ud over de fynske marker, hvor rækker af krogede træer strækker sig mod den grå himmel.

Kyllinger er nogle mærkelige nogle
Denne formiddag er der smørkage i køkkenet og varm kaffe på termokanden. Landmanden har lovet Tjek en rundvisning på sin økologiske bedrift, men inden vi går over mod kyllingestalden, er der ét kendetegn i fjerkræets natur, som vi skal være opmærksomme på.

»Kyllinger er nogle mærkelige nogle. Der skal ikke ske for meget nyt, så panikker de«.

Morten Hansen ryster på hovedet, mens han børster et par kagekrummer over på tallerkenen.

Kyllinger dør af skræk
»Hvis man gør dem bange, går der to sekunder: Så løber de alt, hvad de kan – helt apatiske i blikket – indtil de ligger langs endevæggen i en stor bunke. Jeg ved ikke, hvorfor de reagerer sådan. Men hvis du er uheldig, kan du miste et sted mellem 10 og 500 kyllinger på den måde«.

Det skete blandt andet det år, hvor der fløj en musvåge ind i stalden.

»Så lå de i det ene hjørne i en stor stak. Det er sådan nogle udfordringer, vi økologiske kyllingeproducenter går og bakser med. For kyllingerne skal jo have mulighed for at bevæge sig udenfor«.

Mangedoblet salg
Morten Hansen er en af de godt ti økologiske kyllingeproducenter, som findes herhjemme. Han klager ikke for tiden.

Salget af økologisk kyllingekød i supermarkederne stiger. Tendensen bekræftes både af Coop Danmark og Dansk Supermarked. De to detailkæder vil af konkurrencehensyn ikke opgive det eksakte antal, men i Dansk Supermarked er det »mangedoblet« i løbet af det seneste år, fortæller indkøbschef Claus Hansen.

»Det er udtryk for, at økologi nu for alvor er ved at vinde indpas på denne her type varer. Når vi mærker sådan en tendens, prøver vi selvfølgelig at udvide markedet yderligere«, siger han.

Hos Coop Danmark er salget af hele kyllinger steget med 30 procent i løbet af det seneste års tid, mens pakningerne med parterede kyllinger, eksempelvis bryst og lår, er steget med 55 procent.

LÆS OGSÅ: Øko-salget er fordoblet på fire år

Ifølge tal fra Økologisk Landsforening ses udviklingen også hos de slagterier, som håndterer de fleste danske økokyllinger herhjemme, nemlig Rose Poultry og Sødams Øko Fjerkræslagteri, samt hos Gråsten Fjerkræ, der hovedsageligt producerer i udlandet.

»Vi producerer alt, hvad remmer og tøj kan holde, og alligevel kan vi ikke efterkomme efterspørgslen«, siger direktør Gunder P. Jensen fra Gråsten Fjerkræ, hvis kyllinger er vokset op i Ungarn og slagtet i Østrig. Fra at sælge cirka 35.000 kyllinger på det danske marked i 2009, steg antallet sidste år til cirka 300.000, forklarer han.

»Vi forventer en tilsvarende fordobling i år, så vi runder en halv million, og jeg er 100 procent sikker på, salget vil blive ved med at stige«.

Over hele linjen
Sødam, der udelukkende slagter danske kyllinger og afsætter dem i Danmark, producerede frem til august sidste år cirka 50.000 kyllinger årligt. Men på bare otte måneder har virksomheden fordoblet omsætningen, efter den i august udvidede med eget slagteri.

Samme toner kommer fra Rose Poultry, hvis økokyllinger også er opvokset i Danmark. Sidste år sendte de 250.000 af slagsen hen over samlebåndene. I år forventer virksomheden at lande på 400.000, fortæller marketingchef Anne Gitte Elbronn.

Og det er efterspørgslen på det danske marked, der aftager mellem 70 og 80 procent, der nu får Rose Poultry til at sætte produktionen i vejret.

»Det lyder måske banalt, men det kræver, at man har en masse producenter, og det tog tid at finde dem herhjemme. Men der er heldigvis kommet flere af slagsen«, fortæller hun.

Økologisk fra begyndelsen
Morten Hansen har altid sværget til økologi, fortæller han med en dialekt, der afslører, at han er født og opvokset på Fyn. Da vi træder ind i stalden reagerer kyllingerne prompte ved at blive helt stille. De forreste i flokken flakser mistænksomt et par meter væk og strækker hals i små ryk, men lidt efter spankulerer de rundt, som om intet var hændt, under højlydt kaglen.

Oprindelig havde han køer, men da mælkepriserne dykkede i den første halvdel af nullerne, var han nødt til at gå nye veje.

Det er nu fire år siden, han begyndte at levere til Rose Poultry. I dag håndfodrer han hver morgen sine kyllinger med korn fra en vogn, der minder om en stor trillebør, som han ruller ind i stalden. Han har ikke turdet investere i dyrt udstyr, men nu føler Morten Hansen, at han har bidt sig så godt fast på markedet, at det snart er tid at købe en fodermaskine.

Mere plads til kyllingehjernerne
For et par uger siden åbnede han stalddørene efter vinteren. Alligevel er der ikke mere end godt ti kyllinger ude i det regnvåde græs.

»Det med at tro, at man bare skal lukke døren op, og så render de ud, den går ikke. Der er jo en grund til, at man bruger udtrykket ‘kyllingehjerne’«, siger Morten Hansen med et lille smil: »Kyllinger er meget tryghedssøgende, så der går noget tid, inden de lærer det. Og der skal ikke andet til end en skygge på himmelen, så fiser de ind igen. Alt er rovfugle i deres verden«.

hønsegård.  De økologiske kyllinger har bedre plads og adgang til det fri, når vejret tillader det. Hos økoproducenten Morten Hansen på Fyn har kyllingerne haft adgang til det fri i et par uger – men efter vintermånederne i stalden er de lidt lorne ved det arrangement.

Adgangen til det fri er en af de store forskelle på konventionelle og økologiske kyllinger. De økologiske kyllinger skal, når vejret tillader det, have mulighed for at tilbringe en tredjedel af deres liv udendørs, hvor de kan skrabe og hakke i jorden. Det er ikke et krav i den konventionelle produktion, hvor kyllingerne ofte slet ikke oplever dagslys.

Friere rammer
I den ene side af Morten Hansens stald er der en lille afdeling med siddepinde, som kyllingerne kan baske op på – hvilket heller ikke er et ‘must’ i de konventionelle stalde.

»Kyllingerne vil op og sidde på alt, hvad de kan komme i nærheden af. De kan god lide at hvile sig lidt over jorden«, siger han med henvisning til den lange række fjerkræ, der også kagler løs på vandrøret, som løber gennem stalden. Det er så småt begyndt at bue under deres vægt.

LÆS OGSÅ: Økoæg strutter af vitaminer

Kyllingerne er flokdyr, fortæller Morten Hansen. På gulvet sidder de flere steder tæt op ad hinanden i små klynger, så den brune strøelse på gulvet kan ses. Her er plads til, at dyrene kan bevæge sig uden at gnubbe vingerne af hinanden.

Der må højst være 10 kyllinger per kvadratmeter mod cirka 20 hos de konventionelle landmænd. Samlet set må flokken ikke tælle mere end 4.800 næb, hvorimod discount-flokken typisk er knap ti gange så stor, nemlig på 40.000 kyllinger.

Morten Hansens kyllinger har (i skrivende stund) kun én weekend tilbage at leve i. Mandag køres de 63 dage gamle dyr til slagteriet.

»Man kan jo diskutere, om to måneder er lang tid, men det er et langt liv sammenlignet med andre slagtekyllinger«, fortæller Morten Hansen – ‘almindelige’ kyllinger bliver 36-39 dage.

De økologiske kyllinger vokser ikke lige så hurtigt. De skal nemlig stamme fra en langsomt voksende race, hvilket bl.a. mindsker risikoen for, at benene brækker under deres vægt.

Hverdagspakker øger salget
Når forbrugerne nu er mere tilbøjelige til at putte en økokylling i indkøbskurven, skyldes det i høj grad, at dyrene er blevet mere ‘handy’ at have med at gøre, fortæller miljø- og ansvarlighedschef hos Coop Danmark Katrine Milman.

Udvalget er større: Hvor kyllingerne tidligere kun kunne købes hele, finder man dem nu også i mindre pakninger med fersk bryst og lår. Det er en af de væsentligste forklaringer på, hvorfor salget steg så markant sidste år, fortæller hun.

»Med de mindre pakninger bryder man en økonomisk barriere. Der er mange forbrugere, som gerne vil købe en økologisk kylling, men som synes, at 150 kroner er for meget. Men de fleste har råd til en pakke med bryst eller lår. Desuden er det heller ikke så oplagt med en hel kylling om mandagen, hvor det bare skal gå lidt stærkt. Det er snarere weekendmad«.

Hos Dansk Supermarked er man heller ikke i tvivl om, at det er ‘hverdagspakkerne’, som har fået salget til at boome, fortæller indkøbschef Claus Hansen.

»Hvis du går ind i Bilka, og der kun ligger en enkelt økologisk kylling i køledisken, er der stor chance for, at du slet ikke opdager den. De økologiske kyllinger er blevet mere synlige, for nu fylder de pludselig en hel meter i køledisken«, siger han.

Discountbutikker har øget salget
Morten Hansen kan godt mærke, at markedet har ændret sig.

»Det lyder måske ikke så økoagtigt, men det at drive en økologisk bedrift bliver i højere grad en produktion på linje med så meget andet. Før i tiden var det nok, at kyllingerne var økologiske, og så gjorde det sgu ikke så meget, om de var store eller små. Men i dag er produktionen sat i system: Kyllingerne skal have de rette mål til slagtemaskinen og indpakningen«, siger han.

LÆS OGSÅ: Vi spiser flere økoæg

Indstillingen var noget anderledes, dengang Morten Hansen leverede økologisk mælk. Sådan husker han det i alt fald.

»Der syntes vi, det var en forfærdelig tanke, at vores varer skulle ligge i discountbutikkerne. Men forretninger som Netto har virkelig trukket et stort læs i forhold til at udbrede økologien. Økologi er i dag allemandseje, og så kan det godt være, at vores varer på nogle måder kommer til at ligne alt det andet. Men det er prisen, hvis man vil nå bredt ud og ikke bare ligge i en listig helsekostforretning«, siger han.



Samlet set er det dog stadig en forsvindende lille del af kyllingerne herhjemme, som kommer fra økologiske producenter. Ifølge Landbrug og Fødevarer blev der sidste år produceret 120 millioner konventionelle mod kun cirka 320.000 økologiske kyllinger.

Prisforskellen har betydning
En af grundene til, at økologiske kyllinger stadig er en niche, kan meget vel være prisforskellen. Ifølge Brian Eskildsen, konsulent hos Videncenter for Landbrug – Fjerkræ, er ‘noteringen’ – altså det, den danske landmand bliver betalt for sine kyllinger – lige nu 6,5 kroner for et kilo konventionelt kyllingekød (i levende vægt) mod 19 kroner for samme mængde økologisk.

Rundt regnet kan man sige, at noteringsprisen for en kylling på halvandet kilo, som de hele ofte vejer, bliver 9,75 kroner for den konventionelle og 28 kroner for den økologiske, altså en forskel på godt 18 kroner.

Prisforskellen skyldes, at økokyllingerne er dyrere i drift. De lever længere, kræver den dobbelte plads og æder dyrere foder, fortæller Brian Eskildsen.

LÆS OGSÅ: Danskerne tror på økologien

Men i dagligvarebutikkerne er det ikke ualmindeligt, at der er omkring 70-90 kroners forskel på de to produkter. Det vækker eftertanke hos afdelingschef i Forbrugerrådet Mette Boye.

»Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvorfor prisforskellen er så stor, for det er da en kæmpe barriere i forhold til at få produktet udbredt«, siger hun.

Prisen øges i alle led
Det er ikke helt let at få opklaret. Hverken Coop Danmark eller Dansk Supermarked kan supplere med detaljer om den prisforøgelse, der sker, fra kyllingerne forlader producenterne, til de havner i kølediskene.

Begge kæder fastslår, at de ikke lægger nogen fast procent profit oven på varerne eller ganger op med et fast beløb. Prisforskellen skyldes først og fremmest, at økokyllingerne produceres i langt mindre mængde end discountkyllingerne, hvilket øger prisen gennem alle led.

Det er også nogle af de argumenter, Landbrug og Fødevarer kommer med.

»Når produktet samlet set har mindre volumen, er der højere forarbejdningsomkostninger på alt fra emballage til pakning, fragt og opbevaring«, fortæller teamleder Kirsten Lund Jensen, økologi-afdelingen ved Forskning og Fødevarer.

Desuden er der mere håndarbejde forbundet med at slagte de økologiske kyllinger, fortæller Michael Orbesen, direktør hos Sødams Øko Fjerkræslagteri.

LÆS OGSÅForbrugerne er ligeglade med kyllingers lidelser

»Størrelsen svinger i langt højere grad, for når kyllingerne går ude, er der forskel på, hvor meget de æder. Man kan ikke styre det på samme måde som med de konventionelle. Derfor er vores slagteri ikke fuldautomatisk, kyllingerne bliver kontrolleret undervejs og ryger igennem mange menneskehænder«, siger han.

Og så er det også værd at huske, at prisforskellen som bekendt er størst, når man sammenligner med den billigste kylling på markedet, tilføjer Kirsten Lund Jensen:

»Hvis du ser på andre special- og mærkevarekyllinger, såsom Bornholmerunghanen, koster den også deropad«.

På Fyn kan Morten Hansen godt forstå, hvis forbrugerne synes, at 150 kroner er meget at give for en kylling.

»Men det er i alt fald ikke plads de mangler«, siger han og peger ud over det indhegnede græsareal på to hektar. Næste hold (forårs)kyllinger kommer til at benytte græsset i langt højere grad end den lille eksklusive flok, der denne dag får blæst fjerene igennem, fortæller han. For når udgang er en mulighed, fra de er helt små, bliver det en indgroet del af deres hverdag at skrabe i jorden.

»Så løber de rundt herude, nogle gange 3.000-4.000 ad gangen. Kyllinger er jo nysgerrige som ind i helvede«.