Annonce
Mad 2. apr. 2008 KL. 09.52

Forbrugerne siger nej til farvestoffer

Tre ud af fire danskere mener, at tilsat farve i mad er overflødigt. Det viser en ny analyse fra Forbrugerrådet.

Farver under kritik

De betænkelige farvestoffer er E102, E104, E110, E122, E124, E129.

De er udfaset af mange varer, også slik og sodavand. Men de kan stadig findes i produkterne, viser forbrugernes rapportering til Forbrugerrådet .

Danmark fører an i kamp mod azo-farver

SKRIV: Køber du mad uden farvestoffer?

Grønne oliven farves sorte

Forbrugerne frygter, at farvestrålende mad kan give allergi eller være skadelige på andre måder.

Hele 75 procent af forbrugerne kalder farvestofferne overflødige, viser en analyse, som FBR Analyse har foretaget.

Ifølge undersøgelsen forsøger næsten 70 procent af de adspurgte at undgå farvestoffer i maden, når de køber ind. Det glæder Forbrugerrådet, der længe har ført en kampagne mod farlige farvestoffer fra hylderne:

»Undersøgelsen viser, at forbrugerne er bevidste om, at farvestoffer kan være skadelige eller give problemer med allergi. De anser farvestoffer i mad for helt unødvendige. Det er helt i tråd med Forbrugerrådets holdning«, siger Sofie Krogh Holm, fødevarepolitisk medarbejder i Forbrugerrådet.

Fødevaremyndigheder freder farverne
EFSA, den europæiske fødevaresikkerhedsmyndighed, har netop vurderet nye forskningsresultater, som påviste, at børn bliver hyperaktive, når de får en blanding af en gruppe særlige farvestoffer.

EFSA konkluderer, at resultaterne ikke entydigt beviser, at farvestofferne er skadelige. Derfor råder de politikerne til, at der ikke ændres i de nuværende tilladelser

Forbrugerrådets undersøgelse viser, at befolkningen er lodret uenige i denne vurdering:

»For børnene er der en risiko, men ingen fordele ved farvestoffer i maden. Vi ser meget gerne, at politikerne stiller sig på forbrugernes side, og vi opfordrer derfor til, at de farlige farvestoffer fjernes fra maden«, siger Sofie Krogh Holm.

Pangfarver er unødvendige
Specielt for fødevarer henvendt til børn er Forbrugerrådet glade for, at forbrugerne er opmærksomme på, om maden indeholder tilsatte farver:

»Syntetiske farvestoffer er ene og alene madsminke, der gør slik og sodavand mere pangfarvet end naturlige farvestoffer. Det er helt unødvendigt, og den risiko vi tager på børnenes vegne, bør holdes op mod den ringe fordel vi får. Farvestofferne er helt unødvendige«, siger Sofie Krogh Holm.

Tilmeld dig Politiken Mad Nyhedsbrev

Annonce
Annoncer
Annoncer