For et års tid siden fik Morten Lisby fra fødevarekontrollen i København en god idé.

Colibakterier havde gjort et par håndfulde borgere fra hovedstadsområdet syge, og Lisby skulle finde ud af, hvad der havde sendt dem på tønden med diarré.

Han ville finde ud af, om de syge havde spist det samme, og tænkte, at det måtte supermarkederne kunne hjælpe med.

Dankortet til hjælp

De syge gav ham kontoudtog fra deres netbank, så han kunne spore, hvor de havde handlet i ugen op til maveondet.

Fra butikkerne fik han så de bon-udskrifter, der knyttede sig til hver enkelt betaling med de syges dankort.

Spegepølsen var skyldig
Ved at krydstjekke varerne på bonerne kunne han konkludere, at de syge alle havde spist den samme økologiske oksespegepølse. Den stod på bonerne for alle, der var ramt af coli-infektionen - på nær et barn, der havde spist pølsen i børnehaven.

Derpå kunne Fødevarestyrelsen kontakte producenten, som trak spegepølserne tilbage, og via pressen advare forbrugerne mod pølsen.

Siden er dankort-metoden blevet et fast element i myndighedernes værktøjskasse, når de skal opklare et større sygdomsudbrud forårsaget af fødevarer.

Gennemgået 2.000 varer
Myndighederne har også gennemlæst boner i forbindelse med det værste udbrud af salmonella siden 1993, der i øjeblikket rammer Danmark. Mellem 3.000 og 4.000 personer har ifølge Statens Serum Institut inden for de seneste uger været syge af salmonella -bakterier.

»15 patienter har oplyst os om deres dankorttransaktioner. Vi har undersøgt 191 indkøb, vi har gennemgået 1.984 varer. Men vi har intet sammenhængende billede fået«, siger overlæge Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut.

Drilagtig bakterie
Mølbak prøver sammen med folk fra Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen og andre myndigheder i øjeblikket at finde ud af, hvad der gør så mange danskere syge med salmonella lige nu.

»Vi har brugt mange af de værktøjer, vi kender til, og som normalt virker, når vi skal opklare et fødevarebårent sygdomsudbrud, men denne gang er bakterien mere drilagtig«, siger Kåre Mølbak.

Kød er bedste bud
Myndighederne har også interviewet syge, undersøgt, hvad de havde i køleskabet, da de blev syge, og gennemført sammenlignende analyser af de syges kost og raskes kost.

Alt sammen uden at finde det afgørende spor, der kan bringe dem nærmere det foreløbige bud, som går på kød.

Krydderier kan også være synderen
Hvordan kan det være, I ikke har kunnet stoppe sygdomsudbruddet, når I nu har gennemført så mange undersøgelser?

»Måske er der tale om flere typer fødevarer. Måske stammer bakterien fra fersk kød, som så bruges på forskellige måder, før det havner ude hos forbrugeren. Måske er kilden nogle ingredienser, krydderier eksempelvis«, siger Kåre Mølbak.

50 procent af de syge er under 15 år, normalt er det omkring 40 procent. Giver det jer anledning til at gå målrettet efter nogle varer, som især børn spiser. Måske is?

»Vi tror ikke på, at det er is. Samtidig er ældre op til 89 år også blevet syge, så vi har ikke at gøre med et Kinderæg eller den slags«.