Appetitten er en sand hormonbombe.

Når man føler sig mæt, er det, fordi både tarme, mavesæk og hjernen på samme tid udsender hormoner med det enkle budskab: mæt.

Alligevel er mennesket i stand til at ignorere signalerne og spise videre eller spise noget, som kroppen slet ikke har brug for, eksempelvis slik.

Vi lærer at smage
»Du kan også spørge på en anden måde: Hvorfor kan vi lide øl som voksne, når vi som børn synes, det smager grimt og bittert?«, lyder det retoriske spørgsmål fra Per Møller, lektor i sanseforskning ved Københavns Universitet, og han fortsætter:

»Opfatter vi øl på en anden måde, når vi har drukket tilstrækkelig mange af dem? Ja, det gør vi. Hver gang vi bliver eksponeret for smagen af øl, er der noget i hjernen, der ændrer sig. Vi lærer at smage, ligesom vi lærer engelsk i skolen. Og det er både godt og skidt«.

Smagsløg passer på os fra fødslen
Fra man bliver født, er smagen en slags bodyguard, der skal sikre, at man overlever. Et spædbarn har en naturligt indbygget smag for det søde og fede, som er lige præcis smagskomponenterne i modermælk.

Til gengæld kan barnet ikke lide den bitre smag, for når den smag optræder i naturen, er det ofte i en giftig form.

»Når vi erfarer, at øl er noget, som folk er glade for, og at den ikke gør dem syge, vil vi ubevidst knytte nogle gode oplevelser til øllen. Efterhånden får vi indkodet en smag for øl, så den bliver en præference, og den stimulerer sanserne«, siger Per Møller.

Den gode oplevelse og tilfredsstillelsen af sanserne spiller stærkt sammen og kan overdøve kroppens signaler om, at den ikke har brug for mere øl, sukker eller næring i det hele taget.

Hjernen belønner gode smage
Gennem forskning i sanseapparatet har Per Møller erfaret, at udskillelsen af signalstoffet dopamin stiger i belønningsområder i hjernen, når vi indtager noget, vi godt kan lide. Samme reaktion sker, når man er påvirket af euforiserende stoffer.

»Naturen har også udstyret os med en sensorisk knyttet mæthed. Det betyder, at vi kan spise os mætte i en smag, eksempelvis bananer, men stadig have lyst til en anden smag, som appelsin eller kylling. Det er et rigtig smart træk fra naturens side, så vi spiser varieret og får tilstrækkeligt med næringsstoffer. Problemet er bare, at det ikke passer ind i vores forkælede samfund, hvor netop denne egenskab får os til at overspise af buffeten«, fortæller Per Møller.

I undersøgelser fra Per Møllers forskningsgruppe viste det sig, at når 40 forsøgspersoner i alderen 20 til 30 år spiste moderat saltet mad eller mad med en fremtrædende bitter smag, var der efterfølgende et signifikant fald i deres lyst til indtag af fedt.

»Der er altså resultater, der peger på, at vi kan bruge smagsoplevelsen til at styre appetitten i flere retninger. Vi kan måske bruge den til at holde os sunde og slanke, og det skal vi forske noget mere i,« siger Per Møller.