Annonce
Mad 6. nov. 2008 KL. 09.10

Få modebriller til halv pris

Populære brillemærker som Gucci, Hugo Boss eller Prada kan du finde på udenlandske hjemmesider for under den halve pris.

Se også

Lækre designerbriller ser blærede ud på de fleste. Men det er de færreste, der har råd til dem. Medmindre du køber dem på nettet til halv pris.

Det skriver Ekstra Bladet.

»Du finder nemt populære mærker som Gucci, Hugo Boss eller Prada på udenlandske hjemmesider for under det halve. Jeg har haft held til at finde dem op mod 70 procent billigere«, siger Nikolaj H. Nielsen, selvstændig konsulent, Valby.

Han står bag hjemmesiden www.brilleguiden.dk, hvor han guider danskere til at finde fede briller til spotpriser:

»Da jeg selv fik brug for afstandsbriller, skulle jeg hoste op med hele 3000 kroner hos optikeren. Så jeg gik på nettet, og her var mange penge at spare på f.eks. www.giarre.com eller www.selectspecs.com«, siger Nikolaj H. Nielsen.

Besparelser på 57 procent
Ekstra Bladet har tjekket ti populære designerbriller, som er blandt de bedst sælgende hos Danmarks største optikerkæde, Synoptik. Og det viser besparelser på op mod 57 procent, hvis du følger Nikolaj H. Nielsens råd.

»Man kan spare endnu mere, hvis man også køber glassene på hjemmesiderne. Og det er nemt at indtaste relevante oplysninger fra en synstest, så man får de korrekte glas«, forklarer han.

Konkurrencestyrelsen undrer sig
Konkurrencestyrelsen har også undret sig over de høje priser og iværksatte i 2002 en undersøgelse af optikerbranchen:

»Prisniveauet i Danmark for briller og kontaktlinser ligger 30-40 procent over niveauet i andre nordeuropæiske lande«, forklarer kontorchef i Konkurrencestyrelsen Hans Kierkegaard.

»Konkurrencen er for dårlig, og der er mange ugennemskuelige rabatordninger. Det er svært for forbrugerne at orientere sig om priserne«.

ritzau

Tilmeld dig Politiken Mad Nyhedsbrev

Annonce
Annoncer
Annoncer