Annonce
Annonce
Annonce
Mad 25. maj. 2009 KL. 12.51

Forskere finder 'happyhour'-gen

Sip til et glas rødvin og gå i gulvet. Amerikanske forskere har fundet et nyt gen, der potentielt kan afhjælpe alkoholisme.

Når det kommer til at drikke alkohol, reagerer frugtfluer tilsyneladende meget lig mennesker: først bliver de hyperaktive, så mister de koordinationsevnen og til sidst falder omkuld af druk.

Gennem eksperimententer på frugtfluer har forskere ved University of California i USA identificeret et nyt gen kaldet 'happy hour', da fluer med dette gen blev langt hurtigere fulde end dem uden.

Det skriver New Scientist.

Mere dopamin gør dig hurtigt fuld
Sammen med sine kollegaer fandt molekylærbiolog Ulrike Heberlein, at 'happy hour'-genet i fluerne aktivt dæmper signalerne mellem deres hjerneceller, og hjernens neuroner reagerede ved at producerede større mængder af signalstoffet dopamin, hvilket er hjernens måde at belønne os for en veludført handling.

Udløsningen af dopamin gjorde simpelthen fluerne mere følsomme over for alkohol.

Heberleins hold håber dermed, at medicin, der fungerer på samme måde som fluernes 'happyhour-gen og øger følsomheden over for alkohol kan være brugbar i behandling af alkoholmisbrug, fordi man dermed skal drikke mindre for at blive påvirket.