Annonce
Annonce
Annonce
Mad 2. apr. 2005 KL. 11.00

Spinatvafler

Foto: SARA GALBIATI

Foto: SARA GALBIATI

Ingredienser

250 g spinatblade
en håndfuld basilikum
3 æg
180 g mel
1,5 dl mælk
100 g smør
3/4 dl øl
salt og peber



Sådan gør du
Skyl spinaten, og tør den. Lad den akkurat falde sammen over varmen i en pande sammen med en lille klat smør.

Rør æg, øl, mælk og mel sammen, tilsæt det smeltede smør, og rør dejen blank. Smag til med salt og peber. Vend spinat og basilikum i.

Bag vaflerne i vaffeljern. De er lækkert sprøde, når de er nybagte, og de kan lunes sprøde igen i ovnen.

Vaflerne smager dejligt til suppe, røget fisk, i madpakken, til røget eller tørret kød, som f.eks. serranoskinke, og med en salat til.