Annonce
Mad 14. okt. 2009 KL. 14.43

Jordskoksuppe

Foto: ASTRID DALUM

Foto: ASTRID DALUM

Se også

Ingredienser

Til 4 personer

1 porre (150 g)
25 g smør
2 fed hvidløg
2 tsk. karry
1 kg jordskokker
1 liter kalve-, hønse- eller grønsagsbouillon eller vand
1 spsk. groft salt
1 laurbærblad
1 spsk. peberkorn
100 g flødeost
evt. 1 tsk. citronsaft
1 bundt basilikum



Sådan gør du
Rens porren, og skær den i ringe. Sauter porreringene i smør i en gryde sammen med pillet knust hvidløg. Tilsæt karry og stykker af skrubbede eller skrællede jordskokker. Hæld bouillon eller vand i, og bring suppen i kog, tilsæt evt. salt.

Fyld de tørrede krydderier i et te- eller kaffefilter og luk med bomuldssnor. Lad det koge med i suppen cirka 20 minutter, og tag det derefter op. Blend suppen jævn. Tilsæt flødeost, og blend kort. Smag suppen til med salt og evt. citronsaft.

Giv skyllet og hakket basilikum til.

Kan tilberedes på samme måde med f.eks. gulerod, græskar eller rødbede i stedet for jordskokker.

Opskrift fra ’MAD - grundkogebog og køkkenskole’

nyheder@pol.dk

Tilmeld dig Politiken Mad Nyhedsbrev

Annonce
Annoncer
Annoncer