Annonce
Vi guider 16. sep. 2008 KL. 09.09

Vi guider Få most ud af dine æbler

Flere steder i landet tilbyder mosterier penge eller most for indleverede æbler. Alternativt kan man moste selv.

Se også:

Lige nu bugner haverne i det ganske land med friske og herlige æbler.

Bruger man lidt tid på at plukke og samle de nedfaldne op, kan det udmunde i masser af dejlig most. Har man en almindelig saftcentrifuge, kan man sagtens moste sine æbler selv.

LÆS ARTIKELDyr saftpresser får dumpekarakter

Sørg for at skrælle og skære dårligheder af æblerne. Fjern kernehus og skær æblerne i passende størrelse både. Hvis man ikke bryder sig om det brunlige skum, kan saften skummes eller filtreres.

Hjemmelavet most holder sig en uge
For at forlænge holdbarheden kan man vælge enten at pasteurisere mosten eller at fryse den i egnet emballage. Fryseposer eller saftkartoner egner sig til frysning.
For tips om opbevaring og holdbarhed kan du se flere gode råd på www.mosteri.dk

I køleskabet kan den friske most holde sig i cirka en uge.
Optøet saft holder kun et par dage i køleskabet, men kan holde sig i frosset tilstand i op til et år.

Hvis du hellere vil have et mosteri til at forvandle frugterne til saft, følger her en liste over mosterier, hvor havens æbler kan indleveres:

Bryggeriet Landkær
Adresse:
Landkærsvej 4, Gudumholm
9280 Storvorde

Tlf.: 98 31 60 06
Web: www.landkaer.dk

Info:
Indlevering af æbler kan ske fra d. 21. september til d. 20. november.

For ca. 1 kg æbler og en pris på 1,50 kr. (fremstillingsomkostninger) udleveres 1 flaske (33cl) æblemost.

Medbring gerne selv flasker, ellers skal der betales yderligere for emballage.

Åbningstider i perioden:
Hverdage 8 - 16
Lørdage 8 - 11.30
Søndag lukket

Ryesminde Mosteri
Adresse:
Skovbyvej 38, Mintebjerg
6470 Sydals

Tlf.: 74 41 52 87
Web: www.ryesminde-mosteri.dk

Info:
Indlevering af æbler kan ske fra midt september til midt november.

Priser oplyses ved henvendelse.

Mosteriet bruger kun egen emballage.

Åbningstider i perioden:
Mandag - fredag 8 - 17
Lørdag 8 - 12
Søndag lukket

Ørbæk Mostfabrik
Adresse:
Odensevej 16
5853 Ørbæk

Web: www.oerbaekmost.dk og www.nakedfruit.dk

Info:
Indlevering af æbler kan ske alle hverdage fra d. 14. september til og med fredag d. 30. oktober.

For 10 kg æbler udleveres karton med 1 l færdigtappet most. Æblerne anvendes i Naked Fruit produktserien.

Åbningtider:
Hverdage 9 - 12 og 13 - 16

Farendløse Mosteri
Farendløsevej 103
Ringsted

Tlf.: 57 64 00 66.

Info:
Køber æbler fra private for 45 øre per kg fra lørdag den 12. september til omtrent den 1. november.

Færdig most koster 4,35 kroner for 25 cl. Den røde æblemost koster 4,75 kroner.

Åbningstider:
Mandag lukket
Tirsdag - fredag 15 - 18
Lørdag 9 - 14
Søndag lukket

Lej dit eget mosterianlæg

Har man rigtig mange æbler kan det være en fordel at leje et mosterianlæg. Medbring vaskede æbler – nedfaldsfrugt kan også bruges – og mostegnet emballage. Husk at bestille tid i forvejen:

Fuglebjerggaard , Hemmingstrupvej 8, Helsinge. Tlf. 48 39 39 43.
Pris: 100 kroner i timen.

Den Økologiske Have, Rørthvej 132, Odder. Tlf. 86 54 54 00.
Pris: 100 kroner i timen.

Man kan også leje mosterier til hjemmebrug, se eksempelvis www.mosteri.dk

Dansk Hjemmeproduktion sælger komplette mosterier, se www.hjemmeproduktion.dk

Desuden udlåner flere af de københavnske Miljøpunkter mostpressere. Læs mere på www.miljopunkt-kbh.dk .

Tilmeld dig Politiken Mad Nyhedsbrev

Annonce
Annoncer
Annoncer