Annonce
Vi guider 7. apr. 2009 KL. 08.12

Vi guider Syv æggeopskrifter til påskefrokosten

Påsken nærmer sig med hastige harehop og der skal inviteres til den helt store familiefrokost. Så hvis du mangler inspiration til det gule bord, kig her.

Dansk påskemad er meget forskellig fra familie til familie.

Den gastronomiske tradition er ikke ens landet over. Men, en ting er dog sikkert: ægget har en fast plads på det store påskefrokostbord.

Så, her er syv forslag til hvorledes du kan tilberede dine æg.

1. Æggesalat med 5 x grønt
6 æg
3-4 spsk. mayonnaise (brug alternativt yoghurt naturel eller hytteost for en mere mager version)
salt og peber
2 tsk. karry
1 moden avocado
½ agurk
persille
karse
grøn peberfrugt

Kog, køl, pil og mos æggene. Flæk agurken, skær den saftige midte ud og hak agurken i bitte små tern. Hak en halv håndfuld persille, karse og en grøn peberfrugt fint. Bland alt det grønne med den moste avocado, mayonnaise, karry, salt og peber. Smag til som det passer dig.


Avocado2. Fyldte æg med avocado
avocado
citronsaft
salt og peber
brøndkarse

Rør most avocado i de mosede æggeblommer og smag til med citronsaft, salt og peber. Fordel det i de halve æg og pynt med brøndkarse.

Laks3. Røreæg med garvet laks
4 æg
mælk eller hytteost
smør eller olie (til stegning)
salt og peber
300 g. garvet laks (i skiver)
karse, purløg eller dild (til pynt)

Pisk æggene. Tilsæt mælk eller lidt hytteost. Smelt smørret/olien på en pande eller i en gryde med fastbund. Hæld æggemassen i og lad den stivne ved svag varme. Når massen er lettere stivnet, skrabes forsigtigt. Æggemassen skal ikke vendes helt. Fjern fra varmen inden den er helt stivnet.

Server røræggene med skriver af røget laks og pynt med karse, dild eller purløg.

Purløg4. Æg med sennepscreme
6 æg
1 tsk. groft salt
2 past. æggeblommer (svarer cirka til ½ dl.)
1½ spsk. vand
2 spsk. dijonsennep med honning
salt og peber
en håndfuld klippet purløg
2 dl. fromage frais

Hæld æggeblommer, vand og sennep i lille gryde og pisk sammen ved jævn varme i omtrent 5 minutter. Lad ikke blandingen koge. Tag gryden af varmen, vend salt, peber, purløg og fromage frais i. Smag sennepscremen til.

Kog, køl, pil og halver æggene.

Fordel sennepscreme på tallerkener og læg de halve æg på cremen og server straks.

Æg5. Æg med kaviar og karse
4 æg (hårdkogte)
3 spsk. kaviar (ufarvet)
50 g. flødeost
salt og peber
citronsaft
karse
spinatblade (store)

Del de hårdkogte æg i halve. Tag blommen ud og mos med en gaffel. Æggeblommer, flødeost, kaviar, peber, salt og citronsaft røres sammen. Æggemassen fyldes i de halve æg. Server på store friske spinatblade med karse drysset over.

Hvidløg6. Vagtelæg med aioli
18 stk. vagtelæg
4-6 fed hvidøg
salt
3 pastauriserede æggeblommer
4½ dl. oliven olie
citronsaft
creme fraiche

Hak hvidløg og miks med salt. Rør æggeblommer i. Pisk med el-pisker og tilsæt olie lidt efter lidt, indtil dressingen har en tyk blank konsistens. Citronsaft og creme fraiche tilsættes efter smag.

7. Ovnbagte æg
4 æg
champignon
ost efter eget valg
4 spsk. fløde
salt og peber (gerne hvid)
smør

Smør fire små portionsskåle (ovnfaste) med smør. Læg de finthakkede champignoner og samt ost i bunden. Slå et æg ud i hver. Drys med salt og peber, og øs en skefuld fløde over hvert æg. Stil de fire skåle i en varm ovn ved 180 grader i 8-10 minutter til ægget er fast.

Glædelig påske!

Se også

Tilmeld dig Politiken Mad Nyhedsbrev

Annonce
Annoncer
Annoncer