I 2005 dukkede en sag op, der rystede Danmark. Gennem næsten ti år var en lille pige i Sønderjylland blevet udsat for vold, trusler og grove seksuelle overgreb fra sin far. Og selv om den åbenlyst dysfunktionelle familie i mange år havde været på radaren hos de sociale myndigheder i først Løgumkloster og siden Tønder Kommune, havde ingen grebet ind. Heller ikke selv om datteren og hendes lillesøster udviste alle tegn på at være udsat for grov vanrøgt.
Sagen, der siden er blevet kendt som Tøndersagen, har været beskrevet i mange artikler, på film, i bøger og i dokumentarprogrammer. Men hver gang har der manglet noget. Stemmen fra hende, det gik værst ud over – den ældste datter.
Nadja - navnet er opdigtet - er i dag en ung kvinde på 19 år. Hun har længe været ked af at føle sig som en brik i sin egen historie. Der hidtil udelukkende er blevet fortalt af mennesker, som i sagens natur ikke har vidst, hvordan hun oplevede rædslerne fra hun var to og i de ni år, der gik, før misbruget blev afsløret. Hun har kort sagt ønsket at give offentligheden sin version af, hvad der skete dengang – og siden.
Hun kontaktede derfor freelancejournalist Janni Gjersen Hansen, som hun har lært at kende på et socialt projekt, og viste hende et debatindlæg, hun havde skrevet. Nadja ønskede at få sin historie bragt i en avis, og de to henvendte sig derfor til Politiken for nogle måneder siden.
