Professor i molekylær genetik ved Institut for Cellulær og Molekylær Medicin Lars Allan Larsen har modtaget Børnehjertefondens forskningslegat på 210.000 kr. til forskningsprojektet 'Identifikation af sygdomsgener ved recessiv familiær hjertemisdannelse'. Lars Allan Larsen og hans forskergruppe undersøger de genetiske årsager til medfødt hjertemisdannelse, og deres mål er at finde ud af, hvilke genfejl der er årsag til, at børn bliver født med misdannet hjerte. Man ved, at genfejl har stor betydning for hjertemisdannelse, og at nogle af disse genfejl kan gå i arv til næste generation. Antallet af voksne med hjertemisdannelse stiger, og mange af dem vil gerne selv have børn. Det vil derfor være vigtigt i fremtiden at kunne identificere de personer, hvor hjertemisdannelsen skyldes en genfejl, så man kan tilbyde dem genetisk diagnostik og rådgivning. Projektet forventes afsluttet i juni 2015. Samtidig har ph.d.-studerende ved Aarhus Universitetshospital Sarah Holmboe fået Børnehjertefondens forskningslegat på 217.000 kr. til forskningsprojektet 'Effekten af prostacykliner ved højre hjertesvigt'. Højresidigt hjertesvigt er den ultimative årsag til sygdom og død blandt patienter, der lider af forskellige medfødte hjertesygdomme, heriblandt forhøjet blodtryk i lungekredsløbet. Flere af disse sygdomme medfører øget trykbelastning af hjertekammeret, hvilket resulterer i fortykkelse og svigt af højre hjerteklap, hjertekammer og hjertehalvdel . Trods optimal behandling af forhøjet tryk i lungekredsløbet er dette stadig en sygdom med dårlig prognose og en treårs overlevelse på kun 55 procent. Patienter, der lider af forhøjet tryk i lungekredsløbet, dør således oftere af højresidigt hjertesvigt end af deres primære sygdom. Forskningsprojektet vil bidrage til den generelle viden om funktion og sygdomsudvikling i højre hjertehalvdel og vil eventuelt bidrage til at målrette og forbedre behandlingen af højresidigt hjertesvigt hos både børn og voksne. Sarah Holmboe forventer at afslutte projektet i januar 2016. Børnehjertefondens legatuddeling fandt sted på Horsens Kunstmuseum, hvor også protektor for Børnehjertefonden, kronprinsesse Mary, deltog.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Gigantisk hykleri«: Pia Olsen Dyhrs ansættelse af ny rådgiver rejser voldsom intern kritik i SF
-
»Det kan føre til, at nogen sidder med et hus, som de har givet mere for, end det er værd«
-
»Jeg elsker det«: Inflationen i USA vokser, men Trump jubler
-
Brødspade har bragt svensk statsministerpar i problemer
-
Kan Noma rejse sig? Ekspert er ikke i tvivl
-
Det begynder med en brækpose tyve minutter fra Ystad
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























