Annonce
Nyt om navne 7. jul. 2012 KL. 13.47

Brystsmerter Forskningssygeplejerske modtager 282.744 kr. fra TrygFonden

Forskningssygeplejerske Rikke Elmose Mols, Sygehus Lillebælt-Vejle, har modtaget 282.744 kr. fra TrygFonden til en undersøgelse af, hvilken effekt det har på behandlingen af patienter med uafklarede brystsmerter, hvis de konfronteres med billeder af forkalkningen i deres åre.

Patienter med uafklarede brystsmerter i lav- eller mellemrisikogruppen sættes i dag i behandling med medicin for at sænke risikoen for et hjerteanfald.

Patienterne anbefales samtidig at omlægge deres livsstil.

Men mange af dem får ikke taget medicinen eller har svært ved at ændre livsstil.

Derfor vil forskerne teste effekten på patienternes motivation, hvis man viser dem billeder af deres forkalkede hjerte-krans-puls-årer.

Forsøget gennemføres blandt 300 patienter, og resultaterne vil også vise, om kønsmæssige, sociale eller psykologiske karakteristika har betydning for patienternes evne til at følge den anbefalede behandling.