Paradise papers. Illustration, arkivskab.
Foto: Andreas Haubjerg

Paradise papers. Illustration, arkivskab.

Paradise Papers

Apple sendte spørgeskema ud: Hvor kan vi slippe for skat?

Kom lovgiverne i forkøbet da de satte en stopper for skatteundvigelsens 'hellige gral' i Irland.

Paradise Papers

Seks skattely fik et spørgeskema fra Apple, firmaet bag iPhone, iPad og Mac-computere.

14 spørgsmål skulle sikre, at Apple placerede nye selskaber et sted, hvor de med garanti ikke kom til at betale skat nu eller i fremtiden.

Spørgsmålene blev sendt til Cayman Islands, De Britiske Jomfruøer, Bermuda, Isle of Man, Guernsey og Jersey i marts 2014.

Jersey vandt konkurrencen om at blive hjemsted for to nye selskaber som er centrale i Apple bestræbelser på at betale så lidt i skat som overhovedet muligt af multimilliardomsætningen uden for USA.

Det viser interne dokumenter fra advokatfirmaet Applebys afdeling på Jersey, lækket til Süddeutsche Zeitung og delt med Politiken og 94 andre medier verden over via den internationale organisation for undersøgende journalister, ICIJ.

Apple har ophobet nærmest ufattelige mængder af penge, som er tjent uden for USA, og som Apple har betalt mindre end 10 procent i skat af.

Pengetank med billioner

Af Apples netop offentliggjorte regnskab fremgår, at Apple ved udgangen af september i år havde mere end 1,6 billioner kroner – 1.600 milliarder – parkeret uden for USA.

Apple er kendt for at slippe for at betale skat hvor det er muligt.

De nye dokumenter afslører, hvordan Apple formåede at overhale politiske indgreb, som skulle standse Apples skattemanøvrer.

Apple var under pres da spørgeskemaet til skattelyene blev sendt ud i 2014: En undersøgelse i Senatet i USA i 2013 trak Apples skattestatus i Irland frem i lyset. Senator Carl Levin konstaterede, at Apple havde fundet »den hellige gral« når det gjaldt skatteomgåelse: Selskaber som skattemæssigt ikke hører til i noget land.

Apple kanaliserede sine indtægter uden for USA til selskaber i Irland, som blev ledet fra Apples hovedkvarter i USA.

Fordi USA's og Irlands skatteregler ikke passer sammen var resultatet, at USA slet ikke, og Irland næsten ikke, krævede skat af den stadigt voksende milliardformue, som Apple tjente ved at sælge telefoner, tablets og computere uden for USA.

Situationen var uholdbar, og i oktober 2013 fremlagde Irlands regering planer, som ville forpligte irske selskaber til at være skattepligtige i et eller andet land.

Margrethe Vestager til angreb

Apple og Irland kom også under angreb fra en anden side: EU-Kommissionen begyndte at undersøge, om den hemmelige aftale, som Apple havde med skattevæsenet i Irland, var ulovlig statsstøtte.

Det var baggrunden, da spørgeskemaet blev sendt ud til de seks skattely i marts 2014.

De lækkede dokumenter tyder på, at Apple ville ændre sin skattemodel til den såkaldte ’double irish’, hvor et irsk selskab på papiret ledes fra, og dermed bliver skattepligtig, et sted hvor skatten er nul.

Apple flyttede på papiret ledelsen af to irske selskaber til to selskaber, som Appleby oprettede til formålet på Jersey.

Apple fik tidsfrist

Mens Apple forberedte sin egen 'double irish', satte Irlands regering en stopper for den fidus, som blandt andre Google og Facebook bruger.

Men ’eksisterende virksomheder’ kunne få lov at fortsætte med tricket til udgangen af 2020, besluttede regeringen i oktober 2014.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Da var Apple ikke på plads, men var heldig: 'Eksisterende virksomheder' omfattede alle, som nåede at lave en 'double irish' inden nytår. Apple nåede det, og har sikret sig gunstige skatteforhold mere end tre år endnu.

Da EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager i august 2016 kaldte Irlands skatteaftale med Apple ulovlig, og forlangte at Apple skulle betale næsten 100 milliarder mere i skat, var Apple allerede videre med sin nye model.

Vestagers embedsmænd har bedt om oplysninger om Apples nye skattemodel, men om det betyder, at også den skal kulegraves vil hun ikke tage stilling til:

Vestager: Ingen garanti mod ny sag

»Vi er enige om i Europa, at man ikke må give særlige fordele til én virksomhed, som ikke er tilgængelige for andre virksomheder. Det gælder også, hvis man reorganiserer sig og træder ind i en anden konstruktion. Og det er ikke en given ting, at fordi man har haft andre sager, kan man ikke få en til. Det sidste var ment som en generel, ikke en konkret konstatering«, siger Margrethe Vestager.

Apple har ikke ønsket at besvare spørgsmål fra ICIJ, ud over en erklæring om, at Apple følger loven.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce