farver. Gå på opdagelse i Yves Saint Laurents smukke og farverige have i Marokko.
Foto: Malene Fenger-Grøndahl

farver. Gå på opdagelse i Yves Saint Laurents smukke og farverige have i Marokko.

Storby og kultur

Besøg legendarisk modeskabers drømmehave

I en have i Marrakesh designede Yves Saint Laurent sit eget eksotiske åndehul, der kombinerer det bedste fra flere verdener.

Storby og kultur

Galerie Love’ står der på et skilt bagerst i haven. Det viser ind i et lille rum med hvidkalkede vægge, der prydes af farverige plakater af de collager, som modeskaberen Yves Saint Laurent hvert år fra 1970’erne og frem til sin død i 2008 sendte som nytårskort til venner og forretningsforbindelser.

Alle plakater har titlen ’Love’. Modeskaberen, der opnåede status som en af haute couture-verdens stjerner, elskede stoffer af høj kvalitet og kompositioner, hvor det vilde og farverige blev sat stilsikkert sammen.

Han elskede også sin have og sit hus i Marokkos fjerdestørste by, Marrakesh, hvor han boede en stor del af tiden fra 1980 til sin død – med sin livs- og forretningspartner Pierre Bergé. Haven er åben for offentligheden, og hver dag strømmer rejsende fra store dele af verden ind bag de uanselige mure og fordeler sig roligt ud i alle kroge af haven.

Smalle stier snor sig gennem en velordnet jungle af palmer, bougainvillea, bambus og kaktus. En hel sektion af haven er beplantet med kaktus fra Australien, Sydamerika og Afrika – de står som enkle skulpturer under en bagende sol. Andre dele af haven er skyggefuld med høje træer, i hvis kroner det summer af fuglesang og cikader.

En kanal fører ned gennem haven og munder ud i et bassin med åkander. I en fjern krog af haven står et enkelt monument, en rillet søjle, der ser ud, som om den er knækket foroven. På søjlen står Yves Saint Laurents navn, dato og sted for hans fødsel (1. august 1936, Oran, Algeriet) og død (1. juni 2008, Paris).

I en anden del af haven, som er lukket for besøgende, blev hans aske spredt ud i et rosenbed af Pierre Bergé. Men størstedelen af parrets oase er åben for offentligheden, som kan nyde modeskaberens foretrukne fristed fra det hektiske liv i modens by Paris.

Havens betydning for Yves Saint Laurent ser man i ’YSL’ – en film om Yves Saint Laurents liv og karriere, der havde premiere i foråret 2014; en stor del af filmens scener blev optaget i haven. Filmens instruktør, Jalil Lesper, der som Yves Saint Laurent har algeriske rødder, har udtalt, at han ikke er i tvivl om, at topdesigneren havde et særligt forhold til Nordafrika i almindelighed og til Marrakesh i særdeleshed.

Da Yves Saint Laurent og Pierre Bergé besøgte byen første gang i 1966, var Tanger ellers regionens foretrukne fristed for europæere på jagt efter et sted at dyrke stoffer, sex mellem mænd og eksperimenterende kunst af enhver slags. Men de to franskmænd valgte Marrakesh og indkvarterede sig på luksushotellet Mamounia, Herfra begav de sig ud i byen, der mest er kendt som ’den røde by’ på grund af farven på det ler og de sten, som de fleste af dens huse og mure er opført i.

Den franske malers have

Den forfinede marokkanske kogekunst og de arkitektoniske traditioner, kunsthåndværket og folkelivet fascinerede og inspirerede Yves Saint Laurent.

Han og Pierre Bergé vendte tilbage adskillige gange og besøgte bl.a. den have, som den franske maler Jacques Majorelle (1886-1962) havde skabt – med et væld af kaktus, bougainvillea, bambus, åkander og andre eksotiske planer og træer fra fem kontinenter. En oase med kvidrende fugle og skyggefulde stier – omgivet af en mur malet i en koboltblå nuance kendt som Majorelle-blå.

Majorelles art deco-villa i haven var malet i samme farve. Efter Majorelles død var der planer om at rive huset ned og bygge et hotel, og da det kom Yves Saint Laurent og Pierre Bergé for øre, besluttede de at købe stedet og sætte hus og have i stand. De bibeholdt havens struktur og husets særlige blå farve, der har fået sit eget navn, Majorelle-blå. De satte flere planter, hvor haven var blevet forsømt. Men det, de især gjorde, var at restaurere huset og genetablere haven efter Majorelles vision.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den beslutning kan man kun være taknemlig for, når man besøger haven i dag. Den udgør en hel verden i sig selv, frodig, men velordnet. Med stier og bænke, kaktusbede, pavilloner, bænke og en cafe med en udsøgt kombination af marokkanske og franske specialiteter. Hvem kan sige nej til en Jus Majorelle med appelsin, gulerod, banan, citron og frisk mynte – selv om prisen afspejler de eksklusive omgivelser (ca. 40 kr.)? Eller en vegetarisk berber-tajine (en ret tilberedt i en særlig lertøjsgryde) til 95 dirham (ca. 60 kr.), inden man begiver sig videre i sin udforskning af det helt særlige fransk-marokkanske univers.

Berber-tajinen på menukortet er ingen tilfældighed. Både Jacques Majorelle, Pierre Bergé og Yves Saint Laurent var fascineret af berbernes kultur. Majorelle malede adskillige portrætter af berbere, og Bergé samlede på berberisk kunsthåndværk.

Efter Yves Saint Laurents død besluttede Bergé at indrette verdens første museum for berberkultur i Majorelles gamle atelier. En udstilling, som på smuk vis giver indblik i berbernes traditioner for kunsthåndværk og folkelige traditioner – via smykker, klædedragter, redskaber, musikinstrumenter og foto.

Kærlighed på plakaten

Rundgangen i museet fører den besøgende ud i en lille boghandel med bøger om marokkansk og berberisk kultur og arkitektur, som alle er flot designet og mange med et væld af topklasses fotografier. Over for boghandlen lokker en boutique med designervarer. Der er sølvsmykker, hvor de traditionelle berberiske former – f.eks. or eksempel den trekantede fibula, et feminint frugtbarhedssymbol – er forenklet og rendyrket, så de fremstår mindre souveniragtige. Der er keramik fra kvindekooperativer i Rif-bjergene og tørklæder og kjoler i stof designet af Yves Saint Laurent selv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Endelig er der galleriet med Yves Saint Laurents 'Love'-plakater. Det er ikke svært at forestille sig, at mange af dem er skabt her – i modeskaberens oase af en have. Her kunne han designe sine stilfulde kreationer – inspireret af orientalske og afrikanske landskaber og marokkansk folkeliv – men på sikker afstand af basarens støj og skidt.

Yves Saint Laurent var nemlig på den ene side draget af den orientalske verdens varme og vitalitet, men nok endnu mere af ørkenens gyldne farver og de enkle former skabt af vinden i sandet. Af oasernes lerklinede huse og palmernes klart aftegnede skygger på den rødlige jord. På kanten af Afrika søgte han mod det enkle, men med den arabisk-berberiske bykultur som buldrende bagtæppe. Som turist i Marrakesh forstår man ham; efter et par timer i basarens labyrintiske gyder frister Jardin Majorelle igen til et besøg.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce