Annonce
Annonce
Annonce
Cykling 7. maj. 2012 KL. 16.12 opdateret 7. maj. 2012 KL. 17.17

Topsprinter hev Giro-sejren hjem i drama i Horsens

Sidste etape af Giro d'Italia på dansk grund blev ramt af massestyrt.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Australieren Matthew Goss fra Greenedge-holdet var hurtigst på 3. etape af Giro d'Italia, da han efter en dramatisk afgørelse sprintede sig til sejren i Horsens.

Briten Mark Cavendish lå ellers til sin anden etapesejr i træk, men den britiske spurtkanon blev revet med i et styrt kort før målstregen på den tredje og sidste etape på dansk jord i årets Giro.

Læs ogsåCavendish' norske spion: Vi styrer slaget

Også den førende rytter i løbet, Taylor Phinney, røg i asfalten, men da styrtet skete kort før mål, bliver han noteret for samme tid som vinderen, og der sker altså ingen ændringer i topstillingen.

Fortsætter løbet
Umiddelbart efter etapen lød de første meldinger på, at hverken Cavendish eller Phinney var kommet så meget til skade, at de ikke kunne fortsætte løbet.

Danske Mads Christensen prægede længe etapen.

Solotur af dansker
Først var han en del af et udbrud på seks mand, og senere kørte Team Saxo Bank-rytteren solo.

24 kilometer fra mål var det dog slut for Mads Christensen, som blev indhentet af hovedfeltet.

Læs ogsåKlatrer kører videre efter tur omkring hospitalet

Fire kilometer senere stak Lars Bak fra Lotto-holdet af fra feltet, som ellers kørte i et højt tempo.

Lars Bak kunne som forventet dog ikke forhindre den ventede sprintafgørelse, og danskeren blev indhentet 12 kilometer før mål.

Trøjborg blev mindet
Før etapen blev den afdøde Horsens-borgmester Jan Trøjborg mindet. Den socialdemokratiske borgmester døde søndag pludseligt under et cykelløb.

Læs ogsåHøjttalerne svigtede, da Trøjborg skulle mindes

Også belgieren Wouter Weylandt blev mindet. Wouter Weylandt mistede sidste år livet på 3. etape af Giroen efter et styrt.

Giroen holder hviledag tirsdag.

Læs ogsåNy plan for Alex Rasmussens lyserøde drøm

Onsdag fortsætter løbet i Italien, når holdtidskørslen bliver kørt i Verona.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau