Tre uger efter den flade enkeltstart i Hernings gader venter i dag en håndfuld mytiske tinder som afslutningen på klatrestrabadserne i årets Giro d’Italia, når det gælder den 219 km lange 20. etape fra Caldes til målet i 2.757 meters højde på Passo dello Stelvio.

Med en af cykelsportens vanskeligste stigninger overhovedet Mortirolo og med finalefærden på 22,4 km op til løbets højeste punkt er der udsigt til et nyt forrygende drama i bjergene, og for de knap så tempostærke aktører er det den absolut ultimative chance for at markere sig, inden sidste etape i morgen i Milano byder på 30 kilometers sejt og ensomt slid i kampen mod uret.

Ingen opmuntring for favoritterne
Som i går vil den maksimale opmærksomhed være koncentreret om, hvorvidt det skulle lykkes de etablerede etapeløbsstjerner som spanieren Joaquim Rodriguez (Katusha) og italienerne Michele Scarponi (Lampre) og Ivan Basso (Liquigas-Cannondale) at få ram på opkomlingen i denne sammenhæng canadieren Ryder Hesjedal (Garmin-Barracuda).

LÆS OGSÅ Outsideren sendet de store Giro-stjerner til tælling

Umiddelbart var der ingen opmuntring at hente for favorittrioen i gårsdagens udfordring, hvor den 31-årige nordamerikaner ikke alene fulgte forholdsvis problemfrit med rivalerne, men også distancerede dem på den sidste kilometer op mod målet i Alpe de Pampeago.

Har ikke opgivet håbet om at vinde
Stadig er Joaquim Rodriguez indehaver af den lyserøde førertrøje med et forspring på 17 sekunder til canadieren, og spanieren har da heller ikke opgivet håbet om at trone øverst på podiet i Milano efter enkeltstarten i morgen.

»Hesjedal gav os alle sammen en lektion i går. Der var vist en hel, der troede, at canadieren ville gå ned, men hans angreb i finalen var så magtfuldt, at ingen kunne følge ham«, siger Joaquim Rodriguez.

Hård etape sidder i benene
»Hvis han formår at levere en tilsvarende præstation i dag, får jeg svært ved at vinde Giroen. Men mange store mestre er blevet tappet for kræfter på Mortirolo, og det skal heller ikke glemmes, at den meget hårde etape i går nok også sidder i benene på mange«.

»Mortirolo og Stelvio er begge bjerge, som passer mig godt, så jeg tror da stadig, jeg har en god chance for at slutte som nr. 1«.

Går opad straks fra start
Næsten straks fra start går det opad mod den første af dagens fem bjergspurter på Passo del Tonale i 1.883 meters højde, og her kan det meget vel tænkes, at der etableres et udbrud i stil med gårsdagens, mens podieaspiranterne holder sig samlet i feltet.

Aprica og Teglio er mindre styrkeprøver, som melder sig, og i det hele taget får rytterne ikke meget tid til et pust, inden den frygtede konfrontation med Mortirolo tårner sig op.

Pantani i epsik ridt over Mortirolo
Stigningen er opgjort til at strække sig over 11,4 med en gennemsnitlig procent på 10,5, og den når helt op på 22 kort før toppen i 1.718 meters højde, hvorfra der endnu er 56 km til mål.

Mortirolo dukkede første gang op på Giro d’Italia ruten i 1990, men det var legenden Marco Pantanis episke ridt i 1994 på etapen fra Merano til Aprica, da han kom alene til mål efter dagen inden at have triumferet også i Merano, der for alvor fremhævede Mortirolo som noget helt specielt.

Finale på Stelvio tre gange tidligere
Dengang stod også Passo di Stelvio på programmet, men ikke som i dag, hvor det er her i den tynde luft, etapevinderen og sandsynligvis også årets Giro-konge skal findes.

Selve tinden har kun dannet rammen om en finale tre gange tidligere og senest i 1975, da spanieren Francisco Galdos var først på toppen, men i det samlede klassement måtte se sig slået med 41 sekunder af italieneren Fausto Bertoglia.

Coppi den første på toppen af Stelvio
Giroens første møde med Passo dello Stelvio daterer sig tilbage til næstsidste etape i 1953, og det var ingen ringere end værtsnationens koryfæ Fausto Coppi, der var først på toppen.

Samtidig erobrede Coppi førertrøjen fra schweizeren Hugo Koblet, der havde båret den i 12 dage, og hjemførte døgnet efter sin femte og sidste samlede Giro-triumf.

I den aktuelle virkelighed handler det om, at aktørerne udsættes for en 22,4 km lange stigning, der midtvejs byder på det stejleste punkt, men på de sidste tre kilometer rammer en gennemsnitlig procent på 8,7.

FACEBOOKBliv ven med Politiken