Annonce
Annonce
Annonce
Cykling 23. jun. 2012 KL. 16.45

Skøjteløber vinder DM i cykling

Cathrine Grage, som har flere rekorder i skøjteløb, vandt DM i landevejscykling.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Danmarks bedste kvindelige skøjteløber Cathrine Grage kan nu også kalde sig Danmarks bedste cykelrytter.

Det slog hun fast, da hun lørdag vandt Danmarksmesterskabet i landevejscykling foran Iben Bohe. Grage vandt også kvindernes enkeltstart torsdag.

Cathrine Grage kørte alene over målstregen cirka et minut før sølvvinderen Iben Bohe, som vandt massespurten foran Julie Leth, der var forsvarende DM-vinder.

Havde fordel af bakkerne
Den 35-årige vinder kørte direkte gennem målområdet efter det 90 kilometer lange DM-løb og satte sig en grøn vejgrøft, hvor hun prøvede at fatte, at hun nu kan kalde sig dobbelt dansk mester i cykling.

Læs også Styrt koster verdensmester DM-guld

»Jeg tror, at jeg var heldig, at der var bakker på ruten, for ellers havde jeg aldrig vundet. Jeg havde ikke haft en chance i et taktisk løb på flad vej«, siger Cathrine Grage.

Det var dog først undervejs, at Cathrine Grage blev klar over, at hun kunne slå de andre på de to hårde bakker ved Pøt Mølle og Randersvej.

»De første gange, vi kørte over Pøt Mølle-bakken, tænkte jeg: Det går aldrig, jeg kan ikke følge med. Men det kunne jeg så«.

Klart foran hovedfeltet
Der var ingen tvivl om Grages sejr i finalen. Hovedfeltet var ikke i nærheden af at hente skøjteløberen før opløbsstrækningen i udkanten af Hammel.

Læs ogsåDansker tilfreds med bundplaceringer

Cathrine Grage deltog i hurtigløb på skøjter ved OL i Vancouver, og hun har stadigvæk samtlige danske rekorder fra 1500-meter-distancen og opefter.

Bliv ven med Politiken

ritzau