Annonce
Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Cykling 18. jul. 2008 KL. 21.00

Riccò benægter alt

Den fyrede Saunier Duval-rytter Riccardo Riccò har sværget ved sin mors hoved, at han ikke har taget epo.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Riccardo Riccò holder stædigt fast ved, at han ikke er skyldig i brug af epo.

Saunier Duval-rytteren blev i dag fyret fra sit hold efter at være blevet testet positiv for epo, umiddelbart før Touren begyndte og afhøres nu af fransk politi, som har indledt en sag mod den italienske rytter.

»Rytteren afviser på det strengeste at have brugt epo og har ikke givet nogen forklaring på, hvorfor der blev fundet epo i hans urin 8. juli. Han afviser at have taget dette stof eller alle andre stoffer, som er forbudt i Frankrig, og benægter som konsekvens de anklager, som han bliver mødt med«, siger den offentlige forsvarer i byen Foix, Antoine Leroy, ifølge franske L'Equipe.

Ingen kontakt til de andre ryttere
Riccò risikerer ifølge en nyvedtaget fransk lov en straf på to års fængsel og en bøde på 30.000 kroner.

Ifølge forsvareren har Riccó fået forbud mod at være i kontakt med de andre ryttere på holdet.

Den italienske rytters positive epo-test stammer fra enkeltstarten i Cholet - den 4. etape - 8. juli.

Saunier Duval-holdet har trukket sig fra Touren og alle andre konkurrencer, men inden det skete, blev også Leonardo Piepoli fyret, fordi han havde »forbrudt sig mod holdets etiske regler«. Det er endnu ikke bekræftet, om Piepoli har dopet sig.

Sværgede ved sin mors hoved
Det spanske holds manager Mauro Gianetti siger i en pressemeddelelse, at han havde mistet tilliden til både Piepoli og Riccò.

»Gianetti udførte en personlig undersøgelse og mistede med det samme tilliden til Riccò, men også til Piepoli, fordi han har overtrådt holdets etiske kodeks«, skriver Gianetti.

»Alle vores ryttere garanterede, at de var rene. Riccò sværgede ved sin mors hoved, at han aldrig havde brugt ulovlige stoffer eller præstationsfremmende metoder«.

Men direktøren for Tour de France-arrangørene ASO Christian Prudhomme antydede i aftes på et velbesøgt pressemøde, at Gianetti er klar over, hvad der foregår blandt hans ryttere.

»Inderst inde har jeg en fornemmelse af, at han ikke er et dydsmønster«, sagde han.

Ikke første doping-sag hos Saunier Duval
Saunier Duval fik allerede i forbindelse med sidste års Tour de France en dopingsag på halsen, men den blev først for alvor oprullet først efter finalen i Paris.

Det viste sig, at holdets spanske stjerne Iban Mayo var testet positiv for epo, men affæren udviklede sig kontroversielt, fordi to forskellige laboratorier ikke nåede frem til samme resultat.

Først ved en tredje analyse blev det endegyldigt fastslået, at der var tale om doping, og Mayo blev fyret af Saunier Duval.

I denne sæson har holdet 26 ryttere på lønningslisten – 16 spaniere, fem italienere, to franskmænd, en brasilianer, en lette og en schweizer.

I Touren var syv ryttere klar til at give sig i kast med strabadserne, da meldingen om Riccòs positive test indløb. To var allerede ude på grund af styrt.

Annonce

FILM – Danmarks eneste filmsektion

Læs Politiken hver TORSDAG BESTIL I DAG

- Få sportsnyheder på mail hver morgen

Annoncer
Det arabiske oprør
11. feb. KL. 13.43 opdateret KL. 14.16

Syrisk general skudt ned foran sit hjem

En højtstående syrisk officer, der også er læge, er blevet dræbt under oprøret i Syrien.

Internationalt
11. feb. KL. 12.53
Taget. Otte personer med forbindelse til den britiske efterforskning af mediefolks bestikkelser af politiansatte er blevet anholdt til morgen. - Foto: ADAM BUTLER/AP

Fem ansatte på Murdoch-avis er anholdt

Ansatte på den britiske tabloidavis The Sun er blevet anholdt.

Bagside-tv
11. feb. KL. 14.18

San Franciscos lufthavns-yogarum har stor succes

Et yoga-rum i lufthavnen i San Francisco er et kæmpe hit blandt passagerne.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Idyl. Det kan nemt koste 700 kroner at få en let frokost på Glyptoteket, men til gengæld er det en af de mest stemningsfulde cafeer i byen. - Foto: Martin Bubandt
11. feb. KL. 09.00

Smagfuld museumscafé serverer dyr idyl

ibyen anbefaler

restaurant & cafe