Annonce
Annonce
Fodbold 9. feb. 2012 KL. 11.19

Gylden fodboldgeneration fik handikappede børn: Vi blev dopet uden vores vidende

Algeriske fodboldspillere fra 1980'erne mener, de blev dopet og derfor fik handikappede børn.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Algeriet

Algeriet var med ved VM-slutrunderne i 1982 i Spanien, 1986 i Mexico og 2010 i Sydafrika.

I 1982 slog nordafrikanerne Vesttyskland 2-1, tabte 2-0 til Østrig og vandt 3-2 over Chile. Holdet gik ikke videre på grund af dårligere målforskel end Vesttyskland og Østrig.

I 1986 blev det kun til et point efter 1-1 mod Nordirland, og Algeriet blev sidst i puljen, der også omfattede Brasilien og Spanien.

Også i 2010 blev det til et point efter 0-0 mod England og en y sidsteplads efter med USA og Slovenien.

Største triumf var det afrikanske mesterskab i 1990.

Med spillere som Rabah Madjer og Lakhdar Belloumi var Algeriet et af de bedste afrikanske fodboldhold i 1980’erne.

Ved VM i 1982 skabte det nordafrikanske mandskab turneringens største overraskelse ved at slå de vesttyske storfavoritter 2-1, men det lykkedes ikke Algeriet at avancere i turneringen, da Vesttyskland senere slog Østrig 1-0 – det eneste resultat, som kunne sende begge hold videre.

Nu er den gyldne generation, som de algeriske landsholdsspillere fra 1980’erne blev døbt, atter kommet i søgelyset, efter at flere medlemmer af VM-trupperne fra 1982 og 1986 har påstået, de blev dopet uden deres vidende, og spillerne kræver en undersøgelse af begivenhederne.

To spillere, Mehdi Cerbah og Salah Larbés, var med til VM i 1982, Mohamed Kaci Said, Djamel Menad og Mohamed Chaib var til VM i 1986, og fælles for de fire af dem er, at de siden deres aktive karriere har fået psykisk handikappede børn, mens en enkelt, Mohamed Chaib, har tre børn med muskelsvind.

Lægen var fra Sovjet
Det kan ikke være tilfældigt, mener de – og kræver svar på, om de blev dopet uden deres vidende i 1980’erne.

Den ene af Chaibs døtre døde som 18-årig i 2005, og efterfølgende medicinske test viste, at hverken faderen eller moderen led af nogen uregelmæssigheder.

De fem spillere påstår, at de under træningslejre med det algeriske landshold fik medicin, som efter sigende skulle være vitaminer, og de mistænker specifikt en sovjetisk læge tilknyttet landsholdet for at bruge dem til forsøg.

Algeriet blev i 1982 trænet af Gennadij Rogov fra det daværende Sovjet, og Rachid Hafani, der dengang var tilknyttet landsholdet som læge, siger til CNN, at en sovjetisk læge fulgte med landstræneren.

»Jeg måtte ikke se deres dokumenter omkring spillerne, og da jeg klagede til det nationale medicinske center, fik jeg besked på, at lade Rogov og lægen arbejde i fred«, siger Rachid Hafani til CNN.

Forsøgsdyr
Den tidligere midtbanespiller Kaci Said mener, at landsholdsspillerne var forsøgsdyr i et sovjetisk dopingeksperiment, og han må ifølge eget udsagn leve videre med mange ubesvarede spørgsmål, hvis sagen ikke bliver undersøgt til bunds.

Gennadij Rogov var træner for Algeriet i to perioder – senest 1986-88 – men han døde som 67-årig i 1996 og kan således ikke kaste lys over affæren.

Til gengæld er der flere spillere fra perioden, der afviser alle teorier om doping på det nordafrikanske landshold i 1980’erne. Det gælder f.eks. Ali Fergani, der var anfører for VM-holdet i 1982, og den assisterende landstræner, Mahieddine Khalef. Fergani siger, at han kun fik C-vitaminer, og at der i øvrigt ikke var tilknyttet nogen sovjetisk læge til holdet.

Khalef tilføjer ifølge arabiske medier, at præstationsfremmende midler ikke var tilgængelige i Algeriet på det tidspunkt.

»Alt blev meget nøje kontrolleret af det nationale sportsmedicinske center«, siger Khalef.

Rabah Saadane var landstræner under VM-slutrunden i 1986, og han siger, at der i hans toårige embedsperiode udelukkende var ikkeeuropæiske læger tilknyttet landsholdet.

Ekstremt usandsynligt
CNN har spurgt professor Richard Sharpe, der er seniorforsker ved The Queen’s Medical Research Institute i Edinburgh, og han tvivler på, at præstationsfremmende stoffer vil kunne resultere i fødslen af børn med psykiske handikap.

»Det er muligt, du kan tage stoffer, som medfører mutationer af dna og resulterer i børn født med handikap. Men jeg vil anse det for at være ekstremt usandsynligt, og jeg kender ikke nogen stoffer, der normalt bruges til at forbedre sportspræstationer, som kan overføres til andre og medføre disse anormaliteter«, siger Richard Sharpe til CNN.

CNN har været i kontakt med de spillere, hvis børn lider af mentale sygdomme, men ingen ønsker at uddybe nærmere, hvad problemerne går ud på. Ifølge CNN er det ikke unormalt, da spørgsmålet er omgivet af tabu i denne del af verden.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Annonce
Danmark
28. maj. KL. 09.03 opdateret KL. 09.17

Pirater bag gidseltagning af dansk sejlerfamilie meldes anholdt

Politiaktion i Somalia fører til anholdelse af syv pirater.

Internationalt
28. maj. KL. 07.54

Tysk pige holdt fanget og mishandlet i Bosnien

Naboer fortalte politiet, at pigen blev behandlet som et dyr.

stolt. Peter Aalbæk i højt humør efter aftenens prisshow i Cannes. »Det vildeste er, at Mads Mikkelsen har fået prisen som bedste skuespiller for en karakter, der er en mandlig børnehavepædagog. Det må virke vildt eksotisk ude i resten af verden«, siger han. - Foto: LARS JUST

Peter Aalbæk: Dogmedrengene kan godt gå hjem og lægge sig

Det er det bedste år i dansk film nogensinde, siger en stolt Zentropa-boss.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Børn. Forvent alt af at blive forældre, men forvent så lidt som muligt af 'Du kan vente dig'.
26. maj. KL. 12.51

Graviditetskomedie efterlader tilskueren med kvalme

ibyen anbefaler

restaurant & cafe