Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 6. jul. 2012 KL. 22.18

Van Gaal bliver hollandsk landstræner - igen

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Louis van Gaal er ny landstræner for det hollandske fodboldhold, som skuffede fælt ved sommerens EM-slutrunde.

Det blev til tre skuffende nederlag for Holland ved sommerens EM i fodbold - blandt andet et 0-1-åbningsnederlag til Danmark. Det betød, at Bert van Marwijk forlod jobbet som hollandsk landstræner.

Fredag har Holland ansat Louis van Gaal som ny landstræner i håbet om bedre resultater i fremtiden.

»Jeg er glad for, at det hollandske fodboldforbund har henvendt sig til mig. Det er den udfordring, som jeg ventede påû, siger van Gaal til det hollandske fodboldforbunds hjemmeside.

Træner for tre storhold
Louis van Gaal har tidligere været hollandsk landstræner fra 2000 til 2002, og den 60-årige træner har blandt andet også været træner for storholdene Ajax, FC Barcelona og Bayern München.

I foråret 2011 forlod hollandske van Gaal Bayern München efter en del kontroverser, og siden har han ikke været ansat som træner.

Van Gaal skal nu føre Holland til VM i Brasilien i 2014. Ved VM i 2010 blev Holland VM-sølvvindere efter finalenederlag til Spanien.

»Vi ledte efter en træner med et væld af erfaringer og professionelt overblik. Van Gaal har både nationalt og internationalt dokumenteret, hvad han kan, og vi kender ham som en hengiven og meget passioneret træner«, siger forbundets direktør, Bert van Oostveen.

Missede VM
Van Gaal blev fyret som træner for Holland, da hollænderne ikke kvalificerede sig til VM i 2002.

Danny Blind, som forlod et direktørjob i Ajax i februar, bliver van Gaals assisterende træner.

ritzau