Annonce
Annonce
Fodbold 21. feb. 2012 KL. 22.38

Kompromisløs angrebsmaskine fælder Chelsea

Napolis ud over stepperne-fodbold gav 3-1-sejr i Champions League.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Chelsea-manager Andre Villas-Boas' regeringstid i den store London-klub er formentlig ved at rinde ud.

Den russiske klubejer Roman Abramovich havde udset den unge portugiser som manden, der kunne hjemføre det Champions League-trofæ The Blues gik glip af i finalen mod Manchester United i Moskva i 2008, men dømt ud fra den første 1/8-finale mod Napoli, så bliver det heller ikke i år pokalen får bopæl på Stamford Bridge.

Mod et til tider sprudlende Napoli-hjemmehold, hvor angrebsmaskinen Edinson Cavani og Ezequiel Lavezzi i et rasende tempo viste høj, høj klasse, tabte de engelske vicemestre med 3-1.

FAKTAKampen i tal

Et resultat der betyder, at Chelsea har en ultraskarp kniv på struben inden returkampen om tre uger, hvor Napolis sydamerikanske drømmeduo med yderligere mål og avancement til kvartfinalerne kan sende 34-årige Villas-Boas samme vej som Claudio Ranieri, José Mourinho, Avram Grant, Luiz Felipe Scolari og senest Carlo Ancelotti: Ud af Chelsea.

LÆS OGSÅNapoli kan sætte ild under Chelsea-boss

Hyperfarlige og lynhurtige Edinson Cavani, der har scoret 55 gange i sine første 77 kampe for Napoli, var tæt på at få Stadio San Paolo, hvor en sydamerikaner ved navn Maradona huserede i 1980'erne, til at eksplodere i det 9. minut, men Chelsea-keeperen Petr Cech fik støvleknopperne på afslutningen.

Napoli dominerede fra første fløjt, var hurtigst på bolden og satte uden større besvær en lettere vaklende Chelsea-bagkæde under pres. Christian Maggio, der som wingback i Napolis foretrukne og meget offensive 3-4-3-system er en nøglespiller, havde en giftig afslutning efter små 20 minutter, men igen slap Chelsea med livet i behold.

Chelseas defensiv, hvor John Terry nu er meldt langtidsskadet, fik yderligere et skud for boven, da José Bosingwa måtte udgå skadet tidligt i opgøret og blev erstattet af Ashley Cole, der ligesom klubikonet Frank Lampard ikke var fundet god nok til startopstillingen af den pressede manager Andre Villas-Boas, der ikke har vundet med sit hold siden slutningen af januar.

LÆS OGSÅJohn Terry-operation kommer som sendt fra himlen

1/8-finalerne

Tirsdag, 14. februar
Lyon - APOEL 1-0
Leverkusen - Barcelona 1-3
Returkampe: 7. marts

Onsdag, 15. februar
Zenit-Benfica 3-2
Milan-Arsenal 4-0
Returkampe: 6. marts

Tirsdag 21. februar
CSKA Moskva - Real Madrid 1-1
Napoli - Chelsea 3-1
Returkampe: 14. marts

Onsdag 22. februar
20.45 FC Basel - Bayern München
20.45 Marseille - Inter
Returkampe: 13. marts

Stik mod spil og chancer
Den første Chelsea-sejr i fem kampe kom dog inden for rækkevidde 27 minutter inde i matchen, hvor Juan Mata stik mod spil og chancer sendte Chelsea i front. Daniel Sturridge havde sat gang i en offensiv og da Napoli-kaptajnen Paolo Cannavaro helkiksede, da han skulle blokere afleveringen fra den hurtige wing, så kunne den spanske verdensmester let sende bolden i kassen til 1-0.

Forsvarsspilleren David Luiz var få minutter senere tæt på at gøre det til 2-0, da målmand Morgan De Sanctis var alt for passiv i forbindelse med et hjørnespark, men brasilianernes hovedstød strøg over træværket. Det vil Chelsea-lejren nok tænke lidt over et par dage endnu. For i det efterfølgende angreb fik Napoli efter en lidt 'død' periode, hvor Chelsea var ved at komme på omgangshøjde, først udlignet og siden igen sat sit tilrette i førersædet.

Så slog drømmeduoen til
Edinson Cavani kan også andet end score mål. 1-1-udligningen kom i stand, da han fikst og hurtigt satte argentineren Ezequiel Lavezzi i spil 20 meter fra mål, hvorfra manden med barndomsrødder i Diego Maradona-klubben Boca Juniors med en følt inderside udplacerede en forgæves sprællende Petr Cech.

Men at Cavani havde mål i støvlerne denne aften på San Paolo, var tydeligt fra første fløjt - og umiddelbart før halvlegens sidste pust i det lille sorte dommeraggregat fik angriberen fra Uruguay bolden ind bag Cech til 2-1, da et indlæg blev sendt bag om Chelseas bagkæde, som ikke havde bemærket den fremadstormende Cavani, der med skulderen sendte bolden det sidste stykke ind mod netmaskerne.

Ti minutter inde i 2. halvleg spillede Cavani igen Lavezzi helt fri, men denne gang gik afslutningen en håndfuld centimeter forbi den ene opstander, men Chelsea havde bestemt også muligheder i matchen, der var underholdende, men også præget af manglende taktisk disciplin, der efter pausen førte til adskillige lette boldtab for begge mandskabers vedkommende.

Cole redder på stregen
Didier Drogba, David Luiz og Juan Mata kom frem til afslutninger i endnu en kort 'død' Napoli-periode. Perioder, holdet bliver nødt til at tage på grund af deres kompromisløse, offensive og voldsomt satsende frem og tilbage-stil.

Efter det indlagte pusterum satte Cavani og Lavezzi igen angrebsmaskinen op i femte gear og godt hjulpet af en Petr Cech på mere end mellemhånd eksploderede arenaen i Syditalien for alvor i det 65. minut, hvor Cavani var ophavsmand til endnu en Ezequiel Lavezzi-scoring.

Ni minutter før tid reddede Ashley Cole en bold på mållinjen og forhindrede således et endnu større nederlag og mere elendigt udgangspunkt til returopgøret på Stamford Bridge om små tre uger, hvor det er alt eller intet for Chelsea og Villas-Boas.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Annonce
stolt. Peter Aalbæk i højt humør efter aftenens prisshow i Cannes. »Det vildeste er, at Mads Mikkelsen har fået prisen som bedste skuespiller for en karakter, der er en mandlig børnehavepædagog. Det må virke vildt eksotisk ude i resten af verden«, siger han. - Foto: LARS JUST

Peter Aalbæk: Dogmedrengene kan godt gå hjem og lægge sig

Det er det bedste år i dansk film nogensinde, siger en stolt Zentropa-boss.

Kunst
27. maj. KL. 21.24
Mester- eller makværk? ’La PietÀ’ af jomfru Maria med den døde Jesus på skødet, som diskuteres blandt Michelangelo- forskere. Det er en dårlig kopi, mener amerikansk forsker.

Omdiskuteret 'Michelangelo' blev fundet bag sofa

En amerikansk forsker har fremlagt nyt om det omdiskuterede maleri 'La Pieta'.

Dine penge
27. maj. KL. 22.36
Selvjustits. Forbrugerøkonom i Nordea mener, at de unge selv skal have lov at bestemme over deres penge. - Foto: Privatfoto

Lad konfirmanderne råde over pengegaverne

Unge skal lære at håndtere penge og ikke drukne i forældres gode råd.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Børn. Forvent alt af at blive forældre, men forvent så lidt som muligt af 'Du kan vente dig'.
26. maj. KL. 12.51

Graviditetskomedie efterlader tilskueren med kvalme

ibyen anbefaler

restaurant & cafe