Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 2. okt. 2012 KL. 20.08

Parken før CL-brag: Chelsea får danskere til at glemme nationalfølelse

De blå-hvide fans er mødt talstærkt op før Nordsjællands kamp mod det engelske storhold.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

På papiret er de forsvarende Champions League-mestre fra Chelsea favoritter, og spørger man de danske fans, er der heller ingen tvivl om, at de danske mænd fra FC Nordsjælland får læsterlige klø i aftenens brag.

FCK er for en stund ude af øje og ude af sind i Parken på Østerbro i København. På Parkens massive betonmure hænger enorme bannere med FCN's helt store profiler.

I flagstængerne er den blå FCK-løve byttet ud med den gule tiger fra Farum. Ved første øjekast er det ikke til at se, at dette stadion til dagligt tilhører stenbroens drenge.

Læs ogsåChelsea er kommet til byen og er klar til FC Danish Guys

Men selv om rammerne hylder de forsvarende danske mestre, der denne aften debuterer på hjemmebane i CL-sammenhæng, så har langt de fleste danskere et blå-hvidt tørklæde om halsen. Ikke et FCK, men derimod med det engelske storholds logo.

Kærligheden til holdet forsvinder ikke
Mangeårige danske Chelsea-fans har denne aften valgt at glemme alt om danskhed og nationalfølelse. For hjertet banker for Torres, Cech og Hazard.

»Jeg har været Chelsea-fan, siden jeg var syv år. Så den kærlighed forsvinder ikke lige sådan. Jeg har fulgt deres op- og nedture, sågar da de spillede i den anden bedste række i 1970'erne«, siger 50-årige Bo Carl Sørensen.

Læs også Bag kulisserne: Sådan forbereder en FCN'er sig til den største kamp

Han har til lejligheden købt en spritny holdtrøje, som han stolt viser frem. Ved sin side har han kammeraten Thomas Groth på 29 år.

Han har været Chelsea-fan i 12 år, og kærligheden til London-holdet opstod, da danske stjernespillere som Jesper Grønkjær og Brian Laudrup toppede på holdet.

Læs ogsåNordstrand starter inde mod Chelsea

»Jeg holder normalt altid med de danske klubber, men lige i dag er der altså ingen tvivl om, hvem jeg holder med. Mine kollegaer mobbede mig også i dag på arbejdet, så jeg har det lidt skidt med det. Men jeg ønsker FCN al held og lykke i alle de andre kampe«, siger han.

Tror på overbevisende sejr
De to hardcore Chelsea-fan er også skråsikre, når det kommer til et kampresultat.

»Chelsea vinder overbevisende 3-0. Nordsjælland har slet ikke samme tempo, så de bliver tværet ud. Selv om der er ingen tvivl om, at det er det bedste danske hold, der er endt i Champions League«, siger Bo Carl Sørensen inden han og kammeraten bevæger sig mod indgangen for at vente på, at dørene åbner.

Læs ogsåBeckmann før Chelsea: Høje bolde er bandlyst

Foran mange af indgangene står velklædte mænd i jakkesæt, som ikke afslører, hvem de holder med, men at denne kamp hører til eliten inden for fodboldens verden.

Mange er denne aften kommet for blot at få en del af stjernedrysset fra den prestigefyldte turnering.

»Adr, hvor er det klamt. Det er jo ikke FC Nordsjællands hjemmebane«, råber en dreng, der kommer cyklende med tre skolekammerater.

Læs også Hjulmand: Chelsea er største test af alle

De to kammerater griner højlydt over bemærkningen og peger op mod Parkens mur, hvor de store FCN-bannere hænger.

Jyske børnefamilier i hovedstaden
Denne aftens fodboldbrag har også trukket mange familier med børn til Østerbro.

Og blandt børnefamilierne er der heller ingen tvivl om, at det er lidt sejere at holde med Chelseas højt betalte stjernespillere frem for de danske Farum-drenge, der først inden for de seneste par år har nået et niveau, hvor de kan spille med mod Europas storklubber.

FaktaChelsea vinder meget sjældent ude i mesterligaen

»Jeg har det faktisk fint med at holde med Chelsea. FCN er jo et sjællandsk hold, og når man, som vi gør, kommer fra Jylland. Så er det lidt sjovt, hvis sjællænderne taber. Jeg tror på en sikker 5-1-sejr til Chelsea«, siger Winnie Justesen på 42 år.

Hun har taget hele turen fra Silkeborg sammen med sine tre børn og mand for at opleve de engelske stjerner.

Premier League live
»Vi ser altid Premier League sammen, og det er jo bare så stort, at vi kan opleve et af holdene i Danmark«, siger hun.

Heller ikke manden Jakob Justesen på 29 år har nogen skrupler over ikke at holde med de danske mestre.

Læs også'Lyngby' erkender, de er favoritter mod FCN

»Chelsea spiller noget rigtig godt offensivt fodbold, og når det går dem så godt, som det har gjort de seneste år, så ser jeg ingen grund til at holde med danskerne«, siger han og fortætter:

»Hvis det var alle andre hold end Chelsea, så havde jeg da også håbet på dansk sejr«.

Læs ogsåMidterforsvarer: Forsvaret skal med frem mod Chelsea

Chelsea spillede i første gruppekamp 2-2 hjemme mod Juventus, mens FCN tabte med 0-2 til Shakhtar Donetsk fra Ukraine.

I februar 2011 kom Chelsea til København og vandt den første af to kampe i Champions Leagues ottendedelsfinaler over FCK.