Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 24. jul. 2012 KL. 12.13 opdateret 24. jul. 2012 KL. 13.21

Kun et visum skiller FCK fra megahandel

Dame N'Doye er på vej til stor russisk klub.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Spillet om Dame N'Doyes underskrift er gået ind i den afgørende fase.

Ifølge sporten.dk fortsætter den senegalesiske FC København-bomber karrieren i russiske Lokomotiv Moskva, som er villige til at betale 52 millioner kroner for N'Doye.

For få dage siden så det ellers ud til, at Dame N'Doye skulle spille for tyrkiske Trabzonspor i fremtiden, men russerne har trumfet deres bud.

»Lige nu venter vi. Vi ved, at Lokomotiv Moskva er kommet ind fra højre med et bud i en størrelse, hvor vi ikke kan være med. Vi kan og vil kun betale seks millioner euro, så det ser vanskeligt ud«, indrømmer tyrkernes pressechef overfor sporten.dk, som mener at vide, at Dame N'Doye rejser til Rusland for at underskrive aftalen, så snart han har fået indrejsevisum.

LÆS OGSÅKrigeren i boksen skal ud, før FCK køber ind

Hvis prisen på 52 millioner kroner holder stik, så bliver Dame N'Doye den tredjedyreste spiller, der forlader Superligaen.

Brøndby fik 67 millioner kroner af Liverpool for Daniel Agger i 2006, mens Christian Poulsens skifte fra FC K til Schalke i 2002 sendte 57 millioner i københavnernes klubkasse.

FCK meddeler, at der forhandles med to klubber omkring N'Doye.

»Under henvisning til selskabsmeddelelse udsendt den 17. juli 2012 om verserende rygter om forhandlinger om salg af Dame N’Doye samt dagens nye rygter i medierne kan det oplyses, at der fortsat er dialog med to forskellige klubber, og at der ikke er indgået endelig aftale med nogen klub om salg af N’Doye«, oplyser FCK-direktør Anders Hørsholt.