Superligaklubberne går ofte på jagt efter dygtige fodboldspillere uden for Danmarks grænser – som det også sker i transfervinduet denne januar. Men når de hiver en udlænding med tilbage, ender han i langt de færreste tilfælde med at indtage den centrale rolle på holdet, han som regel var tiltænkt på kort eller længere sigt.
Det viser en ny opgørelse, som Politiken har foretaget. Siden sommeren 2000 har klubberne fra den bedste fodboldrække hentet en udenlandsk spiller til Danmark mindst 572 gange, men kun i 206 af tilfældene har han opnået så profileret en status, at han er startet inde i mere end halvdelen af holdets superligakampe – eller i alt er startet inde i mere end 50 opgør under sit danske ophold. Med andre ord forlader næsten to tredjedele af udlændingene atter landet uden at have markeret sig for alvor.
Over årene beløber klubbernes udgifter til diverse skuffelser sig til flere hundrede millioner kroner. I sidste ende kan de middelmådige udlændinge også koste kvalitet for Danmarks landshold, der er afhængigt af, at de danske talenter får mulighed for at udvikle sig:
»Det er særdeles uheldigt, når de danske klubber henter udenlandske spillere, der ikke løfter det sportslige niveau og miljø«, siger Flemming Berg, talentudviklingschef i Dansk Boldspil-Union (DBU).
»Det er problematisk, fordi de så står i vejen for, at vores danske talenter får den spilletid, som de fortjener – og som er nødvendig, for at de kan udvikle sig. I mine øjne har vi ellers talentmassen til at satse på de unge danskere«, siger han.
Mange danske fodboldfans kan sikkert huske historierne om Franco Mussis, Babis Stefanidis og Pape Paté Diouf. Alle blev de med store forventninger hentet til Superligaen for millionsummer – og alle floppede de fælt. Men også utallige mindre profilerede navne har været i Danmark uden at gøre en forskel. De færreste kan sikkert huske Wellington Dantas, Simeon Bulgaru eller Charles Gbeke.
Mange forklaringer på fejlindkøb
Spillere som dem burde aldrig komme til Superligaen, mener Berg og Ole Bjur, som er leder af talentprojektet i klubbernes egen organisation, Divisionsforeningen.
»Vi har set for mange udenlandske spillere, der bliver hentet til dansk fodbold uden at sætte et varigt indtryk. Det går ud over vores egne talenter«, siger Ole Bjur, der også er tidligere sportschef i Brøndby.
Både han og Flemming Berg understreger, at udenlandske profiler er gode for Superligaen – når altså de er netop det. Profiler. For så er de med til at højne niveauet til træning og i kampene, hvilket er med til at styrke talenterne og øge muligheden for, at de danske hold præsterer på den europæiske scene. Men klubberne er for dårlige til at finde de rigtige spillere, lyder kritikken.
»De må forsøge at finde en måde, hvor de har større garanti for, at indkøbene fra udlandet rent faktisk kan gøre en forskel. Alle vil have en interesse i, at vi får bragt antallet af udlændinge ned. Der må også sidde klubledere derude, som ikke føler, at de får nok ud af de penge«, siger Bjur.
(artiklen fortsætter under den interaktive grafik)
Konsekvensen af de fejlslagne indkøb rammer nemlig også ligaen. Både fordi de ikke løfter niveauet som forventet, og fordi de ofte kan være ganske dyre.
»Dybest set er det spild af penge«, siger Jesper Jørgensen, fodboldøkonom ved revisionsfirmaet Deloitte.
»Man kan ikke opnå en succesrate på 100 procent, for det handler trods alt om mennesker. Men i nogle tilfælde har man nok ikke brugt den fornødne tid på at undersøge, om det var den rigtige spiller, man hentede fra udlandet. Gennem årene har vi da også hørt eksempler på klubber, der har købt ind på baggrund af DVD’er. Da de begyndte at få mange flere penge – bl.a. med de forbedrede tv-aftaler – blev de nok lidt for ukritiske i forhold til nogle udenlandske spillere«, siger han.
Når superligaklubberne trodser de dårlige erfaringer og fortsætter med at hente en del udlændinge til Danmark, hænger det ifølge forskellige iagttagere sammen med flere ting. Det kan for eksempel bunde i en høj pris på de bedste danske spillere, håbet om at ramme guldægget eller mangel på tålmodighed med at de danske talenter udvikler sig.
Database:
Database: Se, hvor god eller dårlig din klub er til at hente udlændingeDet er bare svært at se på forhånd, påpeger en række sportslige chefer, Politiken har talt med. For eksempel forklarer Jesper Hansen, sportsdirektør i OB, at de kulturelle forskelle »kan være så store, at spilleren aldrig når at falde til«. Desuden kan skader eller besvær med at tilpasse sig en ny spillestil være andre årsager. Det er ikke nok med et stærkt CV, lærte OB-manden blandt andet med spillere som Dusan Djuric og David Löfquist.
Både Jesper Hansen og Claus Steinlein fra FC Midtjylland anerkender, at de danske klubber bruger for mange lønkroner på udlændinge, som ikke løfter niveauet i Superligaen. Selv om en del af forklaringen på midtjydernes umiddelbare fejlskud er, at de over årene har hentet mange afrikanske teenagere til Danmark – og dem betragter Steinlein ikke som klassiske indkøb, mere som en del af deres talentprogram. Alligevel ærgrer det ham, hver gang klubben rammer forkert.
»Så er jeg først og fremmest ked af det på spillerens vegne. Når han ikke lykkes, sidder han i et fremmed land, får en lidt kedelig hverdag og bliver ofte trist til mode. Det er ikke let. Når det så er sagt, er det da også rigtig træls at have nogle døde lønkroner hængende på en enkelt udlænding. Nogle gange er det ret store beløb. Dem kunne vi lave mange andre gode ting for«, siger Claus Steinlein.
- Sådan har vi gjort: Politiken har fundet de 572 handler ved at gennemgå alle transfers på siderne transfermarkt.de, danskfodbold.com og superstats.dk og så frasortere udlændinge hentet i andre danske klubber. Enkelte kan altså være overset.
- Spillernes præstationer er fundet på danskfodbold.com samt superstats.dk og holdt op mod, hvor lang tid spillerne har været i Danmark. Der er regnet i halve sæsoner, så hvis en spiller først er kommet nogle kampe inde i efteråret, er de ikke modregnet, selv om han altså ikke har kunnet deltage i dem. I enkelte tilfælde kan det fortegne billedet en smule, men det er meget sjældent tilfældet.
fortsæt med at læse
