Husker du Maciej Lykowski, Bruno Batata, Mikael Ashvetia, Santiago Villafane eller Yoshikatsu Kawaguchi?
Fælles for dem er, at de alle har været tilknyttet superligaklubber inden for de seneste 15 år – AGF, Brøndby, FCK, FC Midtjylland og FC Nordsjælland.
Og fælles for dem er, at de alle har forladt Danmark igen uden at have nydt den store succes.
Sådan går det ofte, når de danske fodboldforretninger henter udlændinge til landet.
Det viser en opgørelse, som Politiken har foretaget. Siden sommeren 2000 har klubberne fra den bedste fodboldrække hentet en udenlandsk spiller til Danmark mindst 572 gange, men kun i 206 af tilfældene har han opnået så profileret en status, at han er startet inde i mere end halvdelen af holdets superligakampe – eller i alt er startet inde i mere end 50 opgør under sit danske ophold. Med andre ord forlader næsten to tredjedele af udlændingene atter landet uden at have markeret sig for alvor.
Herunder kan du dykke ned i databasen og se, hvor god eller dårlig de forskellige klubber har været til at finde spillere i udlandet.
Samtlige parametre
________________________________________________________________________
Succes ifh. sæson
________________________________________________________________________
Succes ift. kontinent
________________________________________________________________________
Succes ift. position
________________________________________________________________________
Succes ift. alder
- Sådan har vi gjort: Politiken har fundet de 572 handler ved at gennemgå alle transfers på siderne transfermarkt.de, danskfodbold.com og superstats.dk og så frasortere udlændinge hentet i andre danske klubber. Enkelte kan altså være overset.
- Spillernes præstationer er fundet på danskfodbold.com samt superstats.dk og holdt op mod, hvor lang tid spillerne har været i Danmark. Der er regnet i halve sæsoner, så hvis en spiller først er kommet nogle kampe inde i efteråret, er de ikke modregnet, selv om han altså ikke har kunnet deltage i dem. I enkelte tilfælde kan det fortegne billedet en smule, men det er meget sjældent tilfældet.
fortsæt med at læse



























