Drømmen om den gyldne brasser lider i Danmark

Tendens. Alt for ofte falder spillere fra Brasilaien igennem, når de kommer til Danmark. - Illustration:  Kristoffer Løve Østerbye
Tendens. Alt for ofte falder spillere fra Brasilaien igennem, når de kommer til Danmark. - Illustration: Kristoffer Løve Østerbye
Lyt til artiklen

Deres geniale teknik er født i gaderne i Rio de Janeiros favelaer. Eller i Copacabanas hvide sand. Det er fodboldromantik i sin reneste form og enhver sportsdirektørs hedeste drøm at få fingre i en af fremtidens stjerner med et kælenavn, der ender på ’inho’. Men der er langt fra myten om Brasiliens uudtømmelige talentfabrikker til virkeligheden i den danske Superliga.

33 gange de seneste 15 år har en klub i den bedste fodboldrække skrevet kontrakt med en brasilianer, men kun en håndfuld kan i dag prale af for alvor at have sat et markant aftryk på dansk fodbold. Det viser en undersøgelse, som Politiken har foretaget blandt de 572 handler med udlændinge, der er blevet hentet til Superligaen siden 2000.

Og langt værre ser det ud blandt de 19 spillere, der er hentet direkte fra Brasilien. Af dem kan kun den tidligere AaB- og OB-spiller Cacá prale af at have løftet ligaens niveau. Andre som Bruno Batata i Brøndby, Wellington i AaB og FC Nordsjællands Richardo Bueno strøg hurtigt ud i glemslen med ingen eller få kampe.

»Man kan da godt drømme om at ramme den helt rigtige brasilianske spiller, men jeg må også sige, at der er mange udfordringer forbundet med at hente dem herop. Det er svært at få det til at fungere«, siger OB’s sportsdirektør, Jesper Hansen, der selv har været på indkøb i Brasilien i sin tid i AC Horsens – blandt andet inspireret af succesen Gilberto Macena, som Horsens hentede i 2. division hos Holbæk.

»De spillere, vi talte med, kunne ikke tale engelsk, og så kunne jeg også forudse en række andre kulturelle udfordringer. Men vi endte alligevel med at hente en ung venstre back. Han var her et lille års tid, men han var ikke nogen stor succes«.

Mere sprog, mindre spillestil

Jesper Hansens erfaringer med brasilianske spillere rammer meget præcist ned i de mere generelle forhindringer, en brasiliansk fodboldspiller skal forcere, før han kan falde til i dansk fodbold. Det fortæller Carmen Silvia de Moraes Rial, antropologiprofessor ved Universidade Federal de Santa Catarina i det sydlige Brasilien, hvor hun blandt andet har forsket i brasilianske fodboldspilleres migration.

Thiago var 15 år og nem at lokke:

Thiago var 15 år og nem at lokke: I dag ville han sige nej til Superligaen

»Direkte adspurgt svarer spillerne typisk, at vejret, sproget og maden er centrale udfordringer«, siger professoren.

»Når jeg har interviewet spillere, er det ikke så meget spillestilen, de mener er problemet. De beklager sig til gengæld over, at deres holdkammerater nogle gange snakker meget i omklædningsrummet, og så tror de nogle gange, at det handler om dem, uden at de forstår sproget«, siger Carmen Silvia de Moraes Rial, der tilføjer, at den lange danske vinter også kan være drøj for de unge brasilianere, der er vant til varme og masser af sol.

»Uden den bliver nogle af dem deprimerede«, siger hun.

Danske klubber er blevet bedre

I Spillerforeningen mener direktør Mads Øland, at spillere fra Sydamerika generelt er udfordrede af deres begrænsede engelskkundskaber.

»De taler typisk udelukkende spansk og portugisisk. Det er et stort problem for dem, fordi de ofte kommer steder hen, hvor man ikke forstår de sprog. Derfor kan gode sprogegenskaber faktisk være en væsentlig faktor for, om brasilianere får succes, når de kommer til Danmark eller andre steder i Europa«, siger Mads Øland, der derfor glæder sig over, at danske klubber er blevet bedre til at integrere spillere hentet uden for Europa.

En af de klubber, der har skærpet sit fokus på integrationen af udenlandske spillere, er AaB, der samtidig er den klub, der har hentet flest brasilianere. Den seneste – Kayke – ligger dog 4 år tilbage.

»Det allervigtigste er, uanset nationalitet, at spilleren har den rette mentalitet og karakter. Derudover er det enormt vigtigt, at vi i klubberne er gearet til at tage imod dem, og der har vi da lært meget op gennem 00’erne«, siger Allan Gaarde blandt andet med henvisning til nordjydernes samarbejde med den brasilianske klub Atletico Mineiro, der nok resulterede i en stribe spillere på kontrakt, men uden at en eneste af dem for alvor brød igennem.

I dag benytter AaB sig af værtsfamilier og intensive sprogkurser for at lette overgangen fra hjemland til Danmark.

»Men derfor kan det stadig være svært for dem at vænne sig til den danske tone. I Danmark gør det ikke noget at råbe ad hinanden på banen, så glemmer vi det bare lige bagefter, men der kan andre nationaliteter godt se det som en fornærmelse, fordi de taber ansigt«, siger Allan Gaarde.

Og når det sker, betyder det knap så meget, at man har fået sin fodboldopdragelse på Copacabana og bærer et kælenavn, der ender på ’inho’.

  • Sådan har vi gjort:Politiken har fundet de 572 handler ved at gennemgå alle transfers på siderne transfermarkt.de, danskfodbold.com og superstats.dk og så frasortere udlændinge hentet i andre danske klubber. Enkelte kan altså være overset.
  • Spillernes præstationerer fundet på danskfodbold.com samt superstats.dk og holdt op mod, hvor lang tid spillerne har været i Danmark. Der er regnet i halve sæsoner, så hvis en spiller først er kommet nogle kampe inde i efteråret, er de ikke modregnet, selv om han altså ikke har kunnet deltage i dem. I enkelte tilfælde kan det fortegne billedet en smule, men det er meget sjældent tilfældet.

Mathias Gram

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her