Mellem tomme Hancock-sportscolaer, blå og gule spillertrøjer og svedlugtende sportstasker sidder brasilianske Thiago Pinto Borges og kigger på sin mobil. Han genser en scoring mod Næstved, hvor han dribler gennem forsvaret og afleverer bolden til Jesper Henriksen, der sender den i mål.
En scoring, der sikrer Skive IK en vigtig sejr i 1. division. Og som er mulig, fordi Thiago Pinto Borges’ sydamerikanske fodboldkundskaber pludselig kommer op til overfladen. Hvilket han fra omklædningsrummets bænk gør opmærksom på efterhånden er en sjældenhed.
Omkring den 27-årige angriber sværmer en flok unge danske mænd, der trækker i samme officielle sorte træningssæt som han selv. Hans latinamerikanske ansigtstræk får ham til at skille sig ud på holdet, mens det er blevet en anden virkelighed på banen.
Det ble’ en u’lænding
Serie
»Jeg er næsten en skandinavisk fodboldspiller nu. Hvis du spørger mig i dag efter at have været her i 10 år, betyder mine talenter ingenting. De kan selvfølgelig bruges, men de er ikke det vigtigste. Jeg skal i stedet være defensiv, tænke taktisk og kunne spille uden bolden«, siger Skives nummer 9.
15 år og ’the future of Milan’
Thiago Pinto Borges er en del af en kedelig statistik. Siden årtusindskiftet har superligaklubberne hentet 43 sydamerikanere i udlandet, men kun en håndfuld har formået at hæve niveauet på dansk fodbolds første klasse. På samme måde er Borges nu endt i bunden af 1. division efter at være startet i Superligaen. For brasilianeren starter historien om, hvordan han endte som tillært skandinavisk angriber, i havnebyen Salvador i 2003.
Den dengang 15-årige brasilianer havde forfulgt en fodboldkarriere, siden han som 13-årig flyttede hjemmefra. Som mange af sine jævnaldrende drømte han om Europa. Chancen kom, da både spanske Valencia CF og italienske AC Milan inviterede ham til prøvetræning.
I Valencia blev han efter første træningsdag med sine jævnaldrende flyttet til U21-holdet, mens direktøren i Milan kaldte ham the future of Milan. Selv var han mere skeptisk.
»Jeg var fantastisk med en bold. Jeg var offensiv, teknisk og elsker at drible. Men jeg havde ikke selvtilliden, selv om alle sagde, at jeg var god. Jeg syntes, det var så naturligt og simpelt, så for mig var det ikke specielt. Men når jeg tænker tilbage, kan jeg se, at jeg kunne ting dengang, jeg ikke kan i dag«, siger Thiago Pinto Borges.
Netop de tekniske færdigheder har givet brasilianske fodboldspillere en særlig plads i enhver fodboldaficionados hjerte. For angriberne er impulsive, bruger meget tid med bolden og tilstræber en smuk og underholdende spillestil. Og det er de kvaliteter, der får klubber til at hente dem over Atlanten. Hvilket også skete for Thiago Pinto Borges.
Med tilbud fra to store europæiske klubber var den brasilianske angriber tilfreds. Men da han vendte hjem til Brasilien, fik han at vide, at en dansk klub også var interesseret. Det var Esbjerg fB, der havde fået øje på ham. Og brasilianerens træner pressede på for at få Borges til at rejse til Danmark, selv om han egentlig ikke selv var interesseret.
»Jeg var 15 år og let at narre, så til sidst sagde jeg ja til at tage derop og kigge i en uge. Jeg tog ikke fodboldstøvler med, men de gav mig bare alt, hvad jeg skulle bruge, og satte mig til at træne med førsteholdet. De lod mig ikke tage hjem, men fik i stedet min far til Danmark for at underskrive kontrakten. Det føltes fedt. Drømmen gik i opfyldelse«, siger han.
Jeg var 15 år og let at narre
I dag er hans holdning en anden.
»Hvis jeg kunne gå tilbage, ville jeg uden tvivl sige nej, jeg vil ikke til Danmark under nogen omstændigheder. Og hvis de så sagde, at jeg heller ikke måtte tage til Valencia eller Milan, hvis ikke jeg tog til Danmark, så ville jeg sige: Intet problem, jeg bliver i Brasilien. For der er jeg gladere«, siger Thiago Pinto Borges.
Han kan i dag se, at den brasilianske spillestil måske ikke passer så godt til dansk fodbold, som fodboldklubberne håber, når de skriver kontrakt med talenterne. Den sydamerikanske fodbold adskiller sig ifølge ham markant fra den danske, der er mere simpel, defensiv og med mindre tid på bolden. En forskel, som angriberen fik at mærke i Esbjerg.
Den brasilianske angriber øjnede allerede som 16-årig debuten i Superligaen. Men netop det år blev reglerne ændret, så han som sydamerikaner først kunne spille i ligaen, når han fyldte 18. Det vendte op og ned på brasilianerens planer.
»Jeg var så klar på det tidspunkt, så det var enormt frustrerende, at jeg kunne se holdet spille fra sidelinjen«, siger han.
Drømmen om den gyldne brasser lider i DanmarkNår klubben spillede kampe i weekenderne, fik Borges derfor fri. Han begyndte at gå i byen med sine danske venner, og langsomt mindskedes det fodboldfokus, der havde ført ham over Atlanten. På det tidspunkt så han ingen konsekvenser ved det, når der alligevel ikke var udsigt til at spille kamp de næste par år.
»De var stolte af mig i Esbjerg, men der var ingen, der kiggede efter mig uden for banen. Når man er ung, er det let at ende i det forkerte selskab og gøre forkerte ting. Jeg har lavet mange fejl, som tog mit fokus væk fra fodbolden. Det er selvfølgelig min egen skyld, men jeg bebrejder ikke mig selv. Man kan ikke sige til en 16-årig, at han skal tage ansvar for sig selv«.
Velkommen til ølkulturen
De unge år i Esbjerg fik også brasilianeren til at tænke på, hvordan det mon ville være gået, hvis han var havnet i Spanien eller Italien, hvor alkoholkulturen er en anden. I Brasilien var hans hverdag tilrettelagt omkring fodbold og skole, og han havde ikke den samme frihed til at disponere sin tid, som han senere fik i Danmark. Og da slet ikke til at drikke alkohol.
Det ændrede sig hurtigt, da holdkammeraterne fandt ølkasserne frem fra bunden af spillerbussen efter brasilianerens første træningskamp i Esbjerg fB.
»Danmark var nok det forkerte land at begynde min fodboldkarriere i«, siger Thiago Pinto Borges. Når ikke brasilianeren gik i byen med vennerne, brugte han meget tid derhjemme. I de første år havde han svært ved sproget og sad derfor meget på internettet, hvor han snakkede med andre portugisisktalende.
»Den måde, jeg bor på i dag, kan lyde kedelig. Men jeg er vant til at blive hjemme, bruge timer på at se film alene og ikke at lave noget særligt«, siger han.
Spil som en dansker, eller spil ikke
Da den sydamerikanske angriber blev 18 år og klar for Esbjergs førstehold, skiftede træner Ove Pedersen til AGF. Ham, der havde holdt hånden over Borges, siden angriberen kom til landet, var nu væk. Og den nye chef har ikke samme syn på angriberen.
Thiago Pinto Borges bebrejdede først sin træner, Troels Bech, for ikke at bruge ham. Men langsomt begyndte han at vende blikket indad.
»Med tiden forstod jeg, at jeg måtte adoptere den danske spillestil og gøre, hvad træneren vil have mig til, hvis jeg vil spille i Danmark. Jeg havde min brasilianske måde at spille på, men jeg kunne ikke bringe Brasilien til Danmark. De 10 spillere omkring mig spillede jo ikke som brasilianere, så jeg blev nødt til at være som en dansk spiller«, siger han.
Herefter begyndte det at gå bedre for den sydamerikanske spiller. Han var et smut forbi den kroatiske klub Mosor Zrnovnica og den svenske klub Trelleborgs FF, inden han igen blev kontaktet af Ove Pedersen. Træneren ville have Borges med til sit nye projekt, 1. divisionsklubben FC Vestsjælland.
Nordmænd er oftest pengene værd i SuperligaenBrasilianeren sagde ja og oplevede her sin karrieres højdepunkt. Men succesen i FC Vestsjælland varede ikke ved. Bedst som brasilianeren var faldet til på holdet, brækkede han anklen. Og inden han var klar igen, rejste Ove Pedersen. Angriberen røg igen ud i mørket.
I stedet lejede klubben ham ud. Først til AB og siden til Skive IK, hvor han har spillet hele det seneste efterår.
»Så længe jeg spiller, er jeg virkelig glad. Så betyder det ikke så meget, hvilken taktik eller stil jeg spiller med. I Danmark er jeg nødt til arbejde virkelig hårdt for holdet for at sikre, at jeg kan spille«.
Thiago Pinto Borges’ syn på god fodbold har ændret sig sammen med hans spillestil, men fortidens drømme ligger stadig og nager under overfladen:
»Det er umuligt for mig at se på min tid i Danmark og sige, at den har været en succes. Ifølge min drøm som fodboldspiller burde jeg være langt fra Danmark nu«.
- Siden Politiken har talt med Thiago Pinto Borges, er hans lejeaftale med Skive IK udløbet. Selv om hans ejer, FC Vestsjælland, er gået konkurs, er det ikke lykkedes at nå til enighed med Skive om en kontrakt, fordi klubben kun er halvtidsprofessionel
fortsæt med at læse



























