Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Tennis 5. mar. 2010 KL. 10.33

Tårnhøjt talent drøner ind i top-10

Marin Cilic følger han op på en stolt tradition i kroatisk tennis.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Først Goran Ivanisevic, så Ivan Ljubicic, derefter Mario Ancic og nu – Marin Cilic.

For fjerde gang har Kroatien formået at få en ’ic’ ind i mændenes top-10 på verdensranglisten, og for fjerde gang er det et tårnhøjt talent med potentiale til at erobre de store titler.

I 2008 markerede Cilic sig første gang, da han sejrede i New Haven, og sidste år fik han sit endelige gennembrud på ATP-turen med gevinster i både Chennai og Zagreb.

Første grand slam semifinale
I år har han fulgt succesen op ved at forsvare sine titler i Chennai og Zagreb samt nå frem til sin første grand slam-semifinale ved Australian Open, hvor han efter tre kampe over fem sæt virkede lidt slidt og tabte til skotten Andy Murray.

LÆS OGSÅSkotte når finalen med fantastiske slag

I Dubai kunne 21-årige Marin Cilic i sidste uge forbedre årets kampstatistik til 17 sejre og blot to nederlag, da han efter yderligere to gevinster lidt overraskende måtte se sig besejret af den mere rutinerede østriger Jürgen Melzer i emiratets stegende hede.

Og i denne weekend kan Cilic så yderligere øge sin popularitet hjemme i Kroatien, hvor han skal spille Davis Cup mod Ecuador.

Er du høj, kommer du langt?

Barndom i Bosnien, ungdom i Kroatien, har et hjem i Zagreb, men bor mest i Monte Carlo og træner ofte i San Remo.

Typisk tennisverdenen, hvor talent fører en spiller vidt omkring. Og typisk for succesfulde kroatiske tennisspillere, så er Marin Cilic en meget høj og hårdt servende udfordrer til sportens største navne.

LÆS OGSÅDjokovic vandt slaget om Balkan

198 cm måler Cilic, og dermed er han den hidtil højeste i sit hjemlands top-10-kvartet, hvor Mario Ancic måler 196, mens både Ljubicic og Ivanisevic måler 193. De må dog alle op på tæerne for at nå landsmanden Ivo Karlovic, for servekongen måler 208 cm.

»En høj spiller har større rækkevidde og kan dække banen bedre end en lille spiller. Han har typisk en længere svingbane og kan derfor bl.a. serve hårdere og stejlere. Det giver bolden en anderledes bane for den spiller, der skal modtage serven, end han er vant til«, forklarer Mikkel Nørby, der er Dansk Tennis Forbunds talentudviklingschef på elitecentret i Farum.

En bevægelig to meter-mand
»Det svære ved stor højde kan være at flytte sig, når modstanderen spiller vedkommende i fødderne eller på kroppen. Men der er flest fordele, og en spiller som Cilic har så mange kvaliteter, at jeg tror, han kan nå top-3«, siger Mikkel Nørby.

Marin Cilic er med 81 kilo en slank ’to meter-mand’ og derfor meget bevægelig. Han er en stille type og optræder meget koncentreret inden for stregerne.

Da han for nylig forsvarede titlen hjemme i Zagreb, fik han atter brug for al sin tålmodighed på banen.

»Denne sejr er nok den mest specielle for mig. Efter den hårde turnering i Melbourne havde jeg ikke megen tid til at omstille mig, og det var svært at indfri de store forventninger. Så nu er jeg stolt«, fastslog Marin Cilic efter en hårdt tilkæmpet finalesejr over den tyske overraskelse Michael Berrer.

Ivanisevic gav et skub
Som syvårig startede en lille Marin med at spille tennis, når hans kusine kom på besøg fra Tyskland til den lille bosniske landsby Medjugorje, der nærmest mirakuløst blev skånet under borgerkrigen.

»Jeg var vild med det lige fra start«, som han selv beskriver sine første erfaringer med ketsjeren. Det år, 1995, nåede hans forbillede Goran Ivanisevic semifinalen i Wimbledon, og inspireret af sin berømte landsmand gik det hurtigt fremad, da knægten kom i kyndige trænerhænder.

Og Ivanisevic blev afgørende for sin unge landsmands udvikling. Stjernen trænede med en 13-årig Cilic, der uden familien var flyttet til Zagreb for at få mere modstand, og året efter fulgte teenageren et råd fra sit idol om at søge yderligere udvikling på den australske trænerkapacitet Bob Bretts akademi i San Remo. I juniortiden vandt han flere af de helt store turneringer, bl.a. på Roland Garros i Paris, og 2005-sæsonen sluttede han som nr. 2 på juniorverdensranglisten bag USA’s Donald Young, der i dag er rangeret 141 pladser bag Cilic.

Højdespringer
Siden da sprang Cilic fra at være nr. 500 på de voksnes rangliste til nr. 170 året efter, så 70, 23 og nr. 14, inden der blev slået hul på denne sæson, hvor han netop nu ligger på 9.-pladsen.

Og det kan ikke udelukkes, at det bliver endnu bedre, for kroater er gode til boldspil. Det ved f.eks. Peter Schmeichel, der ved fodbold-EM i England i 1996 blev drillet af Davor Suker, og det ved Kasper Hvidt, der ved det netop overståede håndbold-EM i Østrig blev drillet af Ivano Balic.

Det ved de også på ATP-turen, hvor Nadal, Murray, Davidenko, Del Potro og Roddick allerede har fået smæk af en ranglet fyr fra en lille landsby mellem de bosniske bjerge – Marin Cilic.

nyheder@pol.dk

Annonce
Politik
28. maj. KL. 19.05
Topskat. Færre lærere skal betale topskat efter reformen, oplyser Økonomi- og Indenrigsministeriet. - Foto: DALUM ASTRID

Regeringen vil lade 250.000 danskere slippe for topskat

Regeringen vil bruge knap fem milliarder kroner på at hæve topskattegrænsen med 58.000 kroner.

Biler & MC
28. maj. KL. 21.09
Sidetryk. BMW 3-serien hentede topkarakter ved test af en kollision fra siden.

Nye biler bliver stadig mere sikre

Flere biler klarer nye chrashtest, der stiller flere krav til beskyttelse af både fodgængere og bilister.

Gadeplan
28. maj. KL. 19.40
HÆRVÆRK. Graffiti på statue ved Dronning Louises Bro i København.

Københavnske vejstrækninger har 1,5 stykker graffiti per meter

Der er blevet - en lille bitte smule - længere mellem graffitien i byen. Optælling viser et fald på 0,76 pct. i graffiti i hovedstaden.

Annoncer
Annoncer

Det sker
gadefest. Distortion bryder løs fra på onsdag og ugen ud - nu også med pop up-fester i Ishøj, Skovbrynet og Ballerup. - Foto: Nick Levin (arkiv)
28. maj. KL. 12.36

På onsdag går det løs: Guide: Din Distortion

ibyen anbefaler

restaurant & cafe