Slaget om det demokratiske underskud i Ungarns omstridte forfatning er ikke overstået med EU-kommissionens trussel om en traktatsag mod den ungarske regering. Tværtimod er det først lige begyndt.

I løbet af kort tid vil regeringsleder Viktor Orbáns regering og myndigheder få besøg af nogle af Europas førende forfatningseksperter, der skal kulegrave den ungarske lovgivning for at undersøge, om den er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Eksperterne fra den såkaldte Venedig-kommission om lovgivning og demokrati bliver sendt af sted til Budapest af Europarådet, som på forhånd stiller sig meget kritisk over for udviklingen i Ungarn.

»EU-kommissionen har begrænset ret til at gribe ind her, men vi har et meget bredere mandat, der giver os mulighed for at se på en række andre spørgsmål, som EU ikke direkte kan gribe ind i«, siger Europarådets generalsekretær, Thorbjørn Jagland, til Politiken.

LÆS OGSÅOrban: »EU-parlamentarikere har ikke læst forfatningen«

Europarådet er ikke en del af EU, men en selvstændig organisation med 47 medlemslande, som har til opgave at forsvare demokrati, menneskeret og retssamfund på hele det europæiske kontinent.

Organisationen kom allerede sidste år med en række advarsler om den ungarske medielov og forfatning, som i vidt omfang blev overhørt. Siden er en række nye kardinallove kommet til. Det har medført et kraftigt øget pres fra EU, som får Ungarn til at acceptere en ny undersøgelse udført af Europarådets eksperter.

Demokratisk balance i fare
Og der er nok at undersøge, understreger generalsekretær Thorbjørn Jagland.

»Samlet set skaber alle disse love en magtkoncentration, som bør give anledning til ganske stor bekymring, både i Europarådet og alle andre steder«, siger den tidligere norske statsminister.

»Der er så mange love, som skaber grundlæggende omvæltninger: for medierne, for nationalbanken, for retsvæsnet - og også i forhold til religionsfrihed og til valglovgivningen. Det kan alt sammen føre til en koncentration af magt«.

LÆS OGSÅSøvndal er bekymret over udviklingen i Ungarn

Jagland har skriftligt advaret den ungarske udenrigsminister om, at den demokratiske balance mellem medierne og de lovgivende, udøvende og dømmende magter i Ungarn er i fare.

»Det er afgørende, at både medierne og domstolene kan arbejde uafhængigt af de politiske magthavere. Vi er dybt bekymrede for begge dele – og for, om menneskerettighedskonventionens regler om ytringsfrihed og religionsfrihed bliver respekteret«, siger han.

Generalsekretæren peger på den ungarske medielovs regler om, at pressen er forpligtet til en »afbalanceret« dækning.

»Den slags kan man ikke pålægge hvert enkelt medie, for den balance skal ligge i mediernes pluralisme«, siger han.

Et nyt medieråd har allerede fået lukket en kritisk radiostation, hvilket ifølge Thorbjørn Jagland kan være i strid med menneskerettighedskonventionens artikel 10 om ytringsfrihed.

Udnævnelse af dommere
»Vi kan få det samme problem med det ungarske retssystem, fordi der er skabt et nyt råd, hvis formand alene har magt til at udnævne dommere. Det giver for meget magt til en person, der har tæt forbindelse med regeringen«, siger Jagland.

Hvad er det i virkeligheden, vi ser her? Har Ungarn en regering, der vil udøve politisk styring af statslige institutioner, der burde være uafhængige?

»Ja, det er den vigtigste bekymring. Og også, at en række af disse love kan forlænge regeringspartiets magt til længe efter, at det ikke længere har flertallet. Disse nye love er meget svære at ændre, fordi det kræver to tredjedeles flertal«.

Hvad tror du egentlig, Viktor Orbán er ude på at gøre ved det ungarske samfund?

»Jeg ønsker ikke at gå direkte ind i det spørgsmål, for det kan ses som politisk. Vi er nødt til at se på alt dette gennem Ungarns forpligtelser i forhold til menneskerettighedskonventionen. Vi vil vurdere sagerne efter reglerne«.

Europarådet og EU samarbejder
Thorbjørn Jagland gør opmærksom på, at enhver ungarsk borger har ret til at klage til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol »over alle disse love, og også selve forfatningen«, som han siger:

»Domstolen har tidligere afgjort den slags, f.eks. om at forfatningen i Bosnien-Hercegovina skulle ændres i forhold til menneskerettighedskonventionen«.

Europarådets nye demokratiundersøgelse af Ungarns lovgivning kommer på et meget interessant tidspunkt, fordi den også markerer et nyt og tættere samarbejde om grundrettigheder med både EU-kommissionen og Europaparlamentet.

Ny og usædvanlig sag
Allerede i går var chefen for Venedig-kommissionens sekretariat, den tyske forfatningsekspert Thomas Markert, i Bruxelles for at planlægge samarbejdet.

»Det er ret nyt og usædvanligt, at EU er så aktiv i forhold til for eksempel uafhængigheden af domstolene. Vores vurdering vil være selvstændig, men der vil være en ret konstant strøm af information fra os til EU. Vi vil koordinere«, siger han.

Thomas Markert er yderst opmærksom på, at flere politiske grupper i Europaparlamentet arbejder på at få regeringerne i EU’s ministerråd til at gå langt videre i forhold til Ungarn, end denne uges ret tekniske sagsanlæg fra kommissionen.

Mange parlamentarikere ønsker, at EU for første gang skal bruge artikel 7 i traktaterne, som gør det muligt at straffe et land for brud på unionens grundlæggende demokratiske værdier.

Forfatning hastet igennem
Markert forventer, at konklusionerne fra hans ekspertpanel vil få indflydelse.

»Jeg er sikker på, at Europaparlamentet vil lytte meget til vores anbefalinger. Det har de gjort hidtil«, siger han.

Venedig-kommissionen rådgav allerede sidste år de ungarske myndigheder – hvilket har fået Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt til at sige, at forfatningsændringerne »allerede er godkendt« af Europarådets eksperter.

Det er imidlertid ikke korrekt. Dengang kom eksperterne nemlig med en lang række alvorlige kritikpunkter, som blev overhørt, forklarer Thomas Markert.

»Forfatningen blev hastet igennem uden tilstrækkelig offentlig debat. Den blev vedtaget af kun ét parti imod alle de andre partiers vilje. Vi kritiserede også, at de nye kardinallove bliver hugget i sten, så de ikke kan ændres senere, og vi rejste spørgsmål om domstolenes uafhængighed«, siger han. Alt dette og meget mere vil Venedig-kommissionen nu undersøge på ny, hvis den ungarske regering som ventet giver tilladelse til det.

Men de lyttede jo åbenbart ikke til jer sidste gang. Hvorfor skulle de gøre det nu?

»Det gik så stærkt sidste år, at vores rapport først kom, efter at forfatningen var vedtaget. Nu er der meget stor opmærksomhed, også fra EU, så jeg tror, der er større motivation til at lytte denne gang«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken