Terror i Norge

22. juli 2011 kl. 15.26 2011 eksploderede en bombe i Oslos centrum. Otte personer blev dræbt.

Få timer efter gik en bevæbnet mand klædt som politimand omkring på øen Utøya, hvor unge fra Arbeiderpartiets ungdoms-
organisation var samlet. 69 blev dræbt.

INTERAKTIV GRAFIK: Følg Anders Behring Breiviks rute på Utøya

Den 33-årige højreekstremist Anders Behring Breivik har erkendt sig skyldig begge angreb. Han mener dog, at han handlede i nødværge for at forhindre, at det norske samfund blev udslettet af den muslimske kultur.

Den 24. august idømmer retten i Oslo ham den strengeste straf i norsk straffelov, forvaring i 21 år.

Reelt kan det ende som en livstidsdom i fængslet, da domstolen efter 21 år kan forlænge hans straf med fem år ad gangen, hvis det skønnes, at Breivik stadig er til fare for samfundet.

Læs alt om terrorangrebene

Kongeslottet i Oslo skulle bombes, men den norske kongefamilie måtte ikke blive ramt.

Sådan lyder det fra Anders Behring Breivik i retssalen, hvor han afhøres om tiden op til angrebet 22. juli 2011.

Planen om at kongeslottet skulle bombes ifølge Breiviks oprindelige planer har længe været kendt, men det nye, han løfter sløret for i dag, er, at han fandt det »uacceptabelt« at ramme kongefamilien.

»Fordi de fleste nationalister og kulturkonservative er tilhængere af monarkiet, heriblandt mig selv. Derfor anså jeg det som et uacceptabelt mål«, siger han.

Forventede ikke at overleve første mål
Udover kongeslottet overvejede Breivik også Arbejderpartiets hovedkontor og regeringskvarteret, som han endte med at bombe efter at have rekogniseret området 8 gange.

LIVEBreivik skal forklare sine forberedelser af terrorangrebet

Planen var nu at ramme regeringskvarteret, Arbejderpartiets hovedkontor og slottet i prioriteret rækkefølge.

»Jeg forventede ikke at overleve det første mål. Jeg havde måske overlevet på Arbejderpartiets hovedkontor. Jeg anså sandsynligheden for at overleve længere som lille«, siger Breivik.

Aftenposten mest attraktivt
Hvis han skulle overleve alle tre mål, så var planen en skydebaseret aktion uden for Stortinget.

»Så var planen at køre til Dagsavisens lokaler og henrette så mange Dagavisen-journalister som muligt«, siger han og forklarer, at Dagsavisen regnes som et talerør for Arbejderpartiet.

LÆS OGSÅBreivik tog et år fri for at spille World of Warcraft

Derudover vurderede han, om han kunne ramme NRK eller VG, men de lå besværligt rent geografisk, så valget faldt på Aftenposten.

»Det var det mest attraktive mål i hele Norge«, siger han.

Måtte vælge ét bombemål
Men Breivik kom frem til, at det var umuligt for ham at nå at lave mere end én bombe, så han måtte udvælge ét af sine bombemål og en skydebaseret aktion.

Målet for den skydebaserede aktion skulle så være journalist-konferencen SKUP.

»Norsk presse bærer det største ansvar, måske lige så stort som Arbejderpartiet, for at vi er der, hvor vi er i dag«, siger han.

Utøya langt nede på listen
Men Breivik kunne ikke nå at skaffe en gård tidligt nok og nåede derfor ikke konferencen.

»Derefter var det næstbedste mål Arbejderpartiets landsmøde. Jeg gjorde alt, for at nå det, men af menneskelige begrænsninger nåede jeg det ikke«, siger han.

Breivik forklarer, at han nu havde tre bilbombemål.

»Jeg beregnede 3-4 uger. I værste fald, hvis jeg ikke nåede at gøre det før ferien, skulle Utøya være et mål«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken