En dobbeltagent, en usynlig bombe og opsporingen af en af verdens mest eftersøgte terrorister.

Det lyder som en thriller fra amerikanske filmstudier, men er tilsyneladende den virkelige historie om, hvordan et internationalt agentsamarbejde i sidste uge fik forhindret en flybombe i at ramme USA på årsdagen for al-Qaeda-leder Osama bin Laden.

Sådan lyder nye detaljer i den sag, som første gang blev kendt af offentligheden mandag aften. Detaljerne har hidtil været hemmeligholdt, men i nat dansk tid bragte af en række amerikanske medier dem på baggrund af oplysninger fra anonyme kilder.

Bomben kom aldrig nær et fly
Det forlød først, at en mand med en bombe var blevet stoppet, før han kunne gå ombord på et fly mod USA. Det forlyder nu, at bomben aldrig kom så langt, før den blev opsnappet af et internationalt agentsamarbejde.

Aktionen begyndte ved, at en saudiarabisk efterretningstjeneste sendte en informant i Yemen på en højrisikabel mission ind i hjertet på den lokale al-Qaeda-celle. Informanten udgav sig for at være en islamist, der ønskede martyrdøden som selvmordsbomber, skriver Los Angeles Times.

Al-Qaeda i Yemen menes at stå bag flere af de seneste års forsøg på terroraktioner, hvor avancerede bomber er blevet bragt ombord på fly på vej mod vestlige lande. Det har kunnet foregå, fordi bomberne er lavet på en måde, så de er usynlige for lufthavnenes sikkerhedssystemer.

LÆS OGSÅViden om terrorangreb blev holdt hemmelig for toppolitikere

Ifølge amerikanske medier lykkedes det saudiernes informant at vinde al-Qaeda-folkenes tillid. Til sidst udstyrede de ham med en af de berygtede usynlige bomber, som de er mistænkt for at fabrikere. Terroristernes instruktion til informanten var, at han skulle tage på en flyrejse til USA og sprænge bomben over amerikansk jord i sidste uge – et tidspunkt, der markerer årsdagen for al-Qaeda-lederen Osama bin Ladens død.

I stedet for at udføre terroraktionen bragte informanten bomben direkte til efterretningsagenter fra USA og andre lande, som ventede på ham i et af nabolandene. Hele missionen var koordineret med det amerikanske efterretningsvæsen CIA, som stod klar til at modtage bomben.

Toppolitiker: Lækage er en skandale
Amerikanske myndigheder har i nat blankt afvist at kommentere på de nye oplysninger. Det er en skandale, at oplysninger er blevet lækket til medierne, siger Peter King, leder af komiteen for indenrigssikkerhed i Repræsentanternes Hus, til CNN. Han understreger, at lækagen kan ødelægge lignende operationer i fremtiden.

Eksperter har de seneste dage analyseret den avancerede bombeanordning ved forbundspolitiet FBI’s særlige laboratorium i Quantico, Virginia. Målet med undersøgelserne er blandt andet at afklare, om bomben kunne være opdaget, hvis den var blevet forsøgt bragt igennem en lufthavn.

Bombemager blev ikke fundet
De første resultater af analyserne viser, at bomben ligner den bombe, som en mand havde i sine underbukser, da han gik ombord på et passagerfly mod Detroit i december 2009. Terroraktionen mislykkedes dengang, fordi bomben ikke detonerede korrekt.

Den avancerede bombetype menes at være et produkt af al-Qaedas frygtede ’mesterbombemager’, Ibrahim Hassan Asiri. Asiri er født i Saudi Arabien, men menes at gemme sig i Yemen.

En af den saudiarabiske dobbeltagents opgaver var ifølge de anonyme kilder at opspore bombemageren, så han kunne elimineres. Denne del af missionen mislykkedes imidlertid, da han aldrig kom i nærheden af at møde ham.

LÆS OGSÅJournalister holdt terrorangreb hemmeligt i en uge

Missionen fik dog en anden uventet sidegevinst for det internationale samarbejde: Dobbeltagenten fik franarret terroristerne oplysninger om gemmestedet for en anden eftersøgt al-Qaeda-leder, Fahd Mohammed Ahmed Quso.

Det førte til direkte til, at et amerikansk ubemandet dronefly kunne skyde og dræbe Fahd Mohammed Ahmed Quso, da han stod ud af sin bil i Yemen i søndags.

Fahd Mohammed Ahmed Quso har længe været eftersøgt for bombningen af den amerikanske destroyer USS Cole i en yemenitisk havn i 2000. FBI havde udlovet en dusør på fem millioner dollar – knap 29 millioner kroner – for oplysninger, der kunne føre til ham.

FACEBOOKBliv ven med Politiken