Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 23. maj. 2012 KL. 06.15

Amerikansk forsvar truet af kinesiske kopidele

70 procent af omkring en million potentielt falske dele stammer fra Kina.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Ifølge en rapport fra Senatets forsvarskomite har det amerikanske militær store problemer med, at falske dele finder vej ind i højteknologisk udstyr.

Alene i amerikanske militærfly har undersøgelsen fundet 1.800 falske dele, og i alt har efterforskerne et godt øje til en million dele, hvoraf 70 procent er fra Kina.

Og delene, som ikke er af lige så høj kvalitet som originale reservedele, udgør en risiko for de amerikanske soldater, konstaterer forsvarskomiteen, som langer ud efter Kina.

»I stedet for at anerkende problemet og gå i offensiv mod kopister, har den kinesiske regering forsøgt at undgå spørgsmål«, konstaterer rapporten, ifølge BBC.

Dårlig kvalitetssikring
En anden grund til at delene finder vej til den amerikanske krigsmaskine er, at der ikke er god nok kvalitetssikring i forbindelse med leverancer og forsyningskæde.

Og det på trods af, at det amerikanske militær har flere systemer på plads, som i lighed med tilsvarende systemer i den civile flyindustri skal holde styr på reservedelene og deres ophav.

De øvrige 30 procent falske dele stammer primært fra Storbritannien og Canada.

Rapporten med fokus på de kinesiske kopister kommer netop, som Obama har beordret det amerikanske militær til at flytte sigtekornet fra Mellemøsten til Asien og Stillehavet.

FACEBOOKBliv ven med Politiken