Først kom bombardementerne. Så gik militsen fra dør til dør.

Massakren i regionen Houla i Syrien var et iskoldt angreb, der slagtede hele familier, fortæller enkelte overlevende, der hørte og så deres børnebørn eller legekammerater blive skudt og dræbt.

Ifølge samtlige de fortællinger, som menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch har samlet ind fra Houla, var det soldater, der trådte ind i husene og skød på mænd, kvinder og børn. Nogle tilskriver det hæren, andre den regeringsvenlige milits Shabiha.

I alt 108 mennesker døde, herunder 49 børn og 34 kvinder.

LÆS LEDER Massakren i Houla skal blive et vendepunkt i Syrien

De civile er bange for hæren
Regeringen med præsident Bashar al-Assad i spidsen har ellers benægtet enhver medvirken til massakren, som, de siger, blev udført af oprørerne i Den Frie Syriske Hær.

LÆS ARTIKEL Syrisk regime: Islamister begik massakre

De gensidige beskyldninger om, at modparten slagter civile, har hele tiden været en del af oprøret i Syrien, der begyndte for over et år siden.

De endelige beviser udover øjenvidneberetningerne, der kan placere et ansvar for nedslagtningerne, er svære at få hold på i det krigshærgede land.

Britiske Channel 4’s journalist Alex Thomson, der befinder sig i den syriske by Homs, kommer dog med denne kommentar på Twitter:

»Spørg dig selv dette: Civile opholder sig stadig i de oprører-kontrollerede dele af Houla. Mens der ingen er i hærens område. Hvorfor er de flygtet fra hæren og ikke fra oprørerne?«.

Startede med skud mod demonstranter
Han spørger også med reference til sine egne muligheder for at arbejde i Syrien:

»Den syriske hær kan kun filmes i det skjulte. Den Frie Syriske Hær vil have deres historie ud. Så hvem har noget at skjule i Houla?«.

Angrebet begyndte ifølge øjenvidneberetningerne klokken to om eftermiddagen fredag 25. maj, da demonstranter var samlet i Taldou, den største af de små landsbyer, som udgør regionen Houla.

Soldater ved en kontrolpost åbnede ild mod demonstranterne, men det vides ikke, om der var omkomne. Oprørerne gik til modangreb på kontrolposten, og hæren svarede igen ved at beskyde flere andre kvarterer i Houla.

En indbygger i Taldou forklarer Human Rights Watch:

»I begyndelsen brugte de kampvogne, men efter nogle timer begyndte de at bruge mortérgranater«, fortæller han.

Samme øjenvidne beretter, at omkring klokken syv om aftenen begyndte hæren at bruge »den slags missiler, der kan få et helt område til at ryste«.

Familie mistede 62 familiemedlemmer
Det var cirka samme tidspunkt, at bevæbnede mænd i militæruniformer angreb en række hjem i udkanten af byen.

Det fortæller tre overlevende til Human Rights Watch.

Organisationen har fået en liste af lokale aktivister med navne på 62 medlemmer af samme familie, Abdel Razzak, der alle omkom ved massakren.

Familien Abdel Razzak ejer dæmningen i Taldou og det lokale vandforsyningsfirma. Storfamilien bor i otte eller ni huse lige ved siden af hinanden. Her er et overlevende familiemedlems historie, som hun fortalte den til menneskerettighedsorganisationen:

»Jeg var i huset med mine seks børnebørn, tre piger og tre drenge, min svigerinde, min datter, min svigerdatter og min kusine. Omkring halv syv om aftenen, lige før solnedgang, hørte vi skud«.

»Jeg var i et værelse for mig selv, da jeg hørte lyden af en mand. Han råbte og skreg af min familie. Jeg gemte mig bag døren. Jeg så en anden mand stå ude ved fordøren og en anden, der var inde i huset. De havde uniformer på. Jeg kunne ikke se deres ansigter. Jeg troede, at de ville ransage huset«, fortsætter hun.

LÆS OGSÅ FN fordømmer syrisk massakre i Houla

»Jeg hørte dem ikke slå døren ind, for vi låser aldrig døren. Efter tre minutter hørte jeg alle mine familiemedlemmer skrige og råbe. Børnene, alle mellem 10 og 14 år gamle, græd. Jeg lagde mig ned på gulvet og forsøgte at kravle frem, så jeg kunne se, hvad der skete. Da jeg nærmede mig døren, hørte jeg flere skud. Jeg var så forfærdet, at jeg ikke kunne stå på mine ben«.

Løb væk fra sin dræbte familie
Bedstemoderen hørte herefter de bevæbnede mænd forlade huset og kravlede frem fra sit skjul.

»Jeg kiggede ind i værelset og så alle mine familiemedlemmer skudt. De var skudt på kroppen og i hovedet. Jeg var forfærdet ved tanken om at kravle nærmere for at se, om de var i live. Jeg kravlede videre, indtil jeg nåede bagdøren. Så kom jeg udenfor og løb væk«. Tabte.  Houla har talt sine døde siden massakren i fredags. Her et AP-billede fra et lighus, hvor de myrdede ligger på række.

Human Rights Watch har også talt med en 10-årig dreng fra Abdel Razzak-familien. Han havde været hjemme med min mor, sine fætre og kusiner og min tante.

»Pludselig hørte jeg skud. Det er første gang, jeg nogensinde har hørt så mange skud. Min mor tog fat i mig og hev mig ind i en lade, hvor vi gemte os«, fortæller drengen.

Først venne, så vennens mor og søster
Fra laden kunne han høre mænd, der råbte, og kvinder, der græd. Han kiggede ud nogle gange, men var bange for at blive opdaget.

»På den anden side af gaden så jeg min ven Shafiq, han er 13 år gammel, stå udenfor, alene. En bevæbnet mand i uniform tog fat i ham og smed ham hen til hjørnet af huset. Han tog sit våben og skød ham i hovedet. Drengen mor og storesøster, jeg tror hun var 14 år gammel, gik udenfor og begyndte at råbe og græde. Den samme bevæbnede mand skød dem begge mere end en gang. Så forsvandt han, og oprørernes soldater kom«.

Human Rights Watch har også talt med drengens mor, og hendes beretning bekræfter drengens historie og de fleste af detaljerne.

Byerne i Houla er primært sunnimuslimske, og de er omringet af områder, der er shiamuslimske eller alawittiske – præsident Bashad al-Assad er også alawit, som er en afart af islam, der primært praktiseres i Syrien. Der har været en del spændinger mellem de forskellige grupperinger på det seneste.

HRW: Hæren kan ikke undersøge det!
Menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch kræver nu en tilbundsgående undersøgelse af, hvad der skete i Houla.

Den syriske regering har ganske vist nedsat en komite, der skal undersøge massakren, men det nytter ikke noget, understreger Sarah Leah Witson, Mellemøst-ansvarlig i menneskerettighedsorganisationen.

»Det er udelukket, at en kommission under det syriske militær på troværdig vis kan undersøge disse forfærdelige forbrydelser, når så mange beviser taler for, at det var regeringsvenlige styrker, der er ansvarlige«, siger hun i en pressemeddelelse.

Organisationen opfordrer i stedet den internationale fredsmægler i Syrien, tidligere FN-generalsekretær Kofi Annan, til at insistere på, at Syrien giver FN adgang til at undersøge både »denne og andre alvorlige forbrydelser«.

LÆS OGSÅ Chokeret Kofi Annan forsøger på ny at mægle i Syrien

FACEBOOKBliv ven med Politiken