Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 17. jun. 2012 KL. 08.17

13 fanger dræbt i tyrkisk fængselsbrand

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Indsatte satte ild til tæpper og senge efter et slagsmål i en celle i et stort fængsel i Tyrkiet.

Mindst 13 fanger har sent lørdag aften mistet livet, efter en brand brød ud under uroligheder i et tyrkisk fængsel. Det skriver det tyrkiske nyhedsbureau Anatolia.

De dræbte døde alle af røgforgiftning, og yderligere fem fanger er blevet indlagt efter branden i fængslet i Sanliurfa, som ligger i den sydøstlige del af Tyrkiet.

Flammerne opstod, da indsatte satte ild til tæpper og senge i en celle, hvor 18 personer befandt sig. Ilden blev dog slukket, inden den kunne sprede sig til resten af fængslet, hvor omkring 1000 fanger sidder inde.

For mange i cellen
Den tyrkiske premierminister, Recep Tayyip Erdogan, siger, at de indsatte antændte cellen efter et slagsmål blandt de 18 fanger.

»Jeg blev også orienteret om, at forholdene i cellen slet ikke var egnet til så mange indsatte«, siger han.

Fangerne har muligvis sat ild til cellen i protest mod de ringe fængselsforhold og manglende aircondition, oplyser NTV News på baggrund af kilder i fængslet.

Familiemedlemmer strømmede til
Branden fik store skarer af mennesker til at samle sig uden for fængselsmurene - blandt andre familiemedlemmer til de indsatte.

Politiet blokerede vejene omkring fængslet for at forhindre kaos, og politistyrkerne brugte peberspray mod flere i menneskemængden, som krævede at blive underrettet om identiteten på de dræbte fanger.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau