Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 21. jun. 2012 KL. 16.00

Bankchef skal være Grækenlands nye finansminister

Grækenlands nye regering er klar, og den har chef for landets største bank som finansminister.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det begyndte med Grækenland

Indtil videre har fire lande i eurozonen modtaget hjælpepakker fra EU for at redde en skrantende økonomi.

Det begyndte med Grækenland, hvis enorme gæld skabte en frygt for, at landet kunne gå i betalingsstandsning. Derfor bevilgede landene i eurozonen i maj 2010 lån på flere hundrede milliarder kroner på betingelse af en række omfattende besparelser. Dette var ikke nok, og endnu en hjælpepakke kom på plads i 2012.

Også Irland og Portugal har modtaget hjælpepakker i milliardklassen, og i øjeblikket forhandles der om detaljerne i en hjælpepakke til Cypern.

Den økonomiske krise har også betydet skrappe reformer i Italien, mens Spanien og Portugal slås med en enorm arbejdsløshed.

Grækenlands premierminister, Antonis Samaras, er klar med sin nye regering, der skal forsøge at redde Grækenlands hårdt plagede økonomi.

Det er en koalitionsregering bestående af Samaras' eget konservative Nyt Demokrati, socialisterne i Pasok og det venstreorienterede Demokratisk Venstre.

Samaras har sat en talknuser fra bankverdenen til at passe på Grækenlands finanser. Det er den 65-årige Vassilis Rapanos, som er bestyrelsesformand for Grækenlands største private bank, National Bank of Greece.

LÆS OGSÅ Grækenland har nu officielt fået ny regering

Han er tidligere økonomiprofessor og var i øvrigt økonomiminister tilbage i 2001, da Grækenland kom med i euroen.

Rapanos ventes ikke at blive taget i ed senere torsdag som de andre ministre, da han angiveligt er i Luxembourg til møde blandt EU's finansministre.

EU-krav skal mildnes
Regeringen består af en række teknokrater, men de fleste af de tunge ministerposter er ellers besat af konservative ministre.

Dimitris Avramopoulos, tidligere borgmester i Athen, er udenrigsminister, mens Panos Panagiotopoulos, tidligere arbejdsminister, nu er forsvarsminister.

Kilder blandt partierne i den nye regering har sagt, at regeringsgrundlaget blandt andet taler om, at regeringen vil forsøge at få EU og IMF til at tø op på de krav, der er fulgt med de store kriselån til Grækenland.

Det er krav om reformer og besparelser.

Ifølge kilder, som Reuters citerer, ønsker regeringen, at sparemålene skal udskydes i endnu to år for at give grækerne lidt luft.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau