Friheden lugter lidt af svovl og brændt jern i Azaz.

Det er godt to uger siden, oprørshæren vandt en tre uger lang stillingskrig med den syriske hær og erobrede den syriske provinsby.

I går strålede solen fra en skyfri himmel ned over en af byens sønderbombede moskeer. Den blev et legitimt mål for oprørerne, fordi hæren havde placeret snigskytter i minareterne, hvorfra de skød for at dræbe og invalidere.

I dag ligger minareterne i grus, og kampvogne står udbrændte og halvt begravede under helligdommens væltede mure.

»Tak Gud, at Azaz er fri«
Det er derfra, lugten af svovl og jern blander sig med lugten af varmt affald, men det generer ikke den håndfuld drenge, der bruger dem som klatrestativ.

Hver dag vender nye flygtninge tilbage til deres hjem i byen og begynder på en hverdag, der er fundamentalt anderledes end den, de forlod for bare få uger siden, da Syriens præsident Bashar al-Assad havde noget at skulle have sagt i Azaz.

LÆS OGSÅPolitiken.dk i det frie Syrien: Oprørerne har bragt hverdagen tilbage

»Tak Gud, at Azaz er fri«, siger en lokal revolutionshelt, den 25-årige imam Youssef Fatah al-Ashawi.

Han skrev sig ind i de lokale historiebøger, da han som den eneste imam i byen turde holde begravelse over en dreng dræbt under demonstrationer mod regimet i august sidste år.

Fangevogterne ville også have frihed
Det førte til en fængselsstraf, der dog blev en overraskende opmuntrende oplevelse.

»I fængslet mødte jeg fangevogtere fra Homs, Hama og Lattakia, som sagde til mig, at jeg bare skulle tage det roligt, og at vi nok skulle vinde. De var imod regimet og deserterede senere«, siger han på sit kontor efter gårsdagens fredagsbøn.

Fredagsbøn.  Den syriske hær var i tre uger forskanset i en af moskeerne i Azaz, inden den tabte slaget til Den Frie Syriske Hær. Til fredagsbønnen i går var der fulde huse i den ældste moske i Azaz. Imam Youssef Fatah al-Ashawi, der selv kæmpede mod Assads hær, kunne for første gang tale helt frit. Foto: Finn Frandsen

Fangevogterne sluttede sig til oprørerne i Azaz, som også imamen blev del af efter fængslet, og han var tilmed en af de første til at bruge våben mod regimet.

LÆS OGSÅ Rusland afviser: Vi sender ikke krigsskibe til Syrien

Sammen med blot seks kammerater lykkedes det ham at holde hæren tilbage i fire timer, da den sidste år rykkede ind i Azaz, siger han. Det er noget, der giver respekt og mange håndtryk og store smil fra de handlende, imamen mødte på sin vej fra moskeen i går.

Nu er vi frie
Dér holdt han fredagsbøn uden at skulle sende præsidentfamilien gode velsignelser, som det var forventet under Assad-styret.

»Nu er vi frie til at gøre, hvad vi vil«, siger han.

På den lokale pigeskole fortæller en knægt, at han så hæren brække brædder af skolebænkene og bruge dem til optændingsbrænde i vinter. På væggene har soldater skrevet ’Vi er dine, Bashar’, og på en af pultene kan man stadig se en elevs tegnede hjerte af den type med pil igennem, man også finder på danske skoleborde.

LÆS OGSÅRussiske krigsskibe på vej mod Syrien

Skolen bliver ikke skole igen foreløbig, for ruderne er knust, møblerne smadret og nabobygningen, der husede den lokale afdeling af den frygtede efterretningstjeneste, er blevet angrebet så voldsomt, at det også er gået ud over skolen.

Synes du om styret?
På gulvet i et af klasselokalerne ligger en årsrapport for en Yaman Omar, født i 2000 som datter af en arbejder med vidnesbyrd om hendes faglige standpunkt, samarbejdsevner, sociale adfærd, syn og så videre.

Alt er med fine bemærkninger, som Yaman Omars forældre kan være stolte af, hvis de stadig er i live. Et punkt behøver de dog ikke bekymre sig om, hvis Den Frie Syriske Hær formår at holde hæren ude af byen:

»Synes du om styret?«, lyder et spørgsmål, der vel er stilet til eleven, der ifølge årbogen artigt har svaret »ja«.

Butikkerne er åbne
På det lokale overdækkede marked trænger solen ned gennem skudhuller i bliktaget, men det ødelægger ikke den gode stemning.

De fleste butikker er åbne, der er nyslagtede får på slagternes kroge, og store poser med kartofler og dynger af enorme vandmeloner ligger og frister. En købmand fortæller, at der er godt salg i dåsetun, som dog er steget lidt i pris efter revolutionen.

LÆS OGSÅFN: Nu starter det endelige slag om Aleppo

»Før kostede en dåse 50 pund (4,6 kr.), nu koster den mellem 60 og 70 pund (5,5 kr. og 6,5 kr.) alt efter kvalitet«, siger købmanden, der vurderer, at det er i småtingsafdelingen, selv for byens relativt fattige indbyggere.

Azaz skal genopbygges
Et sted, det går rigtig godt, er en af de lokale isenkræmmerbutikker.

»Forretningen går strålende«, smiler indehaveren.

Nogle af de hjemvendte flygtninge finder deres huse forvandlet til murbrokker, men andre har kun skader, der kan klares med lidt maling, en vandlås og måske en el-kogeplade, da der ikke er gas, men tit strøm i Azaz.

»Prisen på elkogeplader er tredoblet. Dels fordi der er stor efterspørgsel, dels fordi de kommer fra købmænd, der støtter regimet. De hæver prisen«, siger Ghassan Kenno, der ejer butikken med isenkram og netop har den slags på lager.

Han fortæller, at han indtil for ret nylig støttede Assad-styret i Damaskus, fordi han ikke ville have demonstrationer i Azaz, da det efter hans vurdering helt sikkert ville føre til problemer og ødelæggelser i byen.

»Men så så jeg, hvordan de slog kvinder og børn ihjel, og så holdt jeg op med at støtte dem«, siger han.

Frygten under overfladen
Den Frie Syriske Hær er kontroversiel i udlandet, ikke mindst på grund af de menneskerettighedskrænkelser, hæren har stået bag, men på gaden i Azaz er hengivenheden for oprørerne ubetinget.

Der er imidlertid tegn på, at befolkningen trods lugten og følelsen af frihed ikke er helt tryg ved, at den er kommet for at blive.

LÆS OGSÅAnalyse: Annans exit er dødsstødet for en fredelig løsning i Syrien

Flere vil ikke fotograferes, og andre tøver med at give deres navne.

For selv om oprørerne efter eget udsagn kontrollerer et område, der går fra den tyrkiske grænse og er 150 kilometer bredt og 30 kilometer dybt, så ligger der i udkanten af Azaz en luftbase, der stadig er under styrets kontrol.

»Jeg er bange for, at de skyder på os igen. Lige nu giver de os ro, men så snart folk er vendt tilbage, frygter jeg, at de angriber en gang til«, siger Ghassan Kenno.

Regimebase holder stand
Den lokale oprørskommandant kaptajn Ahmed al-Ghassani siger, at der er 300 soldater på basen, 20 kampvogne, 10 helikoptere og seks artillerienheder.

»Basen er omringet af Den Frie Syriske Hær. og jeg forventer, at vi indtager den i løbet af fire-fem dage«, siger han i Baath-partiets tidligere hovedkvarter, der nu er ved at blive omdannet til oprørshovedkvarter.