Annonce
Annonce
Internationalt

Palæstinensere henretter mistænkte spioner for Israel

Seks personer er blevet skudt: De blev beskyldt for at hjælpe Israel.

Palæstinensere i Gaza har henrettet seks mennesker, der ifølge Hamas' radiostation beskyldes for at hjælpe israelerne.

Det sker midt under en intens beskydning mellem de to lande, hvor palæstinenserne affyret raketter mod så fjerne mål som Tel Aviv og Jerusalem, mens Israels forsvar har slået til mod udvalgte mål inde i Gaza.

Ifølge den palæstinensiske radiostation blev mændene skudt på grund af mistanken om, at de samarbejdede med Israel.

LÆS OGSÅEgyptens præsident: Våbenhvile i Gaza er nært forestående

»De var i besiddelse af højteknologisk udstyr og filmgrej, der kunne filme stillinger«, siger en sikkerhedskilde ifølge Hamas' radio, som nyhedsbureauet Reuters refererer.

Efter henrettelserne blev et af ligene trukket gennem gaderne i Gaza By, bundet fast til en motorcykel.

Et vidne oplyser ifølge AFP, at der på ligene blev fastgjort sedler med teksten: »Al-Qassam-brigaderne proklamerer henrettelserne af forrædere«.

Del link
Relaterede artikler
Annoncer
Dit politiken