Grønland risikerer at gå glip af milliarder fra landets forventede råstofeventyr.

En række af de multinationale mineselskaber, der i øjeblikket søger efter råstoffer i landet eller er tæt på at åbne miner, har sørget for at oprette skuffeselskaber i skattely, der gør det muligt at snyde det grønlandske samfund for indtægterne.

Det afslører en kortlægning af mineselskabernes selskabsstrukturer, som Politiken har foretaget.

LÆS OGSÅStorpolitisk spil er i gang om Grønlands råstoffer

Gennemgangen viser, at mineselskabet London Mining, der i disse uger står på spring til at åbne en gigantisk jernmine tæt på Nuuk, for nylig har ændret sin selskabsstruktur, således at London Minings grønlandske datterselskab nu ejes via to skuffeselskaber i skattelyet Jersey i Den Engelske Kanal.

Konstruktionen gør det muligt for det britiske selskab, der sammen med en kinesisk statsbank menes at være på vej til at investere 14 milliarder kroner i den grønlandske mine, at kanalisere overskud ud af Grønland og placere pengene i skjul for både skattemyndigheder og offentlighed.

LÆS OGSÅMineselskab: Vi har fundet guldmineraler i Sydgrønland

Et andet selskab, der benytter sig af skattely, er selskabet Greenland Minerals & Energy, som har fundet store forekomster af sjældne jordarter og uran i Vestgrønland.

Kan gå glip af indtægterne
I Grønland vækker skattelyselskaberne bekymring.

»Det er første gang, jeg hører de oplysninger«, siger formanden for Landstingets Erhvervsudvalg, Naja Nathanielsen fra regeringspartiet IA. »Men vi er jo ikke naive. Vi vidste, at der var en mulighed for denne slags konstruktioner«.

Oppositionens leder, Siumutformand Aleqa Hammond, kræver en politisk reaktion.

»Det er dybt bekymrende, at London Mining opererer fra et skattely. Danmark og mange andre lande har jo problemer med at få multinationale selskaber til at betale skat, når de bruger skattely«, siger hun.

LÆS OGSÅSærlov skaber frygt for løndumping i Grønland

Ifølge Torben M. Andersen, professor i økonomi på Aarhus Universitet og formand for Grønlands Økonomiske Råd, er risikoen for, at det nordatlantiske samfund går glip af indtægterne fra landets råstoffer, reel.

»Der er en lang række udfordringer i, hvordan man får det her skruet sammen, så Grønland får gavn af råstofferne«, siger han.

Usikker model
De grønlandske politikere diskuterer lige nu intenst, hvordan man får gang i minedriften og samtidig sikrer, at milliardindtægterne fra landets enorme forekomster af blandt andet guld, zink, uran, jern, aluminium og sjældne jordarter kommer samfundet til gavn.

Den model, politikerne har valgt at satse på, går ud på at sikre indtægter til selvstyret gennem opkrævning af en selskabsskat på 30 procent af mineselskabernes indtægter.

Men erfaringer fra blandt andet Australien, Sierra Leone og Peru viser, at modellen er usikker: Det er ganske enkelt for let for selskaberne at manipulere med størrelsen af deres overskud.

LÆS LEDERGrønland og Danmark har fælles interesser

Ifølge Kuupik Kleist, formand for Grønlands Selvstyre, forsøger man »så godt som muligt at dæmme op« for mineselskabernes skatteundgåelse.

»Vi prøver at sikre os så meget, som vi overhovedet kan«, siger han. Samtidig erkender den grønlandske regeringschef, at mineselskaberne presser Grønland til at tilbyde gunstige skattevilkår.

London Mining har ikke ønsket at svare på spørgsmål om, hvorfor selskabets grønlandske datterselskab ejes af et skuffeselskab i skattely.

»London Mining betaler alle sine skatter i overensstemmelse med de regler, der gælder i de pågældende lande«, skriver selskabet i en mail til Politiken.