Eftersom syv danske F-16-jagerfly i dag klokken 10.30 forlod Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland for at tilslutte sig den internationale koalitions kamp mod terrorgruppen Islamisk Stat, er Danmark nu i krig.
De syv kampfly, der er sendt til Irak for at bombe de brutale IS-jihadister, gør nemlig, at Danmark er blevet part i den »væbnede konflikt«, der straffelovsmæssigt er at sidestille med termen »krig«.
Og derfor kan danskere, der drager til Irak eller Syrien for at kæmpe på IS' side, dømmes som landsforrædere, hvis de angriber de danske F-16-kampfly.
PORTRÆT AF IS
Portræt af Islamisk Stat: Brutale krigere med sorte masker skaber rædselSådan lyder det fra professor i strafferet Jørn Vestergaard ved et oplæg om Islamisk Stat (IS) på Københavns Universitet i dag.
»Det væsentlige er, at det er strafbart - med en strafferamme på op til 16 års fængsel - at gøre tjeneste i en fjendtlig krigsmagts væbnede styrker - hvis der vel at mærke er krig, og hvis Danmark er part i krigen«, siger Jørn Vestergaard med henvisning til straffelovens § 102 og fortsætter:
»Det springende punkt er, om bestemmelsen omfatter det, der i øjeblikket foregår, efter at de syv F-16-fly forlod Skrydstrup i dag. Og efter min bedste opfattelse må man fortolke bestemmelsen sådan, at den omfatter det, der foregår lige nu. Danmark er i straffelovens forstand i krig«, slår den danske strafferetsprofessor fast foran et tæt pakket auditorium, hvor både studerende, journalister og ministerielt ansatte embedsmænd er mødt op for at høre professorens udlægning.
Landsforræderi eller terrorisme, krig eller væbnet konflikt?
Netop spørgsmålet omkring landsforræderi blev i går helt centralt. Det gjorde nemlig, at Folketingets afstemning om regeringens beslutningsforslag om at sende et »dansk militært bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL (IS, red.)« måtte udsættes.
FAKTA
Fakta: Disse paragraffer er politikerne uenige omDet skete, fordi de borgerlige partier krævede et klart svar på, om danske statsborgere, som kæmper for Islamisk Stat i Irak, kan blive dømt for landsforræderi, hvis de skyder et dansk F-16-jagerfly ned.
Regeringen enten kunne eller ville ikke give et svar, som de borgerlige var tilfredse med, under debatten i folketingssalen, og derfor udsatte oppositionens partier den endelige afstemning og kaldte justitsminister Karen Hækkerup (S) i samråd i Forsvarsudvalget her til morgen for at få et svar.
Men til trods for, at dagens samråd ikke gav de blå partier en endelig afklaring på, hvorvidt paragraffen om landsforræderi (straffelovens paragraf 102, red.) kan komme i anvendelse, hvis danske syriensfarere beskyder danske piloter, besluttede Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance alligevel at bakke op om det danske krigsbidrag.
Ifølge regeringen er Danmark ikke på vej i krig mod et andet land. Beslutningen om at sende med kampfly afsted mod IS som del af en bred international koalition hjælper et land - Irak - med at bekæmpe en terrorgruppe. Ifølge regeringen er Danmark en del af en »væbnet konflikt« - regeringen benytter ikke termen »krig«
Ikke kun landsforræderi, hvis danske kampfly bliver beskudt
Men politikernes slåskamp om ordlyden er sådan set hip som hap, mener Jørn Vestergaard. Det kommer ikke til at betyde noget i praksis, forudser han.
»I straffelovens bestemmelse om landsvigere (landsforrædere, red.) står der ganske vist, at den handler om noget, der foregår under krig. Det er et lidt gammeldags udtryk, som man brugte dengang bestemmelsen blev vedtaget i 1952. Nu om dage bruger man jo i juridske sammenhænge - både folkeretlige og strafferetlige - et andet udtryk, som er lidt bredere og har en lidt mere moderne klang; væbnet konflikt. Det er ikke det, der står i straffeloven. Der står, at man ikke må tjenestegøre i fjendtlige styrker, og at man ikke må hverve nogen til at gøre det, hvis Danmark er i krig. Men efter min bedste overbevisning, så er Danmark nu i krig«, siger Jørn Vestergaard.
Få styr på juraen: Der er slet ikke noget, der hedder krig»Hvis der er interesse for at bruge bestemmelser om landsforræderi, så er det min opfattelse, at danske domstole ikke ville have noget stort problem med at bruge den«, siger professoren og uddyber:
»Når man bruger gamle bestemmelser med en lidt gammeldags ordlyd, må man tilpasse dem og fortolke dem, så det passer til nutidens forhold. Og det er min opfattelse, at danske domstole også vil gøre det. Så jeg vil mene, at straffelovens bestemmelser gør, at man godt kan straffe efter straffelovens paragraf 102. Hvis man lader sig hverve, hverver nogen eller tjenestegør i fremmede styrker - for eksempel hvis man kæmper for Islamisk Stat«.
Så man behøver ikke engang skyde mod danske piloter eller danske fly for at kunne blive dømt som landsforræder?
»Nej, det behøver man ikke. Men hvis man gør det, er det endnu værre. For så har vi en masse bestemmelser i straffeloven, som handler om forsætligt manddrab, som har livstid som strafferamme. Og vi har også antiterror-bestemmelserne«.
Ifølge Politiets Efterretningstjeneste har mindst 100 krigere fra Danmark kæmpet i Syrien. Nogle for IS, nogle for andre grupperinger. Mindst 16 af dem er blevet dræbt. Desuden regner man med, at der er et vist mørketal - antallet af danskere, der er taget til Syrien for at kæmpe, er derfor formentlig højere end de 100.
fortsæt med at læse
