Annonce
Annonce
Internationalt

Frivillige danskere tilbageholdt på Lesbos efter redningsaktion af flygtninge

Græske myndigheder chikanerer de frivillige, der hjælper flygtningene på Lesbos, siger dansk leder af et hold frivillige.

Vi laver deres arbejde, og så tilbageholder de os. Vi hjælper, og de gør ikke en skid

Salam Aldeen, holdleder

To medlemmer af det danske Team Humanity blev i dag tilbageholdt på den græske ø Lesbos i forbindelse med en dramatisk redning af en gruppe på 51 flygtninge.

En båd var på vej fra Tyrkiet, men tog så meget vand ind, at den begyndte at synke, og tilkaldte hjælp fra de danske frivillige.

»Båden var i stykker, og der lå en halv meter vand i den. Et barn var så afkølet, at han ifølge en læge ikke ville have overlevet 15 minutter mere«, siger Salam Aldeen, der leder det danske hold og var blandt de tilbageholdte.

Han og alle andre involverede fik tjekket deres papirer og blev løsladt igen i eftermiddag efter 3,5 time.

Som reglerne kræver tilkaldte danskerne den græske kystvagt og begyndte først at hjælpe flygtningene over i redningsbåden, da der ikke var andre muligheder.

Ifølge Team Humanity forløb det fint, indtil kystvagten dukkede op og »aggressivt« bad danskerne og deres spanske samarbejdspartnere om at følge med.

»Det var os selv der ringede til kystvagten og fortalte dem, at der var en båd som var ved synke, og det var et spørgsmål om tid, før de ville svømme i havet. De bad os om ikke at gøre noget og sagde, at vi skulle vente på de kom. Efter 20 minutter havde vi ikke noget andet valg end at få dem flyttet over i vores båd. Vi ringede så til kystvagten igen og fortalte dem, at vi havde reddet menneskene«, siger Mo Abassi, der også var blandt de tilbageholdte.

Reddet! Endelig! Europa! Men lige om lidt opdager de, at ingenting er, som de drømte om ...

1 af 46. Det er tidligt, tidligt om morgenen. En båd med flygtninge fra Syrien og Irak kommer i land på en strand på Lesbos. Foto: jacob ehrbahn

2 af 46. De har haft en hård overfart med to motorstop. Foto: jacob ehrbahn

3 af 46. Bådene kommer både nat og dag. Og mange har frygtet for deres liv under turen. Foto: jacob ehrbahn

4 af 46. Når gummibådene er overfyldte, har de svært ved at holde sig oven vande, hvis motoren går ud. Foto: jacob ehrbahn

5 af 46. Mange af flygtningene har oplevet, at båden har ligget så dybt, så det var et spørgsmål om 1-2 cm, før den tog vand ind. Foto: jacob ehrbahn

6 af 46. Nu er de i land. Men ude på vandet kunne selv den mindste bevægelse betyde, at båden kæntrede. Foto: jacob ehrbahn

7 af 46. Strædet mellem Lesbos og Tyrkiet er godt ti kilometer bredt, og rejsen over tager omkring halvanden time. Når flygtningene kommer frem, punkterer de gummibåden for ikke at blive sendt tilbage til Tyrkiet. For dem er Grækenland porten til Europa. Foto: jacob ehrbahn

8 af 46. Rami Kanbar på 29 år er flygtet fra Aleppo i Syrien, hvor han var hjælpearbejder. Han krammer Husam fra Irak og masserer hans fod for at få gang i blodomløbet. Husam sad i en ekstremt dårlig stilling med to børn oven på sig, da båden fik motorstop. Han blev nødt til at side musestille, så båden ikke skulle tage vand ind. Da de endelig kom i land, måtte han bæres op på stranden. Foto: jacob ehrbahn

9 af 46. Efter at have fået gang i blodomløbet bliver hans 6-årige datter Nawras løftet over til ham. Husams kone og deres 3 måneder gamle datter er stadig i Tyrkiet. Der var ikke penge til, at hele familien kunne komme med på turen. Planen er at tage til Tyskland og få dem familiesammenført. Foto: jacob ehrbahn

10 af 46. 78.000 bådflygtninge er i løbet af et halvt år kommet til Grækenland. Det er mere end seks gange flere end samme periode sidste år. Foto: jacob ehrbahn

11 af 46. Her er det en gruppe mennesker fra Syrien og Afghanistan, der går i land på stranden ved byen Molyvos. Foto: jacob ehrbahn

12 af 46. Flere græder af glæde ... Foto: jacob ehrbahn

13 af 46. ... og en mand griber bådens nødblus og tænder det, og nogle danser og synger. Foto: jacob ehrbahn

14 af 46. Andre ringer som det første til deres såkaldte 'traficker' for at give ham en kode, der frigiver det beløb, som er deponeret på en konto som betaling for overfarten. Det koster omkring 1.000 dollars for en plads i båden og 30 dollars for en redningsvest. Foto: jacob ehrbahn

15 af 46. Hvad de færreste af flygtningene er klar over er, at foran dem venter en tur på omkring 60 kilometer til nærmeste lejr. Som de skal tilbagelægge til fods. Foto: jacob ehrbahn

16 af 46. Mange af dem har ellers penge med sig og havde forestillet sig, at de kunne køre med en af øens busser. Eller betale for en taxa. Foto: jacob ehrbahn

17 af 46. Men loven forbyder grækerne - og øens turister - at hjælpe flygtningene. Foto: jacob ehrbahn

18 af 46. Taxaerne må ikke køre med dem, busserne må ikke tage dem op, og hotellerne må ikke leje værelser ud til dem. Foto: jacob ehrbahn

19 af 46. Gør man det, kan man blive anklaget for at hjælpe menneskesmuglerne. Og det kan man straffes for. Foto: jacob ehrbahn

20 af 46. Derfor sendes alle flygtninge ud på godt 60 kilometer til fods i bagende sol. Her er det afghanske flygtninge på vej fra Skala Sikamineas til Kara Tepe, som er en interimistisk flygtningelejr lidt uden for Mytilini, øens største by. Foto: jacob ehrbahn

21 af 46. Turen fra Molyvos til flygtningelejren planlægges. Foto: jacob ehrbahn

22 af 46. For de hurtige - unge mænd, der går alene for eksempel - tager turen fra tidlig morgen til sen aften. Foto: jacob ehrbahn

23 af 46. For ældre flygtninge og familier med børn er det svært at gøre det på mindre end to dage. Foto: jacob ehrbahn

24 af 46. Denne mand havde gået omkring 25 af de 60 km - og fik et lift i Politikens bil. Han havde polio, var rejst fra Teheran i Iran, og målet var at komme til Tyskland, Danmark eller Sverige. Foto: jacob ehrbahn

25 af 46. Før flygtningene er blevet registreret i den lejr, de er på vej til, modtager de intet fra myndighederne. De er illegale indvandrere og har ikke ret til hjælp. Nogle lokale, her en australsk restauratør i Molyvos, hjælper dog og giver flygtningene mad og drikke før gåturen. Foto: jacob ehrbahn

26 af 46. Men i mange tilfælde er øens beboere bange for, at flygtningene skal skræmme øens vigtigste indtægtskilde, turisterne, væk. Her er en gruppe pakistanske mænd netop kommet i land og på vej ind til Molyvos. Den første, de møder, er en tysk turist. Han får et håndtryk. Foto: jacob ehrbahn

27 af 46. Den danske familie Kallah fra Ringkøbing er nogle af dem, der pludselig på deres sommerferie står ansigt til ansigt med flygtninge fra den syriske borgerkrig. Og beslutter sig for at hjælpe. (Læs mere om denne historie i Magasinets artikel 'All inclusive ...' - se link nedenfor). Foto: jacob ehrbahn

28 af 46. Af de 77.000 flygtninge, der er ankommet til Grækenland i første halvår af 2015, kom 32.000 med båd til Lesbos. Foto: jacob ehrbahn

29 af 46. En gruppe flygtninge på vej til flygtningelejren Kara Tepe overnatter på gaden i en lille by. De har tilbagelagt 16 km af den godt 60 km lange tur. Foto: jacob ehrbahn

30 af 46. På vej til stranden - og på vej til flygtningelejren. Foto: jacob ehrbahn

31 af 46. Endelig. Kara Tepe. Lejren er en slags nødlejr og huser flygtninge, som venter på at blive sendt videre til en anden lejr, hvor det officielle papirarbejde sættes i gang. Foto: jacob ehrbahn

32 af 46. Ingen ved præcis hvor mange mennesker, der er i Kara Tepe. Måske 3.000 på et sted, der er beregnet til 500. Foto: jacob ehrbahn

33 af 46. Der er ikke mad nok til alle. Her er en stor gruppe flygtninge blevet bedt om at sætte sig ned, mens de venter på at få noget suppe udleveret. Foto: jacob ehrbahn

34 af 46. Et andet sted i lejren går det mindre godt. Der opstår slåskamp, da en mand forsøger at fordele to spande suppe - og en gruppe sultne mænd presser ham op af et hegn. Nogle får mad, andre går sultne derfra. Foto: jacob ehrbahn

35 af 46. I lejren er der 16 lokummer til 3.000 mennesker. Få bruger dem, fordi der er afføring overalt. Lidt derfra får Navid, 19 år, sig et bad med en haveslange. De 'rigtige' brusebade i lejren ligger ved toiletterne, hvor stanken ofte ikke er til at holde ud. Foto: jacob ehrbahn

36 af 46. De fleste flygtninge bliver nødt til at købe deres egne telte i byen, hvis de vil have tag over hovedet. De fortæller, at vandet er beskidt, og at der er mange syge i lejren. Og ingen medicin. Foto: jacob ehrbahn

37 af 46. »At der overhovedet er kvinder og børn her er sindssygt«, siger en mand fra Syrien. »Jeg vil gerne arbejde. Det var derfor, jeg kom. På grund af muligheden for arbejde og menneskerettigheder. Men jeg er vred nu. Der burde være bare et minimum af menneskerettigheder for os, men det er der ikke. Det her er for meget. Vi er for mange«. Foto: jacob ehrbahn

38 af 46. Det er meningen, at flygtningene kun skal være i nødlejren et par dage, før de sendes videre. Men - fortæller de - der er eksempler på, at nogle har ventet meget længere. Hassan, 22 år, er flygtet fra Syrien, hvor han studerede til ingeniør. Foto: jacob ehrbahn

39 af 46. Ved den improviserede ladestation for mobiltelefoner er der altid mange mennesker. Foto: jacob ehrbahn

40 af 46. Syriske og afghanske flygtninge lytter - og håber, at deres navn bliver råbt op, for så er de på listen over dem, der skal af sted til lejren, hvor de får taget deres fingeraftryk og bliver udstyret med et dokument, der giver dem lov til at opholde sig midlertidigt i Grækenland. Foto: jacob ehrbahn

41 af 46. De syriske flygtningen får seks måneders opholdstilladelse ... Foto: jacob ehrbahn

42 af 46. ... mens andre nationaliteter kun får en måned. Foto: jacob ehrbahn

43 af 46. Når deres papirer er i orden, tager flygtningene - her en gruppe afghanske drenge - ned på havnen i Mytilini og venter på at komme med en færge til Athen. Den billigste billet koster 43 euro. De færreste ønsker at søge asyl i Grækenland, men vil videre - et andet sted hen. Foto: jacob ehrbahn

44 af 46. Imens bliver bådene ved med at komme ind til strandene på Lesbos. Foto: jacob ehrbahn

45 af 46. Flygtningene bliver ved med at skulle gå kilometer efter kilometer gennem det sommerhede landskab. Foto: jacob ehrbahn

46 af 46. Og på den måde mødes til stadighed mennesker på ferie og mennesker på flugt. Her en det gruppe danskere, der venter på bussen fra Århus Charter, som skal køre dem til lufthavnen. Ferien er slut. Foto: jacob ehrbahn

Grækerne kender ikke sagen

En af de 51 flygtninge, der blev reddet, har tidligere mistet et ben, mens et barn var iført en alt for stor redningsvest, som var røget af, hvis han var kommet i vandet.

»De var nogle svin mildt sagt - indtil de fandt ud af, at vi er danske statsborgere. De siger, de troede, vi var smuglere, selv om der står Team Humanity over det hele på vores tøj og båd. De var højtråbende og aggressive og skabte panik blandt flygtningene, fordi de tog dem fra vores båd over til deres. Flygtningene vidste ikke, om de ville dem det godt eller ondt og spurgte os, om der var ballade«, siger Mo Abassi.

Ifølge Salam Aldeen er den græske reaktion chikane, fordi danskerne og hundreder af andre frivillige har overtaget meget af den humanitære indsats på Lesbos.

LÆS OGSÅKaos på Lesbos: »Det her er et sted, der gør mennesker til dyr«

Øen modtager dagligt 3.000 flygtninge og migranter, og har ikke kapacitet til at tage sig af dem. 3.700 personer druknede under sejladser til Europa sidste år.

»Vi laver deres arbejde, og så tilbageholder de os. Vi hjælper, og de gør ikke en skid. De sidder bare på deres flade røv«, siger Salam Aldeen vredt. Privatfoto

De tilbageholdte kalder behandlingen »krænkende«, »overraskende« og »unødvendig«, fordi danskerne er kendte på Lesbos, har været der fem måneder og har alle papirer i orden.

En talsmand for den græske kystvagt på Lesbos siger til Politiken, at han intet kender til sagen.

En politikilde sagde forleden til nyhedsbureauet Athens-Macedonia, at myndighederne vil gennemføre flere identitetskontroller af de mange udenlandske frivillige for at sikre, at der blandt dem ikke er nogen, der forsøger at udnytte flygtningene.

»Vores mål er ikke at fornærme de frivillige og organisationernes ansatte ej heller at forstyrre deres arbejde, men simpelthen at understrege politiets tilstedeværelse langs kysten og generelt i et område, hvor migranter og flygtninge går i land«, sagde kilden.

Konfrontationen kommer på et tidspunkt, hvor flere og flere EU-lande strammer op på adgangen for flygtninge og migranter, der primært kommer ind i unionen via Grækenland. De mange lukkede grænser længere nordpå har fået nogle grækere til at frygte, at de i endnu højere grad end tidligere kommer til at bære hovedparten af ansvaret for de flygtende.

En anonym græsk embedsmand sagde forleden til nyhedsbureauet AP, at landet vil foreslå EU, at chartre både, der kan sejle personer, der åbenlyst ikke har ret til asyl, retur til Tyrkiet. 850.000 af den ene million migranter og flygtninge, der kom til EU sidste år, kom via Grækenland, og langt de fleste gik i land på Lesbos.

Team Humanitys eneste tidligere konfrontation med kystvagten var da to medlemmer af trak en båd med motorstop ind til den græske kyst. Den gang blev de ikke anholdt, men fik ros for indsatsen.

For abonnenter
Redaktionen anbefaler

Lesbos er livets kyst og en losseplads for flygtninge

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce